"Det er ganske vist"

De svenske republikaneres fortsatte snuskede og udemokratiske angreb med sladderhistorier om deres konge virker fuldkommen pervers. Røde journalister trækker kongen for deres selvbestaltede folkedomstol og stiller ham en række insinuerende og uartige spørgsmål for om muligt at sætte ham til vægs. Har De været på natklub? Eller på pornoklub? Har De været noget sted, hvor der var letpåklædte damer? Omgås De kriminelle?

Er det Saudiarabiens  moralpoliti, som har vundet indpas? Står kongen til 100 piskeslag på sin nøgne krop? Eller skal han dyppes i olie og rulles i fjer? Ingen har set billeder, men alle massemedier taler om dem. Og det i et land som Sverige, som med hjælp af deres magtfulde sexforeningere RFSL og RFSU , pædagoger og politikere påtvinger børn sex-oplevelser. Og så véd vi jo dog, at man kan manipulere både med ord og med billeder, og man gør det!

Hvorfor disse snerpetsyge idiotiske spørgsmål om natklubber og let påklædte damer? Jeg personligt  bryder mig ikke om dem, men det er ganske almindelige foreteelser i erhvervslivet og blandt andre velhavere og diplomatfolk. Man kan næppe undgå ”det søde liv” i de brancher med mindre man gør sig selv løjerlig og 
gemmer sig i et musehul.




Illustration: Tegning til H:C:Andersens eventyr "Det er ganske vist"

Pia Kjærsgaards ugebrev

- mandag den 30. maj 2011 

Grænseløst hykleri

Intet er bedre egnet til at illustrere EU-fanatikernes tankegang end de sidste ugers hysteri omkring kontrollen ved den danske grænse. Eftersom kritikken savner ethvert hold i den konkrete virkelighed, skal vi trættes med det argument, at grænsekontrollen er et angreb på selve ideen om ”det grænseløse Europa” og Schengen-samarbejdet, og når Danmark skal kølletæves på plads, skyldes det, at andre lande er i fuld gang med at kopiere det danske eksempel, eller allerede har gjort det i stilhed. 

Det begyndte allerede dagen efter, at regeringen og Dansk Folkeparti havde indgået den historiske aftale om etableringen af en permanent toldkontrol ved de danske grænser for at dæmme op for den invasion af grænseoverskridende kriminalitet, som særligt østeuropæere har stået for – en kriminalitetsbølge, som i omfang er blevet mere end fordoblet i løbet af få år, og som ganske enkelt er en trussel mod befolkningens tryghed.
Et sandt uvejr brød ud over Danmark. En hyklerisk svensk EU -kommissær, hvis landsmænd i årevis har kontrolleret rejsende til Sverige, en skinhellig tysk justitsminister, hvis politi rutinemæssigt identitetstjekker personer ud og ind af Tyskland, ukendte EU-parlamentarikere af socialistisk herkomst samt det danske mindretal i Sydslesvig, der åbenbart skammer sig dybt over deres fædreland – alle stod de i kø for at kritisere den danske beslutning.


Og ligeså rutinemæssigt begyndte den papegøjeagtige danske efterplapren af kritikken et stykke tid efter. Først var det klimakommissær Connie Hedegaard, der højtideligt advarede den danske regering, samtidig hoppede folkesocialisternes EU-parlamentariker Emilie Turunen på vognen med skingre ovationer til EU - og som den berømte rosin i pølseenden forsøgte den glødende EU-konvertit Jens Rohde at sætte trumf på ved ikke alene at kritisere grænsekontrollen, men også den udlændingepolitik, han selv har været med til at vedtage.
Jens Rohde er i øvrigt et kapitel for sig. I valgkampen op til EU-parlamentsvalget i 2009 lovede han, at ville ”sætte hegnspæle op for EU”, og han bedyrede, at han ville ”repræsentere Danmark i EU” og ikke omvendt. Efter knap to år i EU-Parlamentet ser Venstres politiske ordfører pludselig tingene i et ”større perspektiv”. Danmark er et lille land, befolket af små mennesker, må vi nu forstå. Han repræsenterer ikke længere fem millioner danskere, men selveste EU.
Som led i bodsgangen har Rohde fået ”nye venner”. Hånd i hånd med EU-Kommissionens almægtige formand, Barroso gungrer han gennem medielandskabet og tramper på al anstændighed - og EU-Domstolen med dens aktivistiske domme, som udhuler og truer et demokratisk valgt dansk flertals udlændingepolitik, er pludselig blevet hans nye helte og allierede i kampen mod provinshullet Danmark og den danske befolknings indskrænkede tankegang er nu hans holdning.
Hvor skulle Jens Rohde dog i grunden skamme sig! 
  
