- mandag den 30. maj 2011
Grænseløst hykleri
Intet er bedre egnet til at illustrere EU-fanatikernes tankegang end de sidste ugers hysteri omkring kontrollen ved den danske grænse. Eftersom kritikken savner ethvert hold i den konkrete virkelighed, skal vi trættes med det argument, at grænsekontrollen er et angreb på selve ideen om ”det grænseløse Europa” og Schengen-samarbejdet, og når Danmark skal kølletæves på plads, skyldes det, at andre lande er i fuld gang med at kopiere det danske eksempel, eller allerede har gjort det i stilhed.
Det begyndte allerede dagen efter, at regeringen og Dansk Folkeparti havde indgået den historiske aftale om etableringen af en permanent toldkontrol ved de danske grænser for at dæmme op for den invasion af grænseoverskridende kriminalitet, som særligt østeuropæere har stået for – en kriminalitetsbølge, som i omfang er blevet mere end fordoblet i løbet af få år, og som ganske enkelt er en trussel mod befolkningens tryghed.
Et sandt uvejr brød ud over Danmark. En hyklerisk svensk EU -kommissær, hvis landsmænd i årevis har kontrolleret rejsende til Sverige, en skinhellig tysk justitsminister, hvis politi rutinemæssigt identitetstjekker personer ud og ind af Tyskland, ukendte EU-parlamentarikere af socialistisk herkomst samt det danske mindretal i Sydslesvig, der åbenbart skammer sig dybt over deres fædreland – alle stod de i kø for at kritisere den danske beslutning.
Og ligeså rutinemæssigt begyndte den papegøjeagtige danske efterplapren af kritikken et stykke tid efter. Først var det klimakommissær Connie Hedegaard, der højtideligt advarede den danske regering, samtidig hoppede folkesocialisternes EU-parlamentariker Emilie Turunen på vognen med skingre ovationer til EU - og som den berømte rosin i pølseenden forsøgte den glødende EU-konvertit Jens Rohde at sætte trumf på ved ikke alene at kritisere grænsekontrollen, men også den udlændingepolitik, han selv har været med til at vedtage.
Jens Rohde er i øvrigt et kapitel for sig. I valgkampen op til EU-parlamentsvalget i 2009 lovede han, at ville ”sætte hegnspæle op for EU”, og han bedyrede, at han ville ”repræsentere Danmark i EU” og ikke omvendt. Efter knap to år i EU-Parlamentet ser Venstres politiske ordfører pludselig tingene i et ”større perspektiv”. Danmark er et lille land, befolket af små mennesker, må vi nu forstå. Han repræsenterer ikke længere fem millioner danskere, men selveste EU.
Som led i bodsgangen har Rohde fået ”nye venner”. Hånd i hånd med EU-Kommissionens almægtige formand, Barroso gungrer han gennem medielandskabet og tramper på al anstændighed - og EU-Domstolen med dens aktivistiske domme, som udhuler og truer et demokratisk valgt dansk flertals udlændingepolitik, er pludselig blevet hans nye helte og allierede i kampen mod provinshullet Danmark og den danske befolknings indskrænkede tankegang er nu hans holdning.
Hvor skulle Jens Rohde dog i grunden skamme sig!
Ja, og her i weekenden kom så også sommerhusudlejerne på banen. De frygter, at tyskerne udebliver i den kommende sæson. Jamen herregud, har vi genopført Berlin-muren ved landegrænsen? Har vi udlagt miner eller opstillet vagttårne og spanske ryttere med pigtråd? Skal der søges om visum for at komme ind i landet. Bliver fredelige turisters biler og kufferter pillet fra hinanden som ved det gamle jerntæppe?
Nej, der står såmænd nogle toldere og holder et vågent øje med trafikken og laver stikprøvekontrol. Ser de mistænkeligt udseende køretøjer eller personer, bliver disse vinket ind til siden og tjekket. Det er det hele. Hver gang politi eller skat foretager razziaer – eksempelvis ved den sønderjyske motorvej – er det som en ren gavebod. Det vrimler med tyvekoster og hælervarer. Derfor er det udtryk for ganske simpel snusfornuft at gøre kontrollen permanent.
Sommerhusudlejernes bekymringer er langt ude. I alle Storbritanniens lufthavne står danskere gladelig i kø for at vise pas for at kunne besøge London. Har det nogensinde afholdt en eneste dansker fra at besøge London, at vedkommende skulle vise pas i lufthavnen? Og ved grænsen mellem Tyskland og Danmark skal der end ikke vises pas!
Men i EU´s verden tæller kun ideologi og utopier – i dette tilfældet utopien om det grænseløse Europa. Tanken er uendelig smuk. Men hvorfor så kun drømme om det grænseløse Europa? Ville drømmen om en grænseløs verden ikke være endnu smukkere og rigtigere? Jo, ganske afgjort. Men problemet med alle utopier er, at virkeligheden altid viser sit grimme ansigt.
Og virkeligheden findes ikke i Bruxelles eller Strasbourg, hvor EU-eliten i takt med de europæiske befolkningers stigende bekymring og skepsis barrikaderer sig i et bureaukratisk parallelunivers bestående af skåltaler, bugnende buffeter og bjerge af glitret papir – og ellers vælter sig ud i en limousine, når de skal transporteres til og fra kontorpaladserne på sikker afstand af almindelige mennesker.
Virkeligheden findes derimod ude hos den familie, der brutalt får vendt op og ned på deres liv af en bande afstumpede hjemmerøvere og måske endda betaler med liv og førlighed – ellers hos det ældre ægtepar, hvis samlede indbo dagen efter et ”bræk” er sat til salg på et marked et sted i Østeuropa. Samt hos de erhvervsdrivende, der ikke kan efterlade så meget som et par gamle fælge eller en trillebør uden opsyn, fordi omrejsende tyvebander stjæler alt, hvad der ikke er mur- og nagelfast.
Almindelige mennesker betaler prisen for EU´s utopier. Og de har værsgo at gøre det med et smil på læben.
I Dansk Folkeparti imødeser vi den hysteriske kritik med knusende sindsro. Den skal nok lægge sig igen. Vi glæder os i stedet over, at det med aftalen om grænsekontrollen er lykkedes at bringe hensynet til befolkningens sikkerhed og tryghed i forreste række. Så kan alle utopisterne drømme alt det de vil om det grænseløse Europa – indtil videre må vi konstatere, at kun hykleriet har været grænseløst.
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard
