Apropos gårsdagens artikel om statsadvokatens knægtelse af ytringsfriheden.
Onsdag den 14. april 1982 indrykkede Familieværnet en annonce i Kristeligt Dagblad. Annoncen skulde i avisen fredag den 16. april. Annoncen opfordrede fol til at lytte til Familieværnets Telefonavis for at høre om en af de støraste og farligste nyreligiøse bevægelser ivort land, nemlig Marxismen, som sneg sig ind i kirkerne gennem diverse rødlige kirkefok, bl.a. organisationen "Kristne for Socialisme" o.s.v. Dette telefonprogram skulde på fredag morgen - altså samtidigt med at annoncen stod at læse i Kristeligt Dagblad. Alt var da tilsyneladende også i orden. Indtil redaktionen af telefonavisen gennem medkombattanter blev underrettet om, at telefonavisen ikke fungerede. Man kunde ikke ringe til den, fordi en eller anden udenforstående havde sat telefonvagt på nummeret, som meddelte, at abonnenten var bortrejst.
En undrsøgelse afslørede, at vagten var oprettet torsdag aften den 15. apil kl. 23.06. Et meget interessant tidspunkt! Mellem kl. 22 og kl. 23 var abonnenten blevet ringet op på sit private telefonnummer. Da hun tog telefonen, var der ikke nogen, men forklaringen kom straks bagefter: der hørtes et lille klik i telefonen og et "åh, jeg kunde ikke rigtig finde ud af denne nattelefon. Jeg vilde bare høre, har de ikke en telefonavis. Hvad nummer er det?". Herrestemmen fik nummeret og forsvandt
Selvfølgelig kan disse ting være rene tilfældigheder. Naturligvis består der teoretisk en chance for, at dette anonyme opkald i en sen aftentime og efterfølgende oprettelse af en telefonvagt er tilfældige sammentræf, men - Familieværnets folk var ikke komplet idioter. Sagen lugtede langt væk. Skal man bestille telefonvagt på et nummer, skal man vide telefonabonnentens navn og adresse, så det er praktisk at checke tingene af. Kun meget uvidende menenesker kan i deres naivitet tro, at det er tilfældige barnestreger. Vi andre kender jo legen!
Nogle år tidligere var der på samme måde en ubekendt, der midt om natten fik sat telefonvagt på samme ovennævnte abonnents private telefonnummer. Vagten henviste folk til at ringe til den forældrefjendske 5-kolonneorganisation BRIS, og BRIS tog i et helt døgn imod opringninger, som ikke var til dem.
Jo jo, de var/er dygtige på venstrefløjen. Det er grove løjer, at man skrupelløst og falsk udgiver sig for en anden person for at berøve nogen sin telefon og forsøge at knægte ytringsfriheden. Løjerne bliver ikke mindre grove af, at alle solemærker pegede på, at den skyldige måtte være ansat på Kristeligt Dagblads redaktion.
Kristeligt Dagblad var jo den eneste avis, der torsdag aften kl. 23.06 vidste, at man var ved at trykke en annonce i fredagsavisen, som vilde angribe kommunismen i folkekirken. Ganske interessant perspektiver!
Kilde: Familieværnets Telefonavis 23. april 1982.
.
