Nedenstående er et nyt forsøg på at vise, hvordan et kommunistisk projekt angående nedbrydning og ødelæggelse af vor kultur og familieliv i Vestens demokratiske stater skred fremad fra røde grupper til lovliggjort statspolitik ved hjælp af naive medløbere, de såkaldte "brugbare idioter".
Jeg har holdt mig til de vigtigste hændelser og ladet de mange detailler og beviser ligge. Nogen eksakt indbyrdes kronologi har ikke været mulig, da meget foregik i halvskjult og samtidigt.
Emnet burde udforskes grundigere og mere videnskabeligt af nogen dygtig historiker med en lignende kapacitet som professor emeritus Bent Jensen.
Efter Anden Verdenskrig ønskede
"nogen" en NY Verden. "Bilderbergs"
hemmeligholdte møder opstod 1954 med den tanke:
at Verdens rigeste finansmænd skulde
styre den kommende ny verdens
befolkninger. Bilderberg-deltagerne lovede at fortie
alt.
Det lød som en fanfare fra USA's
Mental Hygiejne (opr. stiftet 1909): "Vi skal skabe et nyt
menneskesind og en ny jord i løbet af eet slægtsled".
Rockefeller var positiv.
(Frankfurterskolen fremførte samme
ideologi).
1945-47 oprettedes World Federation of Mental Health ud fra Psykiater Brock Chisholm vision: "Eneste psykologiske kraft, som kan fremkalde ukritiske holdninger, er moralitet, - forestillingen om ret og vrang." -"Vi må af med vores forældres fejlagtige gamle adfærdsmønstre og opdrage børnene i endrægtighed. Kan det ikke gøres med det gode, må det tvinges igennem!" WFMH brugte bl.a. Tavistock-metoden til hjernevask. Første formand for WFMH var Tavistocks stifter, John Rawlings Rees.
Landsforeningen for Mentalhygiejne i Danmark (= M) kendes fra 1948. Chisholms ideologi spredes under Den kolde Krigs propaganda og kommer ind overalt i samfundet. Psykologistudiet vinder terræn. Psykolog Eggert Petersen blev direktør for M. og opretter Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut (M.F.) til hjælp for politikere. M. blev et fagligt kartel for psykiatere, psykologer og socialrådgivere. Socialminister Eva Gredal blev kontakten til magtens tinde. Bestyrelsen udgjorde en "lukket" forening inden i foreningen: "Mentalhygiejnisk Forening for børne- og Ungdomsforsorg." M. åbnede "narkomanbehandling" med statsstøtte.
1968
kom
Studenteroprøret
med
åndelige
rødder
i Frankfurterskolen.
I
Danmark blev det til:
marxistisk
revolution
med sexfrigørelse,
kønsroller
,
narko etc.
Propagandaen tog
til.
1969:
en
aktivistafdeling
oprettedes
inden for M.:
BRIS,
Børns Rettighede i Samfundet.
Den lagde
an på børn og familiesplittelse og brugte
uparlamentariske
metoder, men fik
statsstøtte
og
øgenavnet
"BørneRov
I
Samfundet",
eftersom de
lokkede
børn
hjemmefra. De holdt
100%
med barnet imod
forældre, skole og enhver myndighed,
hvad enten det var
godt
for barnet
eller ej.
Nogen (BRIS ?) opfordrede
staten
til at oprette en småbørnskommission
for at "hjælpe" forældre og sikre børn en god opvækst.
Mentalhygiejniker
Eva
Gredal*
oprettede
den
i al stilhed under
ledelse af mentalhygiejniker
psykolog
Lise Østergaard.
Hermed var børnene
allerede
godt
på vej til at opnå
statsopdragelse.1969: Kommunismen var allered trængt ind i Socialdemokratiets top, da Eggert Petersens nye program for partiet, "Trivselsprogrammet", ordnede samfundet fra vugge til grav i psykiater Chisholms ånd. Forældremyndigheden skulde begrænses (fjernes), børn gøres økonomisk uafhængige af forældre (men af staten) og selv bestemme, hvor de vilde bo etc. Lærere m.fl. skulde på holdningskurser.
Tolkning af lovregler som hvilede på socialrådgiveres, pædagogers, psykologers skøn og Barnets tarv udsattes stadig oftere for politiserende tolkning, og mentalhygiejnikere ansattes i statslig eller kommunalt regi. De mest vågne i den sovende borgerfløj protesterede så småt mod det kommunistisk inficerede statsapparat.