Ja, og her i weekenden kom så også sommerhusudlejerne på banen. De frygter, at tyskerne udebliver i den kommende sæson. Jamen herregud, har vi genopført Berlin-muren ved landegrænsen? Har vi udlagt miner eller opstillet vagttårne og spanske ryttere med pigtråd? Skal der søges om visum for at komme ind i landet. Bliver fredelige turisters biler og kufferter pillet fra hinanden som ved det gamle jerntæppe?
Nej, der står såmænd nogle toldere og holder et vågent øje med trafikken og laver stikprøvekontrol. Ser de mistænkeligt udseende køretøjer eller personer, bliver disse vinket ind til siden og tjekket. Det er det hele. Hver gang politi eller skat foretager razziaer – eksempelvis ved den sønderjyske motorvej – er det som en ren gavebod. Det vrimler med tyvekoster og hælervarer. Derfor er det udtryk for ganske simpel snusfornuft at gøre kontrollen permanent.


Sommerhusudlejernes bekymringer er langt ude. I alle Storbritanniens lufthavne står danskere gladelig i kø for at vise pas for at kunne besøge London. Har det nogensinde afholdt en eneste dansker fra at besøge London, at vedkommende skulle vise pas i lufthavnen? Og ved grænsen mellem Tyskland og Danmark skal der end ikke vises pas!
Men i EU´s verden tæller kun ideologi og utopier – i dette tilfældet utopien om det grænseløse Europa. Tanken er uendelig smuk. Men hvorfor så kun drømme om det grænseløse Europa? Ville drømmen om en grænseløs verden ikke være endnu smukkere og rigtigere? Jo, ganske afgjort. Men problemet med alle utopier er, at virkeligheden altid viser sit grimme ansigt.


Og virkeligheden findes ikke i Bruxelles eller Strasbourg, hvor EU-eliten i takt med de europæiske befolkningers stigende bekymring og skepsis barrikaderer sig i et bureaukratisk parallelunivers bestående af skåltaler, bugnende buffeter og bjerge af glitret papir – og ellers vælter sig ud i en limousine, når de skal transporteres til og fra kontorpaladserne på sikker afstand af almindelige mennesker. 
Virkeligheden findes derimod ude hos den familie, der brutalt får vendt op og ned på deres liv af en bande afstumpede hjemmerøvere og måske endda betaler med liv og førlighed – ellers hos det ældre ægtepar, hvis samlede indbo dagen efter et ”bræk” er sat til salg på et marked et sted i Østeuropa. Samt hos de erhvervsdrivende, der ikke kan efterlade så meget som et par gamle fælge eller en trillebør uden opsyn, fordi omrejsende tyvebander stjæler alt, hvad der ikke er mur- og nagelfast.


Almindelige mennesker betaler prisen for EU´s utopier. Og de har værsgo at gøre det med et smil på læben.
I Dansk Folkeparti imødeser vi den hysteriske kritik med knusende sindsro. Den skal nok lægge sig igen. Vi glæder os i stedet over, at det med aftalen om grænsekontrollen er lykkedes at bringe hensynet til befolkningens sikkerhed og tryghed i forreste række. Så kan alle utopisterne drømme alt det de vil om det grænseløse Europa – indtil videre må vi konstatere, at kun hykleriet har været grænseløst.
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard

Politiske mord!

Har du læst Julie Cæsars sidste kronik?


http://snaphanen.dk/2011/05/28/s%C3%B8ndagskronik-ett-politiskt-mord-del-2/


Julie Cæsar kalder det bestiale mord på Elin for et ”politisk mord”. Det kan sikkert få nogle mennesker til at protestere, for Elin var ikke politiker. Men man kommer ikke uden om, at hendes frygtelige død skyldes de politisk skabte forhold, vi har fået i Sverige: den hæmningsløse ukontrollerede  indvandring, som politikerne åbnede for.

