Hvert år er der ca. 300, som banker på Danmarks dør, fordi det land, som de kommer fra, udsætter dem for alvorlig fare for liv og førlighed, alene fordi de er uenige med magthaverne.
Heldigvis har den danske stat hidtil været i stand til at hjælpe disse mennesker i nød.
I denne tid ankommer hver uge ca. 300 fra Østtyskland og påstår, at de skal ind i samme bås. Uanset at de ikke var udsat for nogen som helst forfølgelse i Østtyskland. Tværtimod er de den østtyske stats forretningsforbindelse. østtyske agenter sværmer i Mellemøsten, og formedelst en standardpris på $30.000 lover de alle, der betaler denne pris til den slunkne østtyske valutakasse transport til et land, der vil give dem langt bedre materielle levevilkår, end de kan opnå i deres egne lande. Med i den pakke, de køber for de 300.000 kr. i klingende mønt, er, at når de kommer til bestemmelsesstedet, skal de bare bruge trylleordene; "Mig er politisk flygtning".
Die dumme Dänen
De østtyske agenter har tusindvis af kunder hver dag. De fordeles så fra Østberlin til forskellige modtagerlande: Vesttyskland, Holland, Sverige, Norge, Danmark o.s.v. Fordelingscentralen sender stadig flere til Danmark, fordi man har fået erfaring for rigtigheden i den gamle tyske betegnelse: "Die dumme Dänen".
Det er nemlig os selv, der har muliggjort denne trafik. Før 01. oktober 1983 var de pågældende nemlig af dansk grænsepoliti standset på færgeklappen og sejlet tilbage til Warnemünde. De er jo ikke på nogen måde genstand for forfølgelse i Østtyskland.
Tværtimod er de stort set kommunister ifølge deres talsmands Erik Stephensens udtalelser til mig, da jeg var "Ugens Gæst" i TV 13. marts 1985.
En håndsrækning
Kultursociologer og andre af deres danske partifæller der synes, de skal have adgang til Danmark, hyler op om, at de skal rubriceres som politiske flygtninge.
Også her har de fået en effektiv håndsrækning fra firkløverregeringen (V, C, CD og KrF; red.). Med virkning fra 01. oktober 1983 har Ninn-Hansen (C) fået gennemført, at politiet skal byde dem velkommen til Danmark. Så begynder en sagsbehandling på henved et års længde. Når vi er kommet så langt, kan vi selvsagt ikke sende dem tilbage til Østtyskland mere. Herefter er det eneste sted, hvor vi folkeretsmæssigt kan blive af med dem, deres eget hjemland, der for en stor dels vedkommende er Iran.
Når en iraner i et års tid har været væk hjemmefra og har rakket ned på sit hjemlands regering for at opnå adgang til at nyde det danske velfærdssamfunds goder, kan han få store problemer med liv og helbred ved at vende tilbage.
Ninn-Hansens lov - og alene den - har gjort ham til flygtning!
Undervejs råber han op om, at maden ikke passer ham, at møbler og indkvartering ikke er gode nok o.s.v.
Det er forståeligt, at han føler sig i sin gode ret hertil. De 300.000 kr., han har betalt, er jo ikke noget helt lille beløb. Så derfor føler han, at han nok kan gøre krav på en betydelig service.
Mogens Glistrup
Ovenstående er et klip fra bladet ”Fremskridt” nr. 26
15. august 1986
Årgang 14
