Kristdemokraterne i Sverige har svært ved at finde deres egne ben, skønt den ene udmærkede leder efter den anden i den kristelige avis ”Världen idag” forsøger at få dem på ret kurs:
”Det går inte längre att hävda att kristdemokraternas program vilar på kristen grund. Snarare är grunden numera ett allmänt vänsterliberalt, politiskt korrekt tankeflum” (27.6.08)
Ligesom i Danmark er den kristne ideologi blevet udsat for intensiv kommunist-propaganda under den kolde krig for at nedbryde samfundet:
Socialistisk solidaritet blev let identisk med Jesu budskab, skønt kommunismen erstattede Gud med staten og kærlighed med tvang. Venstrevredne præster blandede politiske kamp og religionsforkyndelse sammen. Folkekirken havde plads til det hele. Næsten da! For Harald Søbyes Røde Bibel blev dog for meget. Han måtte af med præstekjolen, mens man accepterede den udflippede pastor Erik Bock, hans flitterstadskirke i Christiania og hans gadespektakler med Børnemagt. Rødstrømpe-teologer erklærede, at Gud som faderbillede måtte væk, så man kunne bede ”Moder vor”, og hvorfor var Jesus en mand? Der blev holdt politiske prædikener, selv i julen, og unge aktivister mødte op i kirken med politiske slagord på ryggen, eller man uddelte politiske pjecer på kirketrappen. Påtale blev afvist af Københavns røde biskop, Ole Bertelsen, eftersom han selv fremmede politiske præsteansættelser: de behøvede jo ikke skilte med, at de var VS´ere, hed det. Det var bedre at kalde sig SF`er.
Nogle præster undlod eller forvanskede kirkebønnen for kongehus
et, og ”Kristne
”Det går inte längre att hävda att kristdemokraternas program vilar på kristen grund. Snarare är grunden numera ett allmänt vänsterliberalt, politiskt korrekt tankeflum” (27.6.08)
Ligesom i Danmark er den kristne ideologi blevet udsat for intensiv kommunist-propaganda under den kolde krig for at nedbryde samfundet:
Socialistisk solidaritet blev let identisk med Jesu budskab, skønt kommunismen erstattede Gud med staten og kærlighed med tvang. Venstrevredne præster blandede politiske kamp og religionsforkyndelse sammen. Folkekirken havde plads til det hele. Næsten da! For Harald Søbyes Røde Bibel blev dog for meget. Han måtte af med præstekjolen, mens man accepterede den udflippede pastor Erik Bock, hans flitterstadskirke i Christiania og hans gadespektakler med Børnemagt. Rødstrømpe-teologer erklærede, at Gud som faderbillede måtte væk, så man kunne bede ”Moder vor”, og hvorfor var Jesus en mand? Der blev holdt politiske prædikener, selv i julen, og unge aktivister mødte op i kirken med politiske slagord på ryggen, eller man uddelte politiske pjecer på kirketrappen. Påtale blev afvist af Københavns røde biskop, Ole Bertelsen, eftersom han selv fremmede politiske præsteansættelser: de behøvede jo ikke skilte med, at de var VS´ere, hed det. Det var bedre at kalde sig SF`er.
Nogle præster undlod eller forvanskede kirkebønnen for kongehus
et, og ”Kristne for Socialisme” valgte et logo med et kors, der truende løftede sin ene arm med en stor brutal knytnæve.
Præster dyrkede kontakter i Sovjet, DDR og Cuba eller drev propaganda for VS, SF eller et kommunistisk Mellemamerika. Skønt hele fredsbevægelsen var under sovjetisk styring vandt den utroligt gehør hos brugbar-naive kirkefolk.
Mange institutioner og organisationer, som var stiftet på kristent grundlag, konverterede til marxismen, bl.a. Kofoeds Skole, som flippede helt ud, mens Kirkens Korshær var pot og pande med VS´ere om at acceptere hash. Ligesom den stillede sig positiv til børneporno – ved et møde i børneåret 1979!
En fremtrædende VS-aktivist og forkæmper for politisk teater, valgtes til forstander for Kristeligt Studentersettlement, hvor han samarbejdede med andre VS`ere og holdt foredrag på Dansk Bibelskole. Næste forstander for Settlementet sad i ledelsen for Dansk-Cubansk Forening.
Jesu-kommunismen udbredtes gennem det theologiske fakultet, pastoralseminariet, dialogcentret, kirketjenesten, kirkernes raceprogram, kurser, bibelskoler, seminarier, børnebøger (”Kammerat Jesus”), Jens Jørgen Thorsens Jesu-film-projekt, ”kristelige” radioprogrammer og artikler i pressen...
Præster dyrkede kontakter i Sovjet, DDR og Cuba eller drev propaganda for VS, SF eller et kommunistisk Mellemamerika. Skønt hele fredsbevægelsen var under sovjetisk styring vandt den utroligt gehør hos brugbar-naive kirkefolk.
Mange institutioner og organisationer, som var stiftet på kristent grundlag, konverterede til marxismen, bl.a. Kofoeds Skole, som flippede helt ud, mens Kirkens Korshær var pot og pande med VS´ere om at acceptere hash. Ligesom den stillede sig positiv til børneporno – ved et møde i børneåret 1979!
En fremtrædende VS-aktivist og forkæmper for politisk teater, valgtes til forstander for Kristeligt Studentersettlement, hvor han samarbejdede med andre VS`ere og holdt foredrag på Dansk Bibelskole. Næste forstander for Settlementet sad i ledelsen for Dansk-Cubansk Forening.
Jesu-kommunismen udbredtes gennem det theologiske fakultet, pastoralseminariet, dialogcentret, kirketjenesten, kirkernes raceprogram, kurser, bibelskoler, seminarier, børnebøger (”Kammerat Jesus”), Jens Jørgen Thorsens Jesu-film-projekt, ”kristelige” radioprogrammer og artikler i pressen...
