forbavsende hurtigt terræn, men blev dog også imødegået både i presse og af en del vågne politikere, og på Christiansborg strøg man den direkte bevilling til BRIS. Det var muligvis grunden til, at BRIS-aktivisten, journalist Frode Muldkjær, der havde skrevet bogen ”Med børn skal man land bygge”, oprettede et støttefond, kaldet ”Børns Vilkår”. Støtten ydes som økonomisk bistand eller som konsulentbistand.” Konsulentvirksomheden og andet var naturligvis i BRIS´s ånd og gaves o. 1977 af følgende mere eller mindre marxistisk-prægede medarbejdere:
Svend Heinild, Birthe Kyng, Esther Facius, Agnete Engberg, Egon Clausen, Henrik Sidenius, Inge Fischer Møller, Orla Svendsen, Ulla Toft, Vagn Christensen, Annette Winding, Tine Bryld og den brugbar naïve Birgitte Oxdam.
Lidt senere opregnede ”Børns Vilkår” konsulenter og ledelse til ialt 33 personer: Ud over de ovennævnte Helle Degn, Peter Ege, Wivian Fuglsang, Peter Jansson, Jørgen Jepsen, Hugo Hørlych Karlsen, J. Kirkegård, Kirsten Lund, Mogens A. Lund, Frode Muldkjær, John Mølgaard, Birgitte Mørch, Lise Roos, Nina Quistgård, Peter Schiøler, Else Stenbak Frederiksen, Simon Thorbek, Aino Torsson, Jan Tøth, Bengt Zachau Christiansen.
Den første uddeling af ”Børns Vilkår”s pris, ”Peter Sabroe-Prisen” gik med 5000 kr. til støtte for den såkaldte ”Todesgade-Aktion” i ”Den sorte Firkant” på Nørrebro, hvor kommunens nedlægning af en børneinstitution vakte vild venstreextremist-spektakel. Prisen overraktes af Svend Heinild til Nina Bülow.
1979 var af regeringen blevet udråbt til et ”Børneår”, og alle gode venstrevredne kræfter i landet arbejdet intenst i 1978 for at få mest muligt ud af det. Også mange andre deltog, men kunne langtfra hamle op med de røde eller blev i nogle tilfælde bortcensurerede. Kulturministeriets repræsentant var tidligere MF (V) Birgitte Oxdam, som gang på gang havde vist sig velvillig indstillet over for Christiniaa, BRIS, Børns Vilkår etc. Hun var tydelig nok brugbar-naiv og overlod da også arenaen i børneåret til Søren Vinterberg, der var ansat i Kulturministeriets ”Arbejdsgruppe om Børn og Kultur”. Det rækker at læse Vinterbergs og Torben Weinreichs retningslinjer for Borgens børnebogskonkurrence for at få et billede af den marxistiske samfundsnedbrydning og psykiske overgreb mod børn!
BRIS existerer tilsyneladende ikke mere i Danmark. Derimod findes den i Sverige, men måske med andet formål end at skille børnene fra forældrene?
”Børns Vilkår” derimod fortsætter i Danmark, rimeligvis i BRIS´s ånd? To kvinder derfra, Bente Boserup og Hanne Hostrup Larsen gjorde sig nylig her i 2009 bemærket ved at anklage sekten ”Faderhuset” for grove metoder mod børn.
I virkeligheden er de måske to ud af eet stykke, bare komplet modsatrettede?
Jeg aner det ikke.
Kilde: Tidsskriftet AKTION
Svend Heinild, Birthe Kyng, Esther Facius, Agnete Engberg, Egon Clausen, Henrik Sidenius, Inge Fischer Møller, Orla Svendsen, Ulla Toft, Vagn Christensen, Annette Winding, Tine Bryld og den brugbar naïve Birgitte Oxdam.
Lidt senere opregnede ”Børns Vilkår” konsulenter og ledelse til ialt 33 personer: Ud over de ovennævnte Helle Degn, Peter Ege, Wivian Fuglsang, Peter Jansson, Jørgen Jepsen, Hugo Hørlych Karlsen, J. Kirkegård, Kirsten Lund, Mogens A. Lund, Frode Muldkjær, John Mølgaard, Birgitte Mørch, Lise Roos, Nina Quistgård, Peter Schiøler, Else Stenbak Frederiksen, Simon Thorbek, Aino Torsson, Jan Tøth, Bengt Zachau Christiansen.
Den første uddeling af ”Børns Vilkår”s pris, ”Peter Sabroe-Prisen” gik med 5000 kr. til støtte for den såkaldte ”Todesgade-Aktion” i ”Den sorte Firkant” på Nørrebro, hvor kommunens nedlægning af en børneinstitution vakte vild venstreextremist-spektakel. Prisen overraktes af Svend Heinild til Nina Bülow.
1979 var af regeringen blevet udråbt til et ”Børneår”, og alle gode venstrevredne kræfter i landet arbejdet intenst i 1978 for at få mest muligt ud af det. Også mange andre deltog, men kunne langtfra hamle op med de røde eller blev i nogle tilfælde bortcensurerede. Kulturministeriets repræsentant var tidligere MF (V) Birgitte Oxdam, som gang på gang havde vist sig velvillig indstillet over for Christiniaa, BRIS, Børns Vilkår etc. Hun var tydelig nok brugbar-naiv og overlod da også arenaen i børneåret til Søren Vinterberg, der var ansat i Kulturministeriets ”Arbejdsgruppe om Børn og Kultur”. Det rækker at læse Vinterbergs og Torben Weinreichs retningslinjer for Borgens børnebogskonkurrence for at få et billede af den marxistiske samfundsnedbrydning og psykiske overgreb mod børn!
BRIS existerer tilsyneladende ikke mere i Danmark. Derimod findes den i Sverige, men måske med andet formål end at skille børnene fra forældrene?
”Børns Vilkår” derimod fortsætter i Danmark, rimeligvis i BRIS´s ånd? To kvinder derfra, Bente Boserup og Hanne Hostrup Larsen gjorde sig nylig her i 2009 bemærket ved at anklage sekten ”Faderhuset” for grove metoder mod børn.
I virkeligheden er de måske to ud af eet stykke, bare komplet modsatrettede?
Jeg aner det ikke.
Kilde: Tidsskriftet AKTION
Der er stadig mere at fortælle om Mentalhygiejnen i Danmark.
Side i BRIS-bladetFortsættes!