Ytringsfrihed? Alsidighed?

En historie om ytringsfrihed og bibliotekernes alsidighed

  På Gladsaxe Hovedbibliotek blev der i sommeren 1992 opsat en opslagstavle kaldet “Fra Borger til Borger”. Tavlens “formålsparagraf” er, at borgerne “på en nem måde kan sende budskaber til hinanden”. I praksis har tavlen udviklet sig til et slags “Speaker's Corner”, hvor skrifter om i bogstaveligste forstand alt mellem himmel og jord bliver opslået.

  Som enhver ved selvsyn kan overbevise sig om, fortolker næsten alle folke­biblioteker paragraf 1 A i biblioteksloven derhen, at alsidighed i udlændinge-spørgsmål er, at indkøbe alt fra den ene side og intet, eller i hvert fald så lidt som muligt fra den anden. Gladsaxe Hovedbibliotek danner i denne henseende ingen undtagelse. Jeg fik derfor den idé, at bibliotekets opslagstavle måske kunne bruges til at råde en smule bod på denne mangel. Derfor begyndte jeg at opsætte afskrifter af Søren Krarups kronikker i Ekstra Bladet: En anti-racists psykologi, 30 sølvpenge til Folketinget, Holger Danske i dag m.m. Endvidere afskrifter af Ekstra Bladets referat af Lærerrapporten fra Gasværksvejens Skole samt andre egnede artikler, bl.a. fra Tidehverv, venligst stillet til rådighed af Søren Krarup. Senest er også artikler fra “Danskeren” kommet med. Det gik også fint et par ugers tid, men en dag kunne jeg konstatere, at “nogen” systematisk var begyndt at nedrive opslagene. Sommetider bare minutter efter at de var hængt op. Derfor henvendte jeg mig til stadsbibliotekar Svend Stilling og protesterede mod, at mine opslag blev nedrevet. Det viste sig nu, at “nogen” havde henvendt sig til bibliotekets ledelse og klaget over, at der kunne ophænges “racediskriminerende udtalelser” på bibliotekets tavle. Jeg afviste denne sigtelse og forlangte ret til fortsat at opsætte opslag. Stadsbibliotekaren ville ikke selv tage stilling til spørgsmålet men sendte sagen til behandling i Gladsaxe Kommunes Biblioteks- og Kulturudvalg. På to møder i dette udvalg kunne der ikke opnås enighed om reglerne for tavlens benyttelse idet to medlemmer af udvalget, Klaus Kjær (Z) og Henrik Sørensen (C) stemte imod en flertalsindstilling, hvorefter Klaus Kjær forlangte sagen rejst i byrådet. Der må som bekendt ikke refereres fra lukkede udvalgsmøder, men man tør vel gå ud fra, at flertallet i udvalget bestående af S, SF og CD har gjort deres bedste for at stoppe mine opslag. En kilde har i hvert fald antydet over for mig, at opslaget med Ekstra Bladets referat 29.2.1992 af den meget sigende lærerrapport fra Gasværksvejens Skole blev gransket nøje for at påvise eventuelle spor af “racisme”. Det lykkedes tilsyneladende ikke.

  Sagen blev derefter behandlet på byrådets møde den 7.10.1992. Af indholdet i byrådets dagsorden under punkt 172, fremgår med al ønskelig tydelighed, hvad de rigtige meningers folk mener om forkerte meninger. Hør blot:

(citat)                        

                                  BR den 07.10.1992

Nr. 172

OPSLAGSTAVLEN “FRA BORGER TIL BORGER” I HOVED-

BIBLIOTEKET

___________________________________________________

Der har i den senere tid været opsat forskellige

opslag med racediskriminerende indhold på opslagstavlen.

Efter at der er modtaget en klage fra en låner

over, at der kan opsættes racediskriminerende ud-

talelser på opslagstavlen, er de blevet nedtaget,

såsnart de er blevet bemærket.

Personen, der har sat opslagene op har nu klaget

over, at de er blevet fjernet.

Sagen har været forelagt Biblioteks- og Kulturud-

valget, hvor et flertal (Anne Thunø, Dora Bjørn,

Ole Andersen, Lonny Hjorth, og Finn Held) beslut-

tede

at opslag skal afleveres ved informationen, der

    påser, at opslaget er forsynet med navn, adres-

    se og dato inden opsætning, og

at der på opslagstavlen gøres opmærksom på, at me-

    ninger og ytringer står for “forfatterens” egen

    regning.”

Henrik Sørensen og Klaus Kjær stemte imod, idet

Klaus Kjær forlangte at få sagen forelagt byrådet.

