Gå ikke glip af Trykkefrihedsselskabets formiddagsmøde lørdag 19/10 kl. 10:00 i CEPOS om  

Venstrefløjens problematiske forhold til ytringsfrihed -

og deres brug af hård vold mod anderledes tænkende.

Måske var det ikke gået så galt, hvis borgerfløjen havde været mere vågen i 60'erne - 70'erne, da venstrefløjen kastede sig over børnene for at opdrage dem i kommunistisk ånd. Man indoktrinerede dem til vold.

Det er godt, at Katrine Winkel Holm er brudt igennem den af statsmagten tilsyneladende alment accepterede meningsterror med en kronik i JyllandsPosten den 17. oktober, men det er desværre næppe nok til at sætte en stopper for dette udemokratiske farlige spil, men det kunde vel være en begyndelse?

Det her startede i det små i 1960'erne, hvor ingen tog notits af det:

Samfundet demoraliseredes med ordvalg og ordbegreber, ting mellem linjerne, og interne meddeler på venstrefløjen, som borgerskabet ikke så. Børnene opdroges af «BUPL-experter», som propaganderede for venstrefløjen. Og Borgens Forlag stillede krav til børnebogsforfattere om bøgernes indhold:

de skulde fortælle om politiske aktioner, revolutioner, terror, hor og vold, mord, voldtægt, selvmord, "(Vi må genopvække en slags orgiastisk expressionisme/futurisme for børn). Ja, det begynder sgu helt at ligne et program, men ok: så er det et program. Har vi ikke tid at finde øloplukkeren, så lad os da for fanden smadre halsen på flasken!"

Her citeret fra det antimarxistiske tidsskrift AKTION 2/1978 side 10.

Bibliotescentralen var naturligvis med på noderne:

I biblioteks-børnepjecen ”Snak om Vold” hedder det ”Forældre mishandler næppe deres børn af lyst, alligevel er børnemishandling ret udbredt. Når vi bruger ordet børnemishandling, mener vi dermed ikke alene den fysiske, korporlige mishandling i form af tæv, men ligeså meget det, man kalder den ufrivillige, tankeløse vold mod barnets sind og udviklingsmuligheder: ligegyldighed, manglende varme og ømhed, afvisning og tilsidesættelse af barnet, begrænsninger i dets udfoldelsesmuligheder, manglende stimulering osv.”

Ud fra denne forklaring kan ingen sige sig fri fra for at have øvet vold. Hvor mange har ikke ind iellem været nødt til at "afvise" et barn? Hvor tit har man ikke i en given situation måttet " begrænse et barns udfoldelsesmulighed"?

Klip fra det kristelige tidsskrift VOR SKOLE maj 1977

I en anden bibliotekspubblikation står der: ”Vold er ikke altid vold. Vi må lære at skelne og bruge volden rigtigt. Vi må lære at lede den ind i rigtige baner, hvor den er retfærdig. Så er vold nemlig ikke vold, men blot et nødvendigt middel.”

Denne opfattelse tydeliggjordes i Fiolteatrets børneforestilling «OM VOLD». Teaterplakaten ses her nedenfor med spørgsmål til børnene

Og endelig en mening fra en «superexpert», Henrik Sidenius: en vægs farve kan også være vold !