juni 09, 2013

Går fængselsvæsenet ind for Brydensholts politiske linje?

Igen en alarmerende skandale! Forleden var det hackeres indtrængen i politiets IT-arkiver!!! Nu er det fængselsimamernes ukontrollerede islam-indoktrinering over for de indsatte (det kan både teoretisk og reelt dreje sig om skønmaleri (opfordring?) af terror, hvervning til borgerkrigen i Syrien, praktiske oplysninger om illegale metoder inden for vor samfundstruktur etc. - der er rige muligheder for enhver, der måtte opfatte sin imamvirksomhed som en 5. kolonne-indsats).

Hvad kan det nytte, at politikere ind imellem tager sig sammen og imødegår nedbrydningen af landet, når embedsstanden ikke udfører sådanne beslutninger (men driver deres egen politiske linje ved at ignorere eller forhale sagerne (?))
Når det i 2008 er blevet kriminalforsorgen pålagt at indføre øget kontrol med fængselsimamerne, så er det mildest talt skandaløst, at det endnu fem år efter ikke er skert. At der i Danmark ”ikke har været nogen offentligt kendte exempler” på, at fængselsimamer har forsøgt at indoktrinere indsatte, siger jo ikke noget, når vi ved, at mange journalister som islamvenlige venstrevredne fortier oplysninger i massemedierne. Da der hertil kommer, at man i islam gerne lyver over for vore ”vantro” myndigheder, duer religionssociologens råd heller ikke. Hvornår sætter vore politikere sig ind i, hvad begrebet ”5. kolonne” omfatter og hvordan det bruges.

Tanken bag Kriminalforsorgens virke, at få forbrydere på ret køl igen, var sikkert udmærket oprindeligt, men som på så mange andre områder inden for staten blev det til holdningsløs humanismesnak.
Det skyldes nok Hans Henrik Brydensholt. Han blev i i begyndelsen af 70'erne – midt i 68'ernes mest engagerede samfundsnedbrydning - direktør for fængselsvæsenet og kriminalforsorgen. Ifølge Brydensholt var det meget vigtigt, at befolkningen ikke fik den opfattelse, at kriminaliteten var steget (selvom den var det!), og at det var farligt at gå ud om aftenen (selvom det måtte være det!). Befolkningen skulde i stedet for lære at forstå kriminalforsorges linje: kriminalitet bekæmpes bedst ved ikke at straffe, og efter Brydensholts udsagn måtte den bedste vej frem derfor være slet ikke at opdage forbrydelserne! (sic!). Man kan jo alligevel ikke gøre noget ved de to vigtigste faktorer ved kriminalitet: den kriminelle alder og det tilvante sociale miljø. Erfaringsmæssigt ved man, at de fleste kriminelle holder op med forbrydelser, når de bliver 25-30 år gamle og får familieintereser. Dette er tanken bag orlovsordningen fra fængslerne: man vil hjælpe de indsatte til at stifte familie og således få dem ud af kriminaliteten - - - med alderen! Det er altå pigerne, kæresterne, som skal redde de kriminelle ud af suppedasen!
Brydensholt støttede sine teorier på psykolog Bent Rieneck, som var leder af Landsforeningen for Mentalhygiejnens Rådgivning i Tårnby Kommune.



I følge en artikel af Gretelise Holm i Politiken 5.1.1980 måtte Brydensholt forlade sin stilling i december 1979, da de tre organisationer under fængselsvæsenet den 11.12.79 skrev til departementschef Niels Madsen i Justitsministeriet, at de ikke kunde sanarbejde med Brydensholt, da han var enerådig og diktatorisk, og de ikke havde tillid til ham. Han var optaget af teorier i stedet for at løse konkrete problemer og var mere optaget af fængslet i Paking end af øge Arrest. De var vrede over, at han bad personalet udvise fantasi og krativitet. Brydensholt blev da flyttet idet han omgående blev konstitueret som dommer ved Østre Landsret fra den 1.2.1980.
Brydensholt var skuffet over at han således blev afbrudt i sit glimrende arbejde. Det åbne fængsel i Ringe var hans stolthed.
I en artikel i BT den 4.1.1986 nævnes han sammen med Ebba Strange, Ole Espersen og Bernhard Baunsgaard som ansvarlige for de herskende retstilstande!
MF Kirsten Jacobsen talte tydeligere. Da Brydensholt advarede justitsminister Engell mod at fjerne muligheden for at idømme volfdsforbrydere til samfundstjeneste, blev det for meget sødsuppe for hende. Hun skrev 10.8.1991 i BT:

Forbrydernes beskytter, Landsdommer H.H.Brydensholt burde søge sig et job som leder af et fritidshjem med sin pladdehumanistiske omsorg for forbrydere...” etc. etc.