Peter Neerup Buhl skrev fornylig i en artikel, "Den flygtningepolitiske dødssejler", at "Flygtningeskibs-tragediernes ideologiske bagmænd er vestlige politikere, som indgyder økonomiske ”flygtninge” falske håb om modtagelse her".Ja, hvorfor ikke sige, at hele det gamle projekt fra 70'erne, den såkaldte "arabisk-europeiske dialog", var en dødssejler fra starten, der tog mere sigte på mammon end på de europeiske befolkningers ve og vel.
Araberne har gennem århundreder fået ord for at være dygtige til handel, men også skupelløse. Så man kan ikke undre sig over, at de udnyttede situationen og sine resurser. De store stålindustrier i Europa vilde sikre sig vedvarende energi-leveringer i form af olie fra de arabiske lande, og da Europa blev "ramt" af den såkaldte olie-krise, og alle måtte indskrænke bilkørsel og spare på opvarmningen indledte EF forhandlinger med araberne 1973, "den såkaldte arabisk-europeiske dialog", som afsluttedes med en overenskomst i Damaskus 1978. De europeiske befolkninger blev kun sparsomt underrettede om traktatens indhold og betingelser. Europa sikredes olie til rimelige priser, og EF (nu EU) skulde til gengæld åbne for indrejse af alle, der ikke havde fast arbejde og fremme arabisk kultur (= islam) i Europa m.m.
Hvad enten araberne tvang EU til dette (med trussel om at lukke for oliehanerne (?)), eller de havde verdens største finansmænd på deres side (?) eller de narrede EU's godtroende politikere (?) får stå hen....
Men nu føler vi konsekvenserne. Nu ser vi det rigtigt. Vor kultur og vor velfærd bukker under. Europa forarmes og forringes dag for dag, selvom man forsøger at tilsløre det. Vi kan ikke tage imod de store horder, der strømmer ind over EU's åbne grænser, og Europas møjsommeligt gennem århundreder veludviklede kultur bliver ødelagt og truet væk af barbariske og brutale mennesker og love. Allahs vilje!
Lidt efter lidt- og uden ordentlig forklaring til de implicerede befolkninger, udvidedes det arabisk-europeiske samarbejde!. Gennem den såkaldte "Barcelonaproces" i 1995 tog man fat på en større opgave: nu skulde alle de nordafrikanske stater langs Middelhavets kyst knyttes nærmere til Europa gennem gunstige aftaler og økonomisk støtte fra EU (det såkaldte EURABIA-projekt), således at Middelhavet blev et indre hav (som i Romertidens "mare nostrum").
Her drukner de så, "flygtningene", når de overfyldte, dårlige - og dyrt betalte - plimsollere kæntrer. Det kristent-prægede Europa, som var den ene part af den skæbnesvangre traktat i Damaskus i 1978, fyldte den tredje verdens fattige med falske forhåbninger og tågede løfter - ikke mindst Sverige!!! og nu Paven!! Europeerne gyser og græmmes og søger at redde ofre.
De arabiske stater i Mellemøsten, som var den anden del af overenskomsten, ser på!
