Fornylig (5/6 ?) viste de svenske TV-nyheder en massegrav fra slaget ved Lützen 1632. Trediveårskrigen var både religionskrig og erobringskrig med mange indblandede lande. Massegraven viste bunkevis af knogler oven på hinanden i vild uorden.
I slaget døde også Sveriges Gustav
den Anden Adolf, men hans jordiske rester lå naturligvis ikke her.
Det mest mærkelige var TV-speakerens tomme kommentarer. Nemlig at krig - ligegyldigt hvor og hvornår - var en
grusom oplevelse, hvilket folk formodentlig ved. Og videre,
at disse mængder af knogler var gemene soldater, fattige bondeknøse,
som bare var blevet smidt ned i massegraven, da myrderierne var
overstået. De var ikke fejrede "helte", ingen stolte krigere der kæmpede med ære for modige konger,
hyldet af eftertiden. De var fattige udskrevne soldater eller
lejesoldater, der fik sold for at slå ihjel eller blive slået
ihjel....
Det mindede mig om lignende barnlige
forklaringer i 1970`erne, da man betonede, at det var forkert, at der
i skolernes historiebøger stod, at Christian den Fjerde byggede
Rundetårn, for han byggede ikke noget som helst! Ikke en pind. Det
var naturligvis a r b e j d e r e, der byggede. Nu er det så
klarlagt!
Men eet må man sige om fortidens
krigerkonger: de var selv med i de forfærdelige krigstumler med
blodig nedhugning af fjenden, fodfolk, ryttere og heste, rallen, råb og
rædsomme skrig...
Historikeren Herman Lindqvist fortæller
om slaget ved Lützen:
Gustav den Anden Adolf blev ilde
tilredt, lå blødende på jorden. Hesten rømte. En page forsøgte
at få kongen op på en ny hest, men forgæves. Nogle fjendtlige
kyrasserer spurgte manden på jorden, hvem han var. " - kongen
af Sverige" lød det mat. Der var ikke megen konge længer. De
forsøgte at slæbe ham med som fange, men orkede ikke. Så skød de
en kugle gennem hovedet på ham og stødte et sværd i brystet på
ham, og mens krigstumlen fortsatte plyndredes kongens lig - fra den
gyldne ridderkæde om halsen til alt, han havde på sig til og med
læderstrømperne, støvlerne og bukserne. Tilbage lå kun et lig,
næsegrust på den optrampede fedtede jord, i tre blodgennemvædede
skjorter.
Et sidste sværdhug i ryggen på den døde...
Et sidste sværdhug i ryggen på den døde...