I sommeren 2003 fik vi Smålænninge i Markaryd den første forskrækkelse. Yngve Christensson, den rare joviale mand i Sjöboda, som hyggede om kanofarerne på Lagan og sørgede for brænde til aftenbålet, var blevet fundet dræbt, surret fast til en stol så hårdt, at han sad "som i en skruestik" og kneblet så stramt, at han kvaltes, et brutalt røverioverfald af fremmede asylsögere. Rygtet havde sagt, at Yngve havde penge. Men Herregud, han havde ingen og blev mishandlet til døde.  De havde først udspioneret lokaliteterne. De foregav at ville købe mælk. De boede flere mil fra Sjöboda.

Smålænningene samlede underskrifter ind imod volden på landet. De krævede orden og politi. De krævede politikerne til ansvar og forlangte en forklaring af justitsminister Bodström. De bad ham komme ned til Småland og lytte til dem og gøre noget, men Nej. Han skulde se fodbold!

Reinfeldt greb da den politiske chance til at få politisk indflydelse og rejste ned til ”glesbygden”.  Og nu, da en politisk rival var på scenen, og underskrifterne mod vold nærmede sig de  11.000, vågnede Bodströms: han tog flyveren ned til Småland og havde sin lille to-års datter med (- det slidte trick skulde gøre Smålænningene medgørlige).

Naturligvis kom Bodström med en masse snikkesnak. Så var den klaret. Noget rigtigt skete der ikke. Ingen skærpet kontrol med dem, man lukkede ind i landet.

En af forbryderne lykkedes at stikke af. Han blev siden fundet i Østrig, men da var retssagen overstået, og selvom han senere blev dömt og tilbragte en tid i fängsel, så klarede han frisag af mangel på teknisk bevis og fik tilmed 120.000 kr. i erstatning.

Og det blev tid for næste offer – og næste igen – og næste…. 


Politiske mord alle sammen!

- men ingenting hjalp!!!

Hvis en lille dreng bliver bøddel

Af Riccardo Noury

Dødsstraf

Fotoet, som er blevet spredt gennem ”Iran Human Rights”, en anset NGO (Ikke statslig Organisation) i Oslo giver kuldegysninger: en lille knægt fjerner stolen som den dødsdømte Mehdi Faraji står på.

Iran gør sig bemærket med en ny makaber record i dødsstraf: ikke alene er det snart det eneste land i verden, som straffer mindreårige med døden i samme øjeblik de har begået forbrydelse, men de involverer dem også i executioner på offentlig plads.

Man har allerede udført nogle hundreder dødsstraffe i Iran i år og andre risikerer at føjes til, hvis appellerne fra Amnesty International ikke bliver hørt af retsmyndighederne i Teheran.

Kilde: Corriere della sera 28.5.2011. Oversättelse ved Spydpigen.

Selvfølelig kommer tyskerne!

Dansk Folkepartis kommunalordfører, Hans Kristian Skibby, er overbevist om, at tyske turister ikke undgår Danmark til sommer på grund af den kommende grænsekontrol. Sådan lyder det ellers søndag i en artikel i avisen Politiken.

- Altså det er jo ikke så overraskende, at nogle tyskere kan blive forvirrede i forhold til den kommende grænsekontrol. Så vidt jeg ved, har udenlandske medier skrevet utroligt meget om grænsekontrollen uden at vide, hvad den nærmere indebærer. Jeg er sikker på, at når de faktiske forhold bliver beskrevet for dem, der skulle være i tvivl, så vil der ikke være nogen tøven i forhold til at besøge Danmark. Feriehusudlejerne kan jo også selv gøre meget for at oplyse deres kunder om, at grænsekontrollen ikke bliver så skrap, som man måske først havde forestillet efter at have læst om den i tyske aviser, siger Hans Kristian Skibby.

Hans Kristian Skibby har desuden en anden god grund til at stille sig skeptisk over for påstandene om, at tyske turister skulle blive væk på grund af den kommende kontrol ved grænsen.

- De fleste kan jo nok huske tiden før Schengen. Dengang skulle man vise pas ved grænsen, og man kan vist ikke påstå, at de tyske turister boykottede os dengang, siger Hans Kristian Skibby.

Hans Kristian Skibby understreger, at der er særdeles gode grunde til at genindføre grænsekontrollen.

- Vi må ikke glemme, at den kommende grænsekontrol kommer til at gøre utroligt meget gavn. Vi har jo desværre på under fem år oplevet en fordobling af østkriminalitet i Danmark. Når der kommer toldkontrol ved grænserne, så vil det blive sværere for østeuropæiske bander at operere i Danmark, der er der ingen tvivl om, siger Hans Kristian Skibby.

