juni 26, 2008

Så var man af med det...!

Hvor langt det er kommet med nedbrydningen og ligegyldigheden over for dansk kultur samt med den pågående islamisering kunne man se Sankt Hansaften på Fluepapiret i Charlottenlund. Der var ikke lagt op til nogen som helst traditionel Hellig Aften.

Bålet var godt nok bygget op, for kommunens gartnere skulle vel af med de afsavede grene og buskadser, men der var ingen hex på bålet og ingen taler om sommersolhverv, solsortefløjt og vort dejlige land - og ingen til at sætte gang i og lede Drachmanns midsommervise.

Bålet brændte hurtigt ned og så var man af med det skovaffald!

Punktum.