I Libyen råber oprørerne "Allah -uh-akbar" hver gang de kommer i nærheden af et TV kamera.
I Ægypten er angrebene på de koptiske kristne blevet hyppigere og hårdere, end de plejer at være. I Syrien kræver demonstranter, at love, der forbyder hijab, skal fjernes. I Jordan startes blasfemisag mod Kurt Westergaard og danske aviser. I Tunesien vender radikal imam hjem i triumf efter, at oprørerne har sejret. I Ægypten ønsker et meget stort flertal af befolkningen en sharia-baseret forfatning med hele paletten af stening af utro kvinder, håndsafhugning af tyve, dødsstraf for frafaldne, osv.. De libyske oprørere ser ikke nogen grund til, at en ny forfatning skal indeholde noget om religionsfrihed, eftersom alle indbyggere forventes at være muslimer.
Alt dette synes ikke at påvirke vestlige medier og andre meningsdannere, for de har nemlig hørt, at det Muslimske Broderskab, efter i mere end 80 år at have kæmpet indædt for indførelse af khalifatet, nu lige pludseligt går ind for demokrati. Og når de selv siger det, så må det jo være rigtigt.
Petter Mathisen
Kilde: Jyllandsposten 22.5.2011
Spydpigens kommentar: Ordet "demokrati" tolkes vidt forskelligt i diverse lande fra reelt demokrati i Schweiz til de hårdeste dikatturer som f.ex. Nordkorea. Det ved vi jo godt. Hvorfor lader folk sig da forlede?