Kilde: pressemeddelelse fra DF, Törring, 29. maj 2011

-.-.-.-.-.-.-.-.-.

Spydpigens kommentar:

Har tyskerne nogensinde kunnet modstå de danske strande og dansk wienerbröd...?

Underskrev lov med "automatpen"

Obama underskrev ”lov med automatpen”. Præsidenten  lod loven om patriotisme kundgøre, mens han befandt sig på G 8 møde i Frankrig.

”En farlig præsident” mener repubblikanerne

Hvordan kan Obama underskrive loven om patriotisme, når han er tusinder af kilometer væk? For første gang i den amerikanske historie har en præsident sat sin underskrift under en ny lov ved at benytte sig af en automatisk tingest: ”autopennen”.

Autopennen.

Moderne tider i den ærværdige hovedstad Washington. Obama var i Frankkrig, i Deauville, til Top G 8 møde, mens man i den amerikanske kongres, 6000 km væk stemte om den sidste del af den diskuterede lov om anti-terrorisme, patriot-traktaten,  Og så få minutter før deadline for udsættelse af loven besluttede Barack Obama at sætte sin sluttelige underskrift dér ved at bruge, hvad det Hvide Hus definerer som ”autopen”, en automatisk pen.

Nyhed

Autopennen bliver ofte brugt af berømtheder, politikere og handelsmænd, men også af præsidenten for USA til at underksrive med på breve, anvisninger eller autografkort i stor mængde. Det til trods er det første gang, at den bruges til underskrift på en lov, skønt man allerede i 2005 fandt at brugen var i overensstemmelse med grundloven. Et medlem af kongressen i Georgia, Tom Graves, var derimod alt andet end begejstret for autopen-underskriften og har skrevet til ledelsen af det Hvide Hus og angående ”den farlige præsident”.

Julekort

Autopennen blev dog patenteret allerede i 1803 af opfinderen, englænderen John Isaac Hawkins under navnet ”poligraf”, og den blev ofte brugt af Thomas Jefferson og Harry Truman. I dag koster instrumentet billigst set mellem 2000 og 10.000 dollars og i USA fremstilles den kun af to firmaer. Den amerikanske præsident bruger den fortrinsvis til at autografere de millioner af julekort, han sender til skoler, statskontorer og borgere. I 2004 afsløredes det ved et skænderi, at daværende  sekretær i Forsvaret, Donald Rumsfeld, også brugte autopennen til underksrift på de kondolancebreve han sendte til familierne til de faldne soldater i Itaq og Afghanistan

Elmar Burchia i Corriere della sera 28.5.2011

Islamisering for penge.

Se her er fire prægtige herrer, som gør deres til at islamisere Europa i håb om mere mammon. De svarer på deres vis til de såkaldte "værnemagere" under forrige besættelse, som gik den tyske besættelsesmagts ærinde for penges skyld. Pyt med folket!

München Lufthavn 24.5.2011
CEO (Chief executive officer) Dr. Michael Kerkloh (t.v.) indviede det nye  fuldförte muslimske bederum i Terminal 1 i overværelse af Mohammed A. Al Romaithi, generalkonsul for de forenede arabiske emirater med bedekrans
Ahmad Al-Khalifa, overhovedet for Münchens Islamiske Center og Salah Elenany, Vicepräsidenten for Bayerns Arabiske Selskab 

Om nedrakningen af det svenske kongehus

Motvilliga monarker eller illvilliga republikaner?

av JAKOB E:SON SÖDERBAUM


www.dagensps.se/opinionen/artiklar/2011/05/27/.

Republikanerna har en annan agenda, som de driver under förevändningen att de skulle vara de enda ”sanna” demokraterna.

Hösten 2004 startades ett republikanskt PR-nätverk vars syfte var att långsiktigt underminera monarkins legitimitet genom smart PR-tänkande och djupa förgreningar inom den till mycket stor del republikanskt sinnade svenska journalistkåren.

Nu har detta nätverk producerat boken ”Den motvillige monarken”, liksom debatten runt densamma. Tidigare var strategin att påstå att monarkister inte har några demokratiska argument, vilket dock motbevisats genom en utdragen debatt (här samlas en mängd av de argument som framförts).

Därefter var strategin att förlöjliga kungen som person, att han skulle vara lika intelligent som vissa vassa journalister som ansträngt sig för att få honom att göra bort sig på olika sätt. Nu är strategin att kritisera kungen som person. Är det någon som tror att det är en tillfällighet att ”Den motvillige monarken” var känd och t.o.m. omdebatterad ett bra tag innan boken kom?

