Det hedder sig, at da Frederik den Syvende skulle underskrive grundloven i 1849, fik hans kære Louise Rasmussen ham til at udskyde det nogle dage til den 5. juni. Den 5. juni var nemlig hendes lille bittersøde hemmelighed. Som balletpige havde hun stiftet bekendtskab både med prins Frederik og med bogtrykker Carl Berling. Med sidstnævnte fik hun en søn. Dengang var det ikke noget man udbasunerede i alverdens ugeblade. Alverdens ugeblade fandtes ikke, men selvfølgelig kunne det ikke helt forties. Drengen blev sat i pleje hos en ansat i Det Berlingske Hus. Da han nåede til skelsår og alder sendtes han til England. Hans mor fik ikke den glæde at se drengen vokse op, men når hun senere gentagne gange rejste til udlandet var det bl.a. for at møde ham.
Louise var en god, dygtig og nødvendig kvinde for Frederik den 7. Kongen underskrev grundloven den 5. juni, som hun havde ønsket, og hele Danmark flagede - for hendes søns fødselsdag! Og det har vi gjort 159 år.
Grundloven var god, klar og forståelig, skrevet af begavede mennesker.
