Ritt Bjerregaard ønskede ”det kapitalistiske samfundssystem” sat på porten. Det kunne lettest gøres ved at påvirke børnene, sådan som mange af hendes lærerkolleger var i gang med fra slutningen af 60´erne med ”Unge Pædagoger” og ”Kommunistiske pædagoger” i fortroppen:
Psykolog Eggert Petersen, der gennem Mentalhygiejnen, havde vundet en vis position, udtænkte et nyt partiprogram for socialdemokratiet 1969: den videncentrerede skole skulle væk, lærerne skulle på holdningskurser, konkurrencer, examiner og karakterer afskaffes, eleverne være med til at bestemme, hvad de ville lære etc. Psykolog Jesper Jensen arbejdede på samme front og opstillede et 4-punkts program til afskaffelse af al disciplin i skolen...
De fleste politikere tog sig ikke særlig af det, der foregik på skolerne, bortset fra centrum-demokraten Erhard Jacobsen, der ihærdigt imødegik den kommunistiske indoktrinering i skolen og gennem radio og TV. Arbejdsmand og socialdemokrat Svend-Åge Laursen fandt skolen så dårlig, at han startede en privatskole i Solrød, som fik vind i sejlene.
Ritt Bjerregaard blev undervisningsminister 1975 og året efter trådte hendes nye skolelov i kraft.
Nu gjaldt det, at få befolkningen til at sluge kamelen! I eftersommeren 1977 meddelte en notits fra Ritzau, at Zahles seminarium som det første i landet ville undervise forældre i, hvad folkeskolen nu indebar. Politiken bragte nogle interviews fra seminariet, hvoraf det fremgik, at man ville rette de ”misforståelser”, som forældre måtte have angående folkeskolen og ”udrydde” myter om, at børnene var blevet dårligere til at stave og læse...
Aldrig har jeg været med til en sådan gang indoktrinering! Man fik simpelthen ikke et ben til jorden. Det var fabelagtigt dygtigt gjort. Erhard Jacobsen kunne godt spare sig at klage over læreres ”indoktrinering”. Hvordan kunne de andet, når de fra skolebænken havnede på et seminarium, hvor man fra første dag hjernevasker dem?
Lad os tage et exempel:
Et fotokopieret hefte med overskriften ”HVAD ER GOD UNDERVISNING?” (af seminarielærer Hans Jørgen Kristensen) skal belyse to forskellige undervisningsmetoder, Der ofres ialt 12 linjer på lærer A´s undervisning, men 24 sider på lærer B´s undervisning:
Lærer A: børnene er straks på plads og slår op i bøgerne. Der høres i lektie, og ny lektie gennemgås.
Lærer B: snakker med børnene om forskelligt og kommer ind på, om de kan bage. Snakken udvikler sig til, at de skal prøve at bage, og det giver anledning til mange spændende aktiviteter: forskelligt brød og kager, besøg på en fabrik, der synges bageviser, der tegnes og skrives om bagning, osv. osv. osv.
Svaret på heftets overskrift er givet på forhånd, og for at hindre forældrene i selvstændig tænkning, levner man dem ikke bitterste chance for mindste tvivl: man afspiller et langt lydbånd med interviews med lærer B, skolebørnene og alle andre implicerede. Alle er positive og glade for lærer B´s undervisning.
Spørgeskemaerne drejer sig udelukkende om lærer B. Var ungerne glade for at bage brød? Lærte de noget? Hvad lærte de? Noget, vi ikke lærte? osv. osv.
Ingen kan nægte, at børnene var glade, for det hørte vi jo. Ingen kan nægte, at de arbejdede sammen i grupper, for det gjorde de jo, og måtte derved indrette sig efter hinanden. Ingen nægter, at det var spændende at besøge en fabrik og se det ensformige arbejde ved de rullende maskiner. Ingen nægter, at børnene opdagede, at brød og kager kan omsættes i penge, og at det kræver en vis regnekunst, osv. osv.
Ingen taler om lærer A. Var børnene glade for eller kede af ham? Lærer A existerer simpelthen ikke i vore tanker. At sige noget om lærer A betyder bare, at man ikke har forstået emnet. Spørgsmålene drejer sig jo slet ikke om ham.
Men selvom man ikke hører en pind om lærer A og ikke skal synes om hans undervisning, bliver der dog ved at være eet stort problem ved lærer B´s undervisning, som vi vel ikke kan få svar på?
HVORDAN i al verden skal man nå at lære noget i dette ene liv, hvis alle detailler skal udføres på den måde?
HVOR MANGE liv har lærer B´s skolebørn til rådighed? For de må være anderledes skabt end normale børn! Selv de religioner, der tror på reinkarnation, mener nok ikke, at man kan tage viden og erfaring med sig fra det ene liv til det andet?
Dette forældrekursus var Ritt Bjerregaards opfindelse i samarbejde med ovennævnte cand.pæd. Hans Jørgen Kristensen fra kommunistiske pædagoger! Kurset var gratis, og lignende kurser skulle holdes på landets øvrige seminarier!
