En italiensk rejseleder sagde engang til mig. Bare deltagerne får noget godt at spise, så glemmer de rejsens genvordigheder.
Derfor var det måske en dumhed af det slovenske EU-formandsskab at afbryde middagen, da EU-politikerne kom op og toppes på grund af Irlands Nej og Tjekkiets eftertænksomhed?
”Der er særlige vanskeligheder med tjekkerne,” sagde Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, i nat til franske journalister. ”Jeg håber, det er løst inden i morgen tidlig”,
Tjekkerne har gjort sine erfaringer som randstat under Sovjet og har derfor siden gjort sig grundige overvejelser. Efter at have rystet sovjetåget af sig valgte de Vaclav Havel til leder, Europas mest intellektuelle præsident, langt fra almindelig politisk ragen-til-sig-selv. Den nuværende præsident, Vaclav Klaus, synes at gå i Havels fodspor.
Således langede han ud efter ”multikultur-ideologien” med dens indvandring og voksende kriminalitet og terrorvirksomhed. Denne holdning var muligvis anledningen til, at Tjekkiet ikke blev medlem i FN´s Sikkerhedsråd. FN foretrak Libyen, Kroatien, Vietnam, Costa Rica og Burkina Faso.
Tjekkerne er et frihedselkende folk. I 2001 var der store demonstrationer i Prag pro ytringsfriheden. Det var noget helt andet end det, vi forkælede danskere kan præstere.
I Tjekkiet nøjes de ikke med at skimme EU-forfatningsforslaget. De har sendt det til granskning i deres Forfatningsdomstol og henstiller til EU, at de ikke presser på.
De politisk-korrekte EU-politikere har travlt med at bebrejde irerne deres mening og understryge, at 18 lande har ratificeret Lissabon-traktaten. Men ikke et ord om, at det er sket aldeles selvbestaltet i deres regeringer uden at debattere sagen med befolkningen.
