Nyhedsavisen skriver 26.6.08, at 605 enlige flygtningebørn er forsvundet fra Gribskov asylcentret siden 2002. Overskriften får en til at tro, at det drejer sig om mindre børn, mens det viser sig hovedsagelig at være 15-17- årige. Centret selv opgiver, at antallet "forsvundne" kan være "langt højere", da mange ikke når at blive registeret, før de atter er væk. Måske bare til et andet asylcenter i landet? Eller til Norge eller Sverige? Eller har opsøgt slægtninge?
Det er i reglen forældrene, som sender dem af sted til Europa med eller uden menneskesmugler. I artiklen er der en højst mærkværdig udtalelse af Michala Bendix fra "Komitéen Flygtninge under Jorden" (- har avisen citeret hende rigtigt?):"Selv om de ender som sex-slaver eller hutler sig gennem tilværelsen i det skjulte, er det stadig bedre end alternativet, hvis de kommer fra krigshærgede lande, og ders familier er døde". Der er flere exempler på, at de forsvundne børn bliver udnyttet til prostitution i Danmark.
"Krigshærgede" lande er et vidt begreb. Krigshærgningen kan både være mere eller mindre lokal, eller total.
At være slave uden mindste fremtidsudsigt er en tilværelse, som næppe nogen ønsker sig, da det må være et helvede uden håb. Og tilmed sexslave!
Hvor grusom og modbydelig end krig er, tror jeg nok, jeg foretrækker det fremfor sexslaveri.