Vartov er egentlig et varsko-råb, som
jægere brugte, når et dyr kom farende. Man har måske også brugt
det om vogne, der kom farende på Strandvejen. I hvert fald blev
dette råb navnet på et hus, der lå omtrent der, hvor den
store Tuborgflaske står. Det hørte under kronen på 1600-tallet
og da Christian 4 havde brug for det gamle
Helligåndshus ved Helligåndskirken, lod han de gamle og syge flytte
derfra og ud til Vartov. Det var friskt og sundt at være herude ved
stranden, men der lød snart klager, for det var for langt væk for
de pårørende. Så flyttede Chr. 4 dem ind til en del af hans ydre
befæstning, som lå tæt ved Sortedamssøen på Østerbrogade, og
navnet Vartov flyttede med.
Under den følgende konge, Frederik 3, blev
Danmark hårdt angrebet af svenskerne, der belejrede København.
Vartov lå midt imellem frontlinjerne, og det var ikke sjovt for de
syge og svage gamlinger.
Præsten fortæller, hvordan kuglerne
for om ørene på dem, og man så sig nødsaget til at få dem halet
inden for voldene. De blev så installerede i den gamle farvergård
ved Farvergade, og navnet Vartov fulgte med igen.
I 1728 brændte store dele af København
- bl.a. Vartov. Det byggedes op igen under Chr. 6 og ligger stadig
på sin plads. I gården står Niels Skovgaards statue af Grundtvig,
der plejede sin menighed her i 33 år.
Under hans fod står skrevet ”kilden”, et exempel på, at det er ganske praktisk med store og små bogstaver.
