En mor blev så oprørt over det kunstige, kønsløse ord "hen", at hun skrev et læserbrev til det svenske månedsblad "Vi foräldrar". Hun mødte modreaktion fra andre indlæg. "Det føltes som om man ikke måtte have sådanne meninger", sagde hun..
Professor i svensk ved Mälardalens Högskola, Eva Sundgren, ved bedre, hvordan samfundets forskellige institutioner fungerer og hvordan sprog og ord kan bruges. Hun fortæller, at det kunstige, personlige stedord "hen" kom frem i 60'erne, og alene det gør jo, at man spidser øre. For det var den tid, det blev åbenlyst, at "nogen" vilde vælte samfundet med en 68-revolution. Men ordet "hen" slog ikke igennem dengang. Det skete først for et års tid siden, da børnebogen "Kivi og Monsterhund" kom frem, den første børnebog uden han og hun, kun med "hen". Og atter spidser man øre! Hvordan var det nu med 68' erne? Skulde man ikke gribe fat i børnene og indoktrinere dem til et fremtidigt, helt anderledes samfund? Var det ikke netop børnebøger, som var så vigtigt? Forfatteren Kalle Lind har skrevet om indoktrineringen og resultatet: "derfor blev vi som vi blev!"
Jesper Lundqvist var ophavsmanden til "Kivi og Monsterhund" fra forlaget "Olika". Han tror, at modstanden mod ordet "hen" skyldes "en og anden slags rædsel", som han ikke ved, hvor kommer fra. Måske ved han hvor ordet "hen" kommer fra? For som professor Sundgren siger: "For Jesper Lundqvist er ordet et værktøj. Et godt værktøj". Hun finder ordet "praktisk" i visse situationer, hvor man ikke ved, om det er en "han" eller en "hun", men efter de stærke reaktioner at dømme opfatter folk ordet som et "signal til at tage stilling til en kønspolitisk holdning". "Ordet anvendes også med et mere politisk indehold; som en stræben efter et samfund, hvor køn ikke behøver at spille så stor rolle. Og undertiden sigter ordet på transpersoner, som oplever, at de har et tredje køn".
Docent i svensk ved Södertörns Högskola, Karin Milles, synes ikke, det er så "mærkeligt, at ordet har mødt så stærke reaktioner". Folk bliver gerne vrede over rævestreger med sproget og især med politisk manipulerede ændringer som da feministerne for nogle årtier siden råbte op om "Vi skal ikke skrive "han" om medborgere, når vi ikke kender kønnet". Nogle ser nok stedordet "hen" som et lurendrejagtigt magtmiddel, der skal opløse kønsrollerne.
Som forsigtigt antydet af de to universitetsfolk har ordet "hen" nok en politisk hen-sigt og målsætning. Sverige har to magtfulde sexforeninger, som arbejder pro sex:
RFSL, Riksförbundet för sexuellt likaberättigande, fik foden indenfor i den svenske regering og opnåede – trods årelang modstand – obsevatørstatus i FN 2007. Dermed kan RFSL som ”experter” påvirke beslutninger i menneskerettigheds- og sundhedsspørgsmål i FN angående homosexualitet, bisexualitet og ”transpersoner” (tilsammen kaldet HBT). De viser fotos af ”homosexuelle småbørn”, går ind for at lære småbørn sexlege og for bevidst at gøre drenge til piger – og omvendt.
RFSU, Riksförbundet för sexuell upplysning, er Sveriges dominerende kondomsælger. Der er penge i sex, og kondomer giver ”frihed”.
Suzann Larsdotter fra RFSL går da også tydeligt ind for ordet "hen". "Det har vundet terræn", siger hun. "Ordet er blevet anvendt i rigsdagsdebatter, i partiprogrammer, i en landsretsdom, og de fleste af rigsdagspartiernes gruppeledere har i en forespørgsel svaret, at de er positive til ordet".
"Lige nu (2013) er der en tendens til at det er upassende at synes om "hen". Sverigedemokraterne har jo vist stærk modstand mod "hen", og jeg tror, at man føler, at man koples sammen med dem, hvis man ikke kan lide ordet."
Om ikke andet skaber ordet "hen" splittelse og forvirring, og er dermed en detaille i den samfundsnedbrydning, som blev vitterlig i 60'erne for at kulminere i 70'erne og fortsætte mere dulgt - men dog synligt - fremover. Destruktionen af samfundet pegede i begyndelsen på, at "det nye samfund", der skulde opstå som en fugl Fønix, skulde blive kommunistisk, men kompasnålen svingede over til et andet - ikke mindre frygteligt - diktatur: islam! Med islamiseringen fortsætter nedbrydningen.
Lad børnene være børn og vælge kegetøj selv!
Kilde: Det svenske Månedsblad "Vi Føräldrar" nr. 7/2013 - m.m.
www.spydet.blogspot.com