I debattartikel skriver Republikanska Föreningens ordförande advokaten Peter Althin (m.fl.) att det väcker uppseende utomlands att Sverige är en monarki eftersom vi uppfattas som ett föregångsland bland demokratiska länder – och just därför bör vi nu ta steget att bli en republik.

Vad som gör detta argument väldigt ihåligt är att Sverige givetvis inte skulle bli ett dugg mer demokratiskt bara för att vi fick ännu en folkvald person. Istället borde man satsa på att förbättra det demokratiska underskottet i Sverige (läs t.ex. denna artikel) genom att t.ex. ha folkomröstningar om angelägna demokratiska frågor (som FRA) och förbättra representativiteten i representantsystemet (t.ex. genom att öka personvalets betydelse).

Detta är reformer som verkligen skulle spela roll för den svenska demokratin, i motsats till att avskaffa monarkin. Det bör i sammanhanget påpekas att Sveriges statsminister sedan 1974 i praktiken har en presidents roll, men inte titeln.

Althin & C:o argumenterar vidare för att kungen skulle vara den enda makthavare som kan vända det ena skandalbladet efter det andra utan krav på avgång. För det första hörs väl visst krav på avgång från de välkoordinerade republikanska megafonerna VARJE GÅNG det avslöjas (eller fås att verka troligt tillräckligt länge) någonting mer eller mindre skandalöst kring kungahuset. För det andra är det inte speciellt mycket skandaler som vårt kungahus utsätter sig för – kungen har kört för fort, skandal!

Och nu: kungen har varit på porrklubb, skandal! Mig veterligt – för det tredje – var det som ett jämförligt exempel inte p.g.a. att dåvarande näringsministern Björn Rosengren varit på porrklubb som han fick avgå. Skandalen handlade snarare om att han låtit facket stå för notan för detta, och en mängd andra saker. En person som onekligen kunnat vända det ena skandalbladet efter det andra utan att kraven på avgång blivit tagna på allvar är Socialdemokraternas förra partiledare Mona Sahlin, vars karriär bokstavligen kantats av skandaler.

Skandaldrottningen har hon kallats – förvisso folkvald. Och det var inte heller i hennes fall skandalerna som till slut tvingade Sahlin att avgå, utan hennes brist på ledarskap. Det är alltså sannerligen inte monarkin som är anledningen till att svenska makthavare kan agera godtyckligt. Kungen har dessutom ingen politisk makt, och eventuell brist på ledarskap blir därför heller inte något bekymmer ur demokratisk synpunkt.

Däremot är det alldeles uppenbart att den svenska demokratin har grundliga problem när dess folkvalda makthavare inte går att avsätta trots mängder av skandaler rörande sådana saker som folkvalda absolut inte bör ägna sig åt. Vänner av den svenska demokratin borde fokusera på de reella problem som genomsyrar hela den svenska demokratin.

Men republikanerna har en annan agenda, som de driver under förevändningen att de skulle vara de enda ”sanna” demokraterna. Althin & C:o skriver oss inte heller denna gång det lika lätt som ofta motbevisade påståendet att ”det finns inga argument kvar för att behålla ett föråldrat statsskick som monarkin”.

Mig veterligt är republiken mer än ett par tusen år gammal, vilket knappast gör den direkt purfärsk i jämförelse. Även republiken har haft sina chanser att visa vad den går för i praktiken. Till skillnad från den konstitutionella monarkin – den form av monarki som vi idag har i Sverige – finns i republiken inget inbyggt hinder mot maktcentralisering.

Och väl att märka har också de stabilaste demokratierna under 1900-talet varit just konstitutionella monarkier.

Rubriken på SvD-artikeln är ”Från enande symbol till splittrare”. Kungen är sannerligen inte mer av en splittrare än alla folkvalda, som givetvis alla som inte röstat på dem tycker mer eller mindre illa om. Väl att märka är Carl XVI Gustaf också de svenska republikanernas kung, hur mycket PR-folk de än anlitar för att komma ifrån detta. Vad det söndrade och splittrade svenska folket av idag behöver mer än någonting annat är en samlande kraft, som är opolitisk och representerar svenska folket genom historien. Inte ännu en folkvald pamp som bara representerar drygt hälften av befolkningen.

