Jeg har flere gange i e-mails og på min blog SPYDPIGEN nævnt Mentalhygiejnen, og det har åbenbart vakt nysgerrighed. Hvad var/er Mentalhygiejnebevægelsen for noget? Mange danskere er ikke klar over, at de og hele vort samfund er blevet påvirket af Mentalhygiejnens idéer, som på mange felter gik hånd i hånd med den kolde krigs Sovjetpropaganda.
Jeg vil derfor over nogle gange fortælle lidt om Mentalhygiejnen:
Den stammer fra USA, hvor den stiftedes 1909, altså for nu netop 100 år siden, som ”USA´s Nationale Komité for Mental Hygiejne”. ”Vi skal skabe et nyt menneskesind og en ny jord i løbet af ét slægtsled”, hed det entusiastisk. Rockefeller Foundation støttede bevægelsen.
I 1945-47 – altså i slutningen af Anden Verdenskrig - dannedes ”Verdenssammenslutningen for Mentalhygiejne” (”World Federation of Mental Health”). Dens målsætning var at fremme den størst mulige mentale velvære blandt alle folkeslag. Stifteren, psykiater Brock Chisholm, sagde: ”Den eneste psykologiske kraft, som kan fremkalde ukritiske holdninger er moralitet, - forestillingen om ret og vrang.
I mange generationer har vi bøjet nakken under syndsbevidstheden. Vi har slugt de giftige visheder, som vore forældre, søndags- og dagskolelærere har fodret os med. Men det er først i den senere tid, at man har fundet ud af, at sådan noget fremkalder neuroser og manglende følelsesmæssig modenhed til at være borger i et demokrati. Vi må af med vore forældres fejlagtige gamle adfærdsmønstre og opdrage børnene i endrægtighed. Kan det ikke gøres med det gode, må det tvinges igennem.”
I 1938 eller i 1948 introduceredes bevægelsen i Danmark med stiftelsen af Landsforeningen for Mentalhygiejne, hvis kerne udgjordes af tre globaltindmeldte faglige sammenslutninger: Dansk Psykologforening, Dansk Ppsykiatrisk Selskab og Dansk Socialrådgiverforening. I 1961 blev psykolog Eggert Petersens direktør for foreningen, gennemförte en större landsdäkkende kampagne og oprettede nogle år senere ”Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut” med sig selv som direktør og forskningsleder, idet han dog forblev i bestyrelsen for moderforeningen, nu som generalsekretær.
Forskningen bestod af sociale undersøgelser i samfundet, ofte med spørgeskemaer. Dermed kunne man opnå kontrol med tanker ude i befolkningen, samt indsamle materiale med det formål gennem resultater og rapporter at påvirke politikerne til at fremlægge lovforslag samt til at støtte denne forskning. Socialrådgiver og socialminister Eva Gredal var et vigtigt medlem i foreningen og kunne bidrage til financiering og expansion.
Landsforeningen og Forskningsinstituttet fik et katastrofalt tag i danske psykoterapeuter, samt i de radikale politikere og 68’erne. Man fulgte Chisholms ideologi: man måtte af med alt det gamle, forældrenes fejlagtige adfærdsmønstre og opdrage børnene på en ny måde. Man måtte nedbryde kernefamilien og slå en brêche mellem forældregenerationen og børnene.