Schweiz lod 1969-73 udarbejde en grundig forklaring til befolkning om, hvad "den anden form for krig" (psykologisk krig) var for en størrelse, og hvordan man forsvarer sig imod den og fjenden. Bogen husomdeltes. (Senere oversat til dansk (af Konservativt Folkeparti (?)).
1972: Lærer Peder Hoves bog "Der hænger han" påpegede kommunistiske kræfter i myndighederne og politisk misbrug af børnene.
1972-76: Oprør mod M.s ideologi førte til afsløringer af M., til sidst hos Rigsrevisionen og dermed opløsning af M. (Men foreningens indre "lukkede" kreds, "- for børne- og ungdomsforsorg" fortsatte). Da BRIS mistede økonomisk støtte fra staten, opløstes den. Men dens støtteforening "Børns Vilkår" fortsatte.
BRIS arrangerede engang en udstilling i Projekthuset om "Vold mod børn" med tøjbørste, tæppebanker, tøjbøjle o.l. som forældre angiveligt "tævede" deres børn med. Børn havde i følge BRIS overhovedet ingen rettigheder, men var prisgivet forældrenes hals og håndret! (sic!). BRIS-fan'en, journalist Frode Muldkjær arrangerede 1976 et "tribunal" i Ballerup imod forældres "revselsesret" og skrev bogen "Med børn skal land bygges". Mens den lidet selvkritiske journalist Erik Nørgaard i TV-programmet "Bytinget" den 23/9 76 forgæves søgte at nedgøre præsten fra Seem, Søren Krarup, der holdt på, at et dask i halen undertiden kunde være nødvendigt. Det mente publikum i programmet også - med 81%. Der lød højrøstet forargelse fra den røde venstrefløj over noget så ondt.
I Danmark fik vi Bistandslov 1973 og Folkeskolelov 1975. Den kommunistisk opdragne undervisningsminister Ritt Bjerregaard arrangerede propagandakursus imod skeptiske forældre for at overbevise dem om hendes ny skolelovs fordele og hindre kritik.
Alt imens fortsatte den røde fløj de evindelige angreb på forældremyndigheden.
Statens Småbørnskommission, der som ovenfor nævnt blev oprettet af Eva Gredal i 1975 bestod af en hovedafdeling og 4 underafdelinger på ialt over 70 udvalgte. Dermed var kampen mod forældremyndigheden kommet op på et overordnet politisk niveau: nu i statslig regi. Kommissionen lagde ud med debatheftet "Småbørn i Danmark" og opfordrede forældre til at melde sig til studiehold. Det gjorde man så, for "selvfølgelig vil forældre det bedste for deres børn, - - - hvis de ellers kan få lov til det uden indblanding af nævenyttige experter - - -" som Marianne Breed skrev i tidsskriftet AKTION 7/77. I artiklen "Hvad vil
FN havde - ved julefrokosten (?) - i december 1976 vedtaget, at 1979 skulde være et internationalt Børneår. og alle deltagere i kampen imod kernefamilien så hen til det. Den røde fløj havde allerede i en snes år haft stor indflydelse på børn, først og fremmest gennem børnepædagogernes kommunistiske fagforening BUPL og marxistbegejstrede unge lærere i folkeskolen. Nu gik kampen for og imod kernefamilien og forældremyndigheden fra nationalt statsregi videre til EU-området og internationale forbindelser under FN.
I
1976 sad socialdemokratiet på regeringsmagten med Anker Jørgensen
som statsminister. Socialrådgiver Eva Gredal var socialminister, og
ligesom flere andre højtplacerede politikere meget
påvirket af tidens kommunistiske og mentalhygiejniske tanker. Hun
holdt hånden over det narkofyldte Christiania som et statsligt
uforklarligt
"experiment".
Det
bidrog givetvis til det
enorme
økonomiske rod i socialministeriet, som man åbenbart opgav
at komme til bunds i
ved Gredals afgang
1979.
Det
af FN udråbte Børneår 1979 vilde
givetvis
have
været en
herlig opgave for hende, men hun nåede kun
indledningen.
