august 01, 2016

Vi er langt inde i "den anden form for krig"

Fundet på Uriasposten 31. juli:

Jesper Holm F.: “Man kan ikke undsige sig et fjendskab, når en anden part har erklæret sig ens fjende.”
God blogpost af Jesper Holm Frederiksen på Frontiére – Terror som kampform.
“For at forstå terroristers motiv er det væsentligt at huske på, at krig er en militær handling for at opnå et politisk mål. … Vi har i den vestlige verden i mange år betragtet fænomenet Krig som en militær handling udført af to eller flere stater, der med disse midler vil opnå deres respektive politiske mål. I krigen mod terror er krigen nu forandret til dødelige angreb mod civile med midler, der er tilgængelige for civile. … krig i sin mest brutale, sande og ældste form: besærkergang mod forsvarsløse civile og angreb mod dårligt forsvarede områder eller mål. …
Har vi overhovedet en fjende? Fjendskab er en ensidigt sat relation. Man kan ikke undsige sig et fjendskab, når en anden part har erklæret sig ens fjende. Islamisk Stat og andre islamistiske grupper har adskillige gange igennem både ord og handling erklæret sig som fjender af de vestlige, kristne, frie samfund. Det kan vi ikke undsige eller dialogisere os ud af. Vi kan kæmpe eller dø. Hvad vil fjenden opnå? Islamisk Stat har meget tydeligt redegjort for, at deres mål er det såkaldte kalifat. Altså en verdensomspændende stat, inden for hvilken islamisk lov hersker – verdensherredømme.
Det er naturligvis indlysende, at når IS eller andre islamistiske grupper begår et terrorangreb i vestlige lande er ambitionen ikke, at det angreb alene vælter den siddende regering, så man i stedet kan indsætte en islamisk regering, men målet kan snarere være et delmål; at tvinge modstanderne til at overholde islamisk lov. Dette ses tydeligst, når der udgives tegninger/afbildninger af den påståede profet, Muhammed. …
Et andet eksempel så vi for nylig, da en islamist tiltvang sig vej ind på en natklub for homoseksuelle og med lette håndvåben dræbte 50 mennesker. Her er delmålet endnu ikke opnået, men såfremt vi ser flere af denne slags angreb, kan vi snart forvente, at de homoseksuelle personer i befolkningen i stigende grad aktivt vil skjule deres seksualitet og under alle omstændigheder mødes under enten private eller meget sikrede forhold.
Denne tendens kan dog forventes udviklet uafhængigt af storstilede terrorangreb, idet vi må medregne den forfølgelse af homoseksuelle, der foregår i dagligdagen på gadeplan. Hyppige overfald og verbal udskamning og angreb kan ligeledes bidrage til at ændre de homoseksuelles adfærdsmønster, og dermed opnå endnu et delmål; at islamisk lov overholdes i et sådant omfang, at der ikke eksisterer homoseksualitet – i det mindste ikke i det i det mindste ikke i det offentlige rum.
… Vores svagheder er vores åbne samfund og vores uvilje til at forsvare de principper og handlemønstre, islamisterne har som mål eller delmål at nedbryde. Derforuden har vi en betydelig svaghed i vores fornægtelse af konsekvenserne ved fri og ukontrolleret passage over landegrænser. … Den største og væsentligste svaghed er imidlertid, at befolkningen i stadig mindre grad oplever, at deres stat kan beskytte dem.
Oploadet Kl. 09:48 af Kim Møller — Direkte link — 10 kommentarer
The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/75084/trackback