Azzam Tamini, der med sit inderlige had helst så Israel udraderet fra landkortet af selvmordsterrorister, er inviteret til en fredskonference i dag (på Fandens fødselsdag!) på det svenske Olof Palme-center i Stockholm.
Det er riksdagsmedlem Fredrik Malm fra Folkepartiet oprørt over
Palmecentret finansieres hovedsageligt igennem SIDA (Styrelsen før Internationalt Udviklingssamarbejde, en statslig myndighet under Udenrigsministeriet. Svarer altså åbenbart til det danske islamvenlige Center for Kultur og Udvikling). Palmecentrets generalsekretær, Jens Orbak, har tidligere som ligestillingsminister givet udtryk for sin dhimmiagtige holdning og kalder arrangementet en ”dialogkonference angående mulighederne for fred og samarbejde i Mellemøsten.” To tidligere socialdemokratiske ministre skal tale, Carin Jämtin och Lena Hjelm-Wallén. Sidstnævnte er formand for Palmecentret, men skal snart afløses af Jens Orbak.
Det der med ”dialog” har vi nok allesammen fattet på nuværende tidspunkt. Man kan ikke føre dialog med muhammedanere, eftersom det, der skal samtales om, er tabu og må absolut ikke diskuteres. Og "fredssnak"! Det kender vi også. I øvrigt glemmer Orback – som så mange andre – at forklare, at araberne anser Mellemøsten for også at omfatte samtlige islamiske stater langs Middelhavets Sydkyst fra Suezkanalen til Atlanterhavet.
Projektlederen for konferencen i Palmecentret, Faraj Abu-Iseifan, kender udmærket Taminis meninger, men siger, at man vil granske Hamas, og at Tamini har god indsigt i dette emne.
Skønt der i programmet står, at Tamini ”skal tale under rubriken ”Hamas – hvem er de og kan de holdes udenfor?”” hævder Abu-Iseifan, at Tamini ikke skal tale, men derimod svare på en bunke spørgsmål.
Der er mange yderliggående meninger blandt dem, der deltager i vore dialoger, men det betyder ikke, at vi har samme holdninger. Vi viser tydeligt, at vi har en anden vurderingsbaggrund, siger Abu-Iseifan.
Dr. Azzam Tamini bor i England og er som forsker knyttet til ”Islamic Political Thought”. I et interview for fire år siden i BBC sagde han, at han selv kunne tænke sig at være selvmordsbomber. ”At offre sig selv for Palæstina er ærefuldt. Det er den mest lige vej til at tilfredsstille Allah, og jeg ville gerne gøre det, hvis jeg havde muligheden.”
Et andet sted har han sagt, at ”for os muslimer er martyriet ikke slutningen, men begyndelsen på de skønneste ting,” og at ”martyrerens blod giver næring brændsel til fortsat kamp.” Blod og Ære! Det er en barsk gud, de har. Han synes at kappes med oldtidens Baal og Aztekernes Quetzalcouatl.
Det er riksdagsmedlem Fredrik Malm fra Folkepartiet oprørt over
Palmecentret finansieres hovedsageligt igennem SIDA (Styrelsen før Internationalt Udviklingssamarbejde, en statslig myndighet under Udenrigsministeriet. Svarer altså åbenbart til det danske islamvenlige Center for Kultur og Udvikling). Palmecentrets generalsekretær, Jens Orbak, har tidligere som ligestillingsminister givet udtryk for sin dhimmiagtige holdning og kalder arrangementet en ”dialogkonference angående mulighederne for fred og samarbejde i Mellemøsten.” To tidligere socialdemokratiske ministre skal tale, Carin Jämtin och Lena Hjelm-Wallén. Sidstnævnte er formand for Palmecentret, men skal snart afløses af Jens Orbak.
Det der med ”dialog” har vi nok allesammen fattet på nuværende tidspunkt. Man kan ikke føre dialog med muhammedanere, eftersom det, der skal samtales om, er tabu og må absolut ikke diskuteres. Og "fredssnak"! Det kender vi også. I øvrigt glemmer Orback – som så mange andre – at forklare, at araberne anser Mellemøsten for også at omfatte samtlige islamiske stater langs Middelhavets Sydkyst fra Suezkanalen til Atlanterhavet.
Projektlederen for konferencen i Palmecentret, Faraj Abu-Iseifan, kender udmærket Taminis meninger, men siger, at man vil granske Hamas, og at Tamini har god indsigt i dette emne.
Skønt der i programmet står, at Tamini ”skal tale under rubriken ”Hamas – hvem er de og kan de holdes udenfor?”” hævder Abu-Iseifan, at Tamini ikke skal tale, men derimod svare på en bunke spørgsmål.
Der er mange yderliggående meninger blandt dem, der deltager i vore dialoger, men det betyder ikke, at vi har samme holdninger. Vi viser tydeligt, at vi har en anden vurderingsbaggrund, siger Abu-Iseifan.
Dr. Azzam Tamini bor i England og er som forsker knyttet til ”Islamic Political Thought”. I et interview for fire år siden i BBC sagde han, at han selv kunne tænke sig at være selvmordsbomber. ”At offre sig selv for Palæstina er ærefuldt. Det er den mest lige vej til at tilfredsstille Allah, og jeg ville gerne gøre det, hvis jeg havde muligheden.”
Et andet sted har han sagt, at ”for os muslimer er martyriet ikke slutningen, men begyndelsen på de skønneste ting,” og at ”martyrerens blod giver næring brændsel til fortsat kamp.” Blod og Ære! Det er en barsk gud, de har. Han synes at kappes med oldtidens Baal og Aztekernes Quetzalcouatl.