Vælgerne var blevet dødtrætte
af hende. Hun fik - som andre gamle eller udstødte
politikere - en retrætepost i EU (som
populært
kaldtes
"EU's elefantkirkegård").
(Et kort kik på hvad der foregik i udlandet:
1978 indgik EU en aftale med de arabiske lande i Mellemøsten, hvor de - mod sikring af olie til industrien - åbnede Europas grænser for invasionen og lovede at fremme arabisk (= islamisk) kultur (herunder sharia etc. efter Koranens forskrifter). Det indebar kulturmæssigt en enorm kolbøtte. Islamisk Familieliv var totalt anderledes, og der fandtes f.ex. ikke noget forbud mod pædofili i islam. Men med Lissabon traktaten 2007 åbnede EU-landene for en lovliggørelse af pædofili og imødkom dermed den islamiske "kultur".
Gredal
fik stiftet
sin
Nationalkomitè
for
Børneåret i 1978,
men afløstes
siden af
socialminister
Erling
Jensen.
De
første
100 tilmeldte
organisationer
var alt andet end repræsentative
for et
parlamentarisk folkestyre.
De røde partier og
grupper var
på
plads,
mens borgerlige partier og
initiativer glimrede
med deres fravær. Kun partiet Venstre havde
meldt
sig
med
kulturminister
Birgitte
Oxdam,
men
det havde nok sine grunde,
nemlig:
den
under hende lydende "Arbejdsgrupppe
for Børn
og Kultur",
som hun overlods sagerne til.
Den
styredes
af
Søren
Vinterberg,
notorisk
kendt som
en af de værste røde samfundsundergravere
i landet, som gjorde sit til at udbrede
politiske
og
sjofle
børnebøger
bl.a.
gennem
Borgens
Forlag.Børneårets arbejdsudvalg bestod af 9 unavngivne personer, og sekretariatet af 3 navngivne. Sekretariatets leder var den kommunistpåvirkede cand. scient.polit. Jørn Boye Nielsen*, som dermed blev den praktiske leder af Børneåret, herunder bladet "Børneårs-Nyt", mens han gjorde sit bedste for at ignorere borgerlige grupper som Krarups Forældrenes Børnekommission, ALS (Aktive Lyttere og Seere), Artikel 16-udvalget (for kernefamilien), Forældreforeningen for narkoramte børn, Fultonskipperen, 20. Novembernævnet, DUE (de uafhængige skoleelever, Liv (imod fri abort), L.I.B.E.R. (børnebogs-udstilling), Børn- Forældre-Frihed og flere andre.
Ved den endelige evaluering ved Børneårets slut hed det derfor fra skuffede deltagere:
Børneårs-Nyt - Børneårssnydt!
Kampen om kernefamilien, forældremyndigheden, børnenes opdragelse, nedbrydningen af børns kønsopfattelse, psyche og sex fra tidligste barndom etc. fortsætter naturligvis som hidtil i takt med skiftende regeringer. Under borgerlig regering mere ubemærket, ved marxistisk regering med fuld kraft fremad.
Hvad er en Regnbuefamilie? — Den Danske Ordbog - Ordnet.dkordnet.dk/ddo/ordbog?query=regnbuefamilie
Regnbuefamilie substantiv, fælleskøn, kendt fra 2001
Familie der består af et homoseksuelt par og deres børn samt evt. børnenes biologiske far eller mor og dennes partner:
Mor, mor, far, far og barn. Forældremyndigheden i regnbuefamilier skal deles af op til fire personer, mener De Radikale BerlT2012
Ingen behøver i dag skjule, at de er singleforældre, eller at de lever i papfamilier, bonusfamilier eller regnbuefamilier – eller er selvvalgte barnløse Q2013
https://www.facebook.com/go.tv2.dk/posts/109499599198848
TV 2 Go'morgen og Go'aften Danmark 16. august 2012 ·
En regnbuefamilie er en familie med én eller flere homoseksuelle forældre, hvor de biologiske forældre ikke er gift eller er kærester. Hvad synes du om den familieform?
Repris: Spydpigen juli 30, 2016:
Programmet til denne nedbrydning af det demokratiske Vestens kultur og familieliv kan føres tilbage til den såkaldte Regnbueudstilling på Charlottenborg 1977, som ideologisk og økonomisk var baseret på særdeles aktive kendte kommunist-kredse.
Gertrud Galster
