Se nu på Viggo Fischer, som i et indlæg til Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad insinuerer at danskeres modstand mod fremmede kriminelles hærgen bl.a. skyldes deres hudfarve, altså ren racisme.
En gammel episode med Viggo Fischers langsomme tankeformåen randt mig i hu:
I det venstreorienterede militærkritiske magasin "Forsvar" opregnedes for tredive år siden en række mere eller mindre kommunistisk styrede eller marxistisk prægede organisationer, som arbejdede for nedrustning, fred og sikkerhed. Blandt disse FN-Forbundet. Dets formål var at styrke samarbejdet imellem de forenede nationer og derved bidrage til fred og fordragelighed. Altså et formål, som alle teoretisk kan tilslutte sig. Organisationen, som kaldte sig "tværpolitisk", gav gennem sit navn indtryk af, at den "var noget på de bonede gulve", men det var et såkaldt NGO foretagende.
Ved generalforsamlingen den første weekend i oktober 1980 havde ung-konservative sat sig for (sammen med andre borgerlige) at få indført forholdstalsvalg ved behørig skriftlig forslag til generalforsamlingen, så en gruppe på 51% ikke alene skulde bestemme over de andre 49 %. Dette forslag forkastedes af FN-Forbundets bestyrelse. Ikke overraskende i betragtning af, at formanden Arne Stinus sammen med Bent Østergaard, Jørn Boye Nielsen m.fl. udgjorde de aktive i bestyrelsen.
Mødet fortsatte og Arne Stinus udtrykte sarkastisk glæde over de mange nye (borgerlige) medlemmer, der var blevet indmeldt de sidste dage. Siden angreb han dem: det var uhørt, at nogen havde indmeldt sig dagen før, og man afkrævede dem på stedet 20.- kr. extra udover årskontingentet.
Kandidatlister skulde foreligge senest lørdag aften. Da forholdstalsvalg var blevet afvist fremlagde ung-konservative en borgerlig liste som modtræk mod bestyrelsens forslag. Selve valget skulde afgøres på fastsat klokkeslet søndag formiddag.
Men den ellers så omhyggelige dirigent havde åbenbart "glemt" dette, og nu begyndte den på marxistmøder almindelige taktik at forhale programmet! Uden at den ung-konservative leder, Viggo Fischer, rørte på sig.
Åbenbart kendte han ikke denne yndede taktik! Jeg måtte liste frem fra de bagerste pladser og informere ham!
Så - endelig - påtalte han, at gårsdagens beslutning blev tilsidesat...
Dirigenten undskyldte, men der var sket nogle åndringer i deres kandidatliste..., men så snart man havde det klart.... Det lod Viggo Fischer og borgerfløjen sig spise af med.
I mellemtiden var det ene nye ansigt efter det andet dukket op i salen - lilla-blå i tøjet, med mærkater med hammer og segl, OOA-mærker o.l.
Forhalingspolitikken var for tyk. Man krævede et eksakt klokkeslet, ellers kunde "så snart" betyde henunder aften, når folk skulde hjem...
Endnu nogle krummelurer, manipulationer og krumspring, alt imens man fra talerstolen skelede ud til forhallen, hvor Forbundets kasserer et eller andet sted tog imod indmeldelser og kontingent mod dags-dato-kvittering!
De er gode socialdemokrater, kundgjorde Lasse Budtz hurtigt fra talerstolen, men nede i salen forlød det, at de nye var blevet tilkaldt gennem socialdemokratiet eller LO eller SID eller alle tre på een gang, og at FN-Forbundet betalte gildet.
Arne Stinus, som dagen før havde været opbragt over, at nogen (lovligt) havde indmeldt sig dagen før generalforsamlingen, fandt det nu helt i orden, at man indmeldte sig under mødet - ja endog under afstemningen!
Således fik FN-Forbundet den farve ledelse, som betyrelsen vilde have. Af Arne Stinus fortsat kaldt "tværpolitisk".
"Tværsocialistisk" vilde være en tak nærmere sandheden.
Kilde: Artikel i tidsskriftet AKTION nr. 12, 1980
