Mens Per Stig Møllers begrundelse for festivalarrangementet var en tynd kop the, havde islam klar idé om, hvad de vilde udrette: De havde et omfattende oplysnings- og undervisningsprogram med lokal dansk opbakning, ikke mindst igennm de ti deltagende kommuners biblioteker, skoler, foreninger etc.
"Undervisningsprogrammet vil i dets form og indhold udfordre og vidensmæssigt påvirke eleverne og bearbejde de holdninger og fordomme og u-underbyggede meninger, som eleverne måtte have om Mellmøsten og Mellemøstens befolkninger."
Det drejede sig - som al lignende propaganda i diktaturstater - om at få fat i børnene, der jo er lettere at manipulere end de voksne. Der kom 12-16 islamiske gæstelærere til folkeskolens øverste klasser og gymnasier.
"Vidensmæssigt" var det interessant at konstatere, at "Mellemøsten" i Festivalens falske udlægning inkluderede de nordafrikanske islamiske stater helt ud til Atlanterhavet, med andre ord hele det område, som EU drømte om som deres udvidelse til et Eurabia (i henhold til Barcelonaprocessen 1995).
Når jeg nu - trods rigelig omtale her på bloggen i efteråret 2006 - igen fortæller om den islamiske udstilling dengang, så er det naturligvis for, at man skal have forhistorien present, når man kikker på den saudisk-betalte erobring af Børsen. Nu som dengang er folket ikke blevet spurgt. Bagmændene er politikere og tjenestemænd, der ligesom under besættelsen, er villige til samarbejde med fjenden. Man talte om "kultur i forandring" eller "kultur i udvikling" åbenbart for at smugle den opfattelse ind i danskerne, at den arabiske kultur længtes efter Vestens frihed og gerne vilde have demokrati. Den strategi kom endnu tydeligere frem, da der udbrød oprør i de arabiske lande, men sådanne tanker kan danskerne droppe, for der er intet siom helst, der tyder på, at de islamiske befolkninger ønsker bare noget, der ligner vore demokratier. Som Oriana Fallaci sagde: de aner ikke hvad demokrati er.
Og vore politikere kan ikke fortælle dem det.
