Ja, jeg er vred, men ikke, som mange antager, på en mand fra Afrika, som jeg i mine unge dage
var sammen med. Nej, jeg er ikke vred på mennesker af fremmed herkomst, men derimod på de
danskere, som hilser multikulturen velkommen.
Efter flere år med en mand fra Afrika lærte jeg at sætte pris på den kultur, jeg er rundet af, hvor jeg
har muligheder for at vælge mit eget liv og ikke leve i en afrikansk begrænsning af kvinder.
I morgen kommer nok hele den fromme menighed og fortæller mig, at jeg er racist, men lad det
være. Jeg er ikke racist, uanset hvem der siger det, men kald mig det bare. Jeg siger kun sandheden:
At integration ikke kan lade sig gøre, fordi logikken er forskellig, og fordi kvinder forrådes i
den integration, som bringer et umenneskeligt kvindesyn med sig, og fordi vi ikke kan forene
modsatrettede værdier. Vi ER forskellige både indvendig og udvendig. Det lærte jeg i mit eget
forsøg på integration, og nu siger den fromme elite, at én mand ikke beviser noget som helst. Helt
rigtigt! Jeg har kendt flere hundrede.
Kultureliten vil gerne bilde os ind, at vi alle er ens, men nej,– vi er så uens, som vi kan være. Men
kultureliten kan godt bruge et menneskesyn, som gør kvinder til mindreværdige væsener, og som
sætter mænd over kvinder. De har travlt med at kaste smuds efter os, der siger sandheden, og de
bebrejder os vores menneskesyn, men hvad er det for et menneskesyn, de selv støtter?
Feministerne har mere travlt med at ynke de fremmede kvinder end de danske, som er truet af et
kvindesyn, som er uset på vore breddegrader. Ikke engang middelalderens Europa rummer den
måde, kvinder behandles på i store dele af den tredje verden. Har kvindekampen i Danmark været
helt forgæves?
I kvindekampens tid kunne vi komme op af stolene på grund af forskellig opfattelse af, hvem der
skulle vaske op. Nu er der danske kvinder, der tolerere, at kvinder fra andre dele af verden ikke kan
vælge deres eget liv. Og selvom mange opfordrer de fremmede kvinder til kvindekamp, så burde de
vide, at kvindekamp i mange dele af verden er helt umulig. Deres egne familier slår for det meste
hånden af dem.
Jeg er vred på den hykleriske fromhed, som godtager en uværdig indstilling til kvinder uden at
forholde sig til de kulturtraditioner, der ligger bag. Det kan godt være, det er synd for de fremmede
kvinder, som lever i undertrykkelse, men det er endnu mere synd for danske kvinder, hvis kamp for
frihed og ligeværdighed forhånes og ringeagtes. Hvad ligner det, at kvinder i et frit og demokratisk
land skal dække sig til? Hvad ligner det at forsvare dette kvindesyn? Det er ikke de fremmede
kvinder, jeg bebrejder, men hvorfor kigger den gode elite ikke bag om problemerne og underkaster
ideologien og traditionerne en kritisk analyse?
Men lad blot hele det fromme anti-racistiske hylekor hyle op om racisme og afspore debatten, som
fra min side kun handler om det uværdige kvindesyn, der er kommet ind i vores land.
Ja, jeg er vred. Jeg er tæske-vred på de mennesker, som kalder sig anstændige og hylder et
kvindesyn, der gør kvinder til mindreværdige mennesker, og jeg opfordrer alle kvinder til at tage
kampen op mod dette kvindesyn, som er rettet mod os alle.
Fot: Vægdekoration i Dannerhuset (fhv. Grevinde Danners Stiftelsen)
