skriver Jacob Holdt i Berlingeren 12.6.08
Sært, at den ”frigjorte” gamle aktivist, Jacob Holdt, smisker for en fremmedartet barbarisk politisk ideologi. Og dog! Det ene eller det andet diktatur er vel et fedt. Med den kolde krigs Sovjetpropaganda i ryggen gik han til angreb på USA med sine Amerikanske Billeder. Vist var det dygtig venstrevreden propaganda, så han belønnedes da også med 450.000 kr. fra Det Danske Filminsitut, d.v.s. 2/3 af den samlede prisuddeling!
Han og hans kone, Anette, deltog i Christiania-teatret Solvognens spektakler i Rebild den 4. juli 1976, hvor hujende og hylende ”indianere” kom ridende over Rebild Bakker til forskrækkelse for både danske og amerikanske festdeltagere. Nogle blev overfaldet. Der opstod slagsmål og tumult og nogen smed en blodpose efter dronningen.
Politiet i Jylland var ikke forberedt. Havde de været det, havde de også arresteret de tilskuere, der slog løs på ”indianerne”, for de var efter alle solemærker at dømme med i halløjet og spillede politiet på næsen.
For at få tilstrækkelig medieomtale optrådte aktivisterne i Solvognens happenings gerne på to modsat rettede fløje for at fremkalde den af dem ønskede effekt. Blodposer ved fingerede slagsmål er meget virkningsfuldt. Man kan stikke hul på dem, så blodet siver ud og således følelsesmæssigt påvirke publikum. Selvfølgelig sørgede Solvognen for rigelig fotografering af de optrædende, så man kunde fremlægge ”beviser” ved eventuel efterfølgende rettergang.
Jacob Holdt måtte tilbringe natten efter ”indianer”overfaldet i kachotten, så hans planlagte foredrag i Hjørring (?) blev ikke til noget.
Retssagen i Hadsund året efter var en farce med en ynkelig statsadvokatfuldmægtig og velforberedte Solvognsaktivister.
Jacob Holdt mødte ikke op. Han var i Tyskland. Og hans kone var ”syg”.
Sært, at den ”frigjorte” gamle aktivist, Jacob Holdt, smisker for en fremmedartet barbarisk politisk ideologi. Og dog! Det ene eller det andet diktatur er vel et fedt. Med den kolde krigs Sovjetpropaganda i ryggen gik han til angreb på USA med sine Amerikanske Billeder. Vist var det dygtig venstrevreden propaganda, så han belønnedes da også med 450.000 kr. fra Det Danske Filminsitut, d.v.s. 2/3 af den samlede prisuddeling!
Han og hans kone, Anette, deltog i Christiania-teatret Solvognens spektakler i Rebild den 4. juli 1976, hvor hujende og hylende ”indianere” kom ridende over Rebild Bakker til forskrækkelse for både danske og amerikanske festdeltagere. Nogle blev overfaldet. Der opstod slagsmål og tumult og nogen smed en blodpose efter dronningen.
Politiet i Jylland var ikke forberedt. Havde de været det, havde de også arresteret de tilskuere, der slog løs på ”indianerne”, for de var efter alle solemærker at dømme med i halløjet og spillede politiet på næsen.
For at få tilstrækkelig medieomtale optrådte aktivisterne i Solvognens happenings gerne på to modsat rettede fløje for at fremkalde den af dem ønskede effekt. Blodposer ved fingerede slagsmål er meget virkningsfuldt. Man kan stikke hul på dem, så blodet siver ud og således følelsesmæssigt påvirke publikum. Selvfølgelig sørgede Solvognen for rigelig fotografering af de optrædende, så man kunde fremlægge ”beviser” ved eventuel efterfølgende rettergang.
Jacob Holdt måtte tilbringe natten efter ”indianer”overfaldet i kachotten, så hans planlagte foredrag i Hjørring (?) blev ikke til noget.
Retssagen i Hadsund året efter var en farce med en ynkelig statsadvokatfuldmægtig og velforberedte Solvognsaktivister.
Jacob Holdt mødte ikke op. Han var i Tyskland. Og hans kone var ”syg”.