Azzam Tamini, der med sit inderlige had helst så Israel udraderet fra landkortet af selvmordsterrorister, er inviteret til en fredskonference i dag (på Fandens fødselsdag!) på det svenske Olof Palme-center.
Det er riksdagsmedlem Fredrik Malm fra Folkepartiet oprørt over
Palmecentret finansieres hovedsageligt igennem SIDA (Styrelsen før Internationalt Udviklingssamarbejde, en statslig myndighet under Udenrigsministeriet). Palmecentrets generalsekretær, Jens Orbak, har tidligere som ligestillingsminister givet udtryk for sin dhimmiagtige holdning og kalder arrangementet en ”dialogkonference angående mulighederne for fred og samarbejde i Mellemøsten.” To tidligere socialdemokratiske ministre skal tale, Carin Jæmtin och Lena Hjelm-Wallén.
Det der med ”dialog” har vi nok allesammen fattet på nuværende tidspunkt. Man kan ikke føre dialog med muhammedanere, eftersom det, der skal samtales om, er tabu og må absolut ikke diskuteres. I øvrigt glemmer Orback – som så mange andre – at forklare, at araberne anser Mellemøsten for også at omfatte samtlige islamiske stater langs Middelhavets
Sydkyst fra Suezkanalen til Atlanterhavet.
Projektlederen for konferencen i Palmecentret, Faraj Abu-Iseifan, kender udmærket Taminis meninger, men siger, at man vil granske Hamas, og at Tamini har god indsigt i dette emne.
Skønt der i programmet står, at Tamini ”skal tale under rubriken ”Hamas – hvem er de og kan de hioldes udenfor?”” hævder Abu-Iseifan, at Tamini ikke skal tale, men derimod svare på en bunke spørgsmål.
Der er mange yderliggående meninger blandt dem, der deltager i vore dialoger, men det betyder ikke, at vi har samme holdninger. Vi viser tydeligt, at vi har en anden vurderingsbaggrund, siger Abu-Iseifan.
Dr. Azzam Tamini bor i England og er som forsker knyttet til ”Islamic Political Thought”. I et interview for fire år siden i BBC sagde han, at han selv kunne tænke sig at være selvmordsbomber. ”At offre sig selv for Palæstina er ærefuldt. Det er den mest lige vej til at tilfredsstille Allah, og jeg ville gerne gøre det, hvis jeg havde muligheden.”
Et andet sted har han sagt, at ”for os muslimer er martyriet ikke slutningen, men begyndelsen på de mest skønneste ting,” og at ”martyrerens blod giver næring brændsel til fortsat kamp.”
Svenska Dagbladet undrer sig over, hvilke fredelige guldkorn Palmecentret tror, at kunne finde? Vi kender både Hamas´s og Taminis meninger tilstrækkeligt.
Kilde: Världen idag, Svenska Dagbladet.
Det er riksdagsmedlem Fredrik Malm fra Folkepartiet oprørt over
Palmecentret finansieres hovedsageligt igennem SIDA (Styrelsen før Internationalt Udviklingssamarbejde, en statslig myndighet under Udenrigsministeriet). Palmecentrets generalsekretær, Jens Orbak, har tidligere som ligestillingsminister givet udtryk for sin dhimmiagtige holdning og kalder arrangementet en ”dialogkonference angående mulighederne for fred og samarbejde i Mellemøsten.” To tidligere socialdemokratiske ministre skal tale, Carin Jæmtin och Lena Hjelm-Wallén.
Det der med ”dialog” har vi nok allesammen fattet på nuværende tidspunkt. Man kan ikke føre dialog med muhammedanere, eftersom det, der skal samtales om, er tabu og må absolut ikke diskuteres. I øvrigt glemmer Orback – som så mange andre – at forklare, at araberne anser Mellemøsten for også at omfatte samtlige islamiske stater langs Middelhavets
Sydkyst fra Suezkanalen til Atlanterhavet.
Projektlederen for konferencen i Palmecentret, Faraj Abu-Iseifan, kender udmærket Taminis meninger, men siger, at man vil granske Hamas, og at Tamini har god indsigt i dette emne.
Skønt der i programmet står, at Tamini ”skal tale under rubriken ”Hamas – hvem er de og kan de hioldes udenfor?”” hævder Abu-Iseifan, at Tamini ikke skal tale, men derimod svare på en bunke spørgsmål.
Der er mange yderliggående meninger blandt dem, der deltager i vore dialoger, men det betyder ikke, at vi har samme holdninger. Vi viser tydeligt, at vi har en anden vurderingsbaggrund, siger Abu-Iseifan.
Dr. Azzam Tamini bor i England og er som forsker knyttet til ”Islamic Political Thought”. I et interview for fire år siden i BBC sagde han, at han selv kunne tænke sig at være selvmordsbomber. ”At offre sig selv for Palæstina er ærefuldt. Det er den mest lige vej til at tilfredsstille Allah, og jeg ville gerne gøre det, hvis jeg havde muligheden.”
Et andet sted har han sagt, at ”for os muslimer er martyriet ikke slutningen, men begyndelsen på de mest skønneste ting,” og at ”martyrerens blod giver næring brændsel til fortsat kamp.”
Svenska Dagbladet undrer sig over, hvilke fredelige guldkorn Palmecentret tror, at kunne finde? Vi kender både Hamas´s og Taminis meninger tilstrækkeligt.
Kilde: Världen idag, Svenska Dagbladet.