Økonomiudvalget fremsender sagen til byrådets afgø-

relse.

BKU 11.  8.1992, nr.  49

BKU  9.  9.1992, nr.  60

ØU  29.  9.1992, nr. 502

Nr. 172 (punkt 172 forts. fra tidligere side i byrådets

         dagsorden. N.W.)

OPSLAGSTAVLEN “FRA BORGER TIL BORGER” I HOVED-

BIBLIOTEKET

___________________________________________________

Klaus Kjær stillede ændringsforslag:

“ Første “at” erstattes med:

at informationen alene påser, at opslaget er forsynet med navn,

adresse og dato inden opsætning, og at borgeren herefter selv

forestår opsætningen.

Som nyt andet “at” indsættes:

Forvaltningen er berettiget til at nedtage opslaget, såfremt

ovenstående betingelser om forsyning med navn, adresse og

opsætningsdato ikke er opfyldt. Forvaltningen er herudover be-

rettiget til at nedtage opslaget efter en vis periode, der

fastsættes administrativt, eller når forvaltningen skønner, at

opslaget ikke længere er aktuelt.

Andet “at” bliver herefter til tredje “at”. ”

For:     1  (Z)

Imod:   19  (A,D,F,V)

Undlod:  5  (C)

Forkastet.

Der blev stemt om Biblioteks- og kulturudvalgets beslutning.

For     24  (A,C,D,F,V)

Imod     1  (Z)

Undlod   0

Tiltrådt.

(citat slut.)

Læs dagsordenens tekst nøje. Den må have givet kommunens jurister en hel del hovedpine. Dels sigter man mig for racisme, dels udøver man censur. En mundtlig protest overfor borgmester Ole Andersen mod sigtelsen for racisme og en antyd­ning af, at der måske kommer en injuriesag, blev i øvrigt besvaret med, at mit navn jo ikke blev nævnt på byrådets dagsorden.

  Læg mærke til, at det Klaus Kjær med sit ændringsforslag forsøgte, var netop at forhindre, at biblioteket fik mulighed for at udøve censur på opslag. - Opslag med forkerte meninger selvsagt. “Anti-racister”, Mellemfolkeligt Samvirke og andre private organisationer med velklingende formålsparagraffer har naturligvis hele tiden kunnet ophænge hvad som helst. Nogle af dem kan endog få arrangeret udstillinger i selve udlånslokalerne, tilrettelagt og opstillet af bibliotekets personale. -   Bemærkelsesværdigt er, at selv om Klaus Kjærs ændringsforslag blev forkastet af byrådet, har biblioteket alligevel i praksis indført, at “forfatteren” til et opslag selv ophænger sit opslag, efter at biblioteket har kontrolleret, at det er forsynet med “forfatterens” navn og adresse. At denne praksis er indført, kunne jeg ved egen erfaring konstatere ganske kort tid efter at reglerne for opslagstavlen var vedtaget i byrådet. Det kan i øvrigt tilføjes, at noget skilt med at opslag “står for forfatterens egen regning” er aldrig blevet ophængt.

  “Nogen” og “nogen”s politiske venners forsøg på at “tillempe” ytringsfriheden på bibliotekets tavle via Biblioteks- og kulturudvalget og gennem byrådet lykkedes altså ikke. Forsøgene på at standse mine opslag fortsatte imidlertid. Da aktionen i Biblioteks- og kulturudvalget og i byrådet var gået i vasken, begyndte “nogen” igen at nedrive mine opslag. Denne gang blev opslagene ikke bortfjernede men i hast revet delvis i stykker og henkastet sammenkrøllet på gulvet neden for tavlen. Igen ofte kun minutter efter, at de var opsat. Af de ødelagte opslags udseende kan dels udledes lidenskaben i “raceriet”, dels hastværket for ikke at blive opdaget. Da nedrivningerne af mine og i øvrigt også andres opslag fortsatte, har klager over dette medført, at biblioteket medio december 92 har nedtaget opslagstavlen for “reparation”. Det forlyder, at tavlen vil blive forsynet med beskyttelsesglas for at stoppe nedrivningerne. Det bliver så spændende at se, om og hvornår økonomi­udvalget kan finde penge på budgettet til tavlens “reparation”. Foreløbigt er der nu gået over en måned. Efter at have studeret økonomiudvalgets politiske sammen­sætning, frygter jeg, at det kommer til at vare længe.

Meget, meget længe.


Kilde: Nis Weihrauch i tidsskriftet "Danskeren" nr. 2, 1993.

Flere artikler om samme emne her på bloggen i september.