Shirin Ebadi
Nana Askov skriver i Metroexpress 24.6.08 om Irans stærke og modige kvinder:
Den danske kvindekamp sover, og det har hun så sandelig ret i. Det har de gjort i årevis. Venter de som Tornerose på, at en prins skal vække dem?
Iran - kunne være et forbillede! Der findes en af de stærkeste og mest aktive kvindebevægelser i verden! (Måske netop fordi regimet farer hårdt frem mod kvinder?). Også Indien har nogle af verdens stærkeste feminister, siger Rikke Andreassen, ligestillingsforsker på Malmø Universitet. Og i Rwandas parlament er kvinder efter sigende bedst repræsenteret i verden.
Iran kan opvise en lang liste over særdeles dygtige kvinder!
En af dem er Shirin Ebadi. Hun var ung, nygift og nyudnævnt til dommer sidst i 70´erne, da shahen blev fordrevet og Khomeinis revolution tog fart. Hun gik aktivt med på alt det nye, og ligesom andre råbte hun ud i nattens mørke fra taget: "Allaho akbar".
Først bagefter forstod hun, at hun - ligesom mange andre - var blevet narret! Imamstyret forlangte håret indhyldet i tørklæde og nægtede hende ret til at praktisere som dommer! – for så til slut at indføre sharialovgivningen! Den historie kan vi gerne tage ad notam i EU, hvor det myldrer med naive mennesker helt op i de politisk-besluttende kredse! De tror åbenbart, at sharia er en ligegyldig ændring, tilpasset til det såkaldte multikulturelle samfund.
De vil forsent opdage, at det betyder et hårdt diktatutr.
De vil forsent opdage, at det betyder et hårdt diktatutr.
Men manglen på uddannede jurister gjorde, at Shirin Ebadi kom tilbage til juraen, - dog ikke som dommer, men som advokat. Hun fører sager for kvinder, der er blevet dømt af shariaen til piskning o.l. Selv går hun heller ikke fri. Hun sad i fængsel i 2000 og igen i 2002 og har været udsat for attentatforsøg fra regimets og præstevældets side. Men hun vil ikke flygte til udlandet. Hun foragter "udflytterne", som hun kalder dem, der stikker af fra Iran. Hun vil blive og kæmpe! Det er minsandten modigt gjort.
Shirin er 56 år, advokat og forfatter. Hun leder et menneskerettighedscenter i Teheran og modtog Nobels fredspris i 2003.