- - - - - - - - - - - 
Spydpigens kommentar:

Jakob E:sson Söderbaum afslører de svenske republikaneres
lavmålte snuskede personangreb på den svenske konge. 
De vil have ham væk og gør sig ingen moralske skrubler om, 
hvilke midler de bruger. Læs indlægget "Rævekage" her på 
bloggen den 12. oktober 2010 om kongens officielle 
besøg i Brunei 2004. Dengang forsøgte man at ramme 
kongen på hans statsmandsdygtighed.


"Nu är strategin att kritisera kungen som person," skriver 
Söderbaum, "Är det någon som tror att det är en tillfällighet
att ”Den motvillige monarken” var känd och t.o.m. 
omdebatterad ett bra tag innan boken kom?" 
Nej naturlivis ikke. Sveriges magtfulde røde journalister 
gødede jorden i forvejen. Republikanernes smædeführer, 
advokat Peter Althin, slår på, at omverdenen finder 
monarkiet forældet, eftersom de opfatter Sverige som 
"föregångsland bland demokratiska länder". Ja, Sverige 
gør af al magt hvad de kan for at indbilde omverdenen
at demokratiet er i top, men det er jo i højeste grad et 
fortegnet billede. 


Republikanerne råber op om umoral: "kungen har kört för 
fort, skandal! Och nu: kungen har varit på porrklubb, 
skandal!". Sådan noget gör vi republikanere ikke. Abdicér!
Hvem af de fine herrer i riksdagen kaster den første sten?




Hvad med Olof Palme og hans "gäng", som gik på bordel 
under pauserne i riksdagen? Så tilmed Säpo måtte reagere!
Hvad med de mindreåriga flickor statsministeren mødte dér? 
(Läs her på bloggen om "den pæne statsminister" 30. januar 
2010).


Du har ret Jakob E:sson Söderbaum!
Vad det svenska folket behöver mer än något annat är en 
samlande kraft, som är opolitisk och representerar svenska
folket genom historien. Inte ännu en folkvald pamp!

Uden konflikt med omverdenen?

Kristeligt Dagblad skriver 28.5.2011, at Saudi Arabien har betalt 275 milliarder kr. på at bygge mere end 10.000 moskéer i Vesten.
"I langt de fleste udøves et religiøst liv uden konflikt med omverdenen", hævder avisen. Såh? Hvor er beviserne? Det er jo imod islams bud om, at man ikke må have venskab med de vantro, at man skal dräbe dem og at de vantro ikke har samme rettigheder som andre etc.
Moskeerne rummer gerne koranskoler, som impoder eleverne koranens lærdomme og barske shariaregler.
Flere europeiske moskéer kalder sig tilmed åbent "erobrermoskéer", og Tyrkiets statsminister Recep Erdogan har tydelig nok sagt, at "moskeerne er vore kaserner, kuplerne stålhjelme og minareterne bajonetter".

Valg kan være skæbensvangre

Balkan er ikke andet end een lang krig siden Osmannerne
besatte landområder dér. Åben krig afløst af snigende
krigsaktioner under kamoufleret overflade, grusomheder
om og om igen, hævn på hævn på hævn. Krigsforbrydelser
på krigsforbrydelser, langt før dette ord blev opfundet.

I en krig må man ofte vælge side.
FN og NATO valgte at bekrige de kristne.













Tegningen er fra Fritz Jørgensen

Skt. Nicolai-ruinen i Famagusta symboliserer Cyperns situation

Robert Ellis skriver om Cyperns hovedkulds nedtur efter den tyrkiske
invasion 1974, en besættelse af græsk område, som EU og FN med vilje har
ignoreret (?) eller ikke har magtet at løse.

https://mail.google.com/mail/u/0/?hl=sv&shva=1#search/Famagusta/130284aece786802

Læs artiklen som et forhåndskik på Europas skæbne,
når/(hvis) Muhammedanerne tager over - sandsynligvis om få år med hjælp
af Europæerne selv, ikke mindst af EU !

Robert Ellis nævner også osmannernes invasion i 1571, hvis svigagtighed og
brutalitet imod den venezianske adelsmand og general, Marcantonio Bragadino,
desværre - gennem tyrkernes fortsatte grusomheder i de efterfølgende sekler
frem til vor egen tid - bekræfter det osmanniske barbari. Se beskrivelsen af
venezianernes overgivelse af Famagusta til osmannerne 1571 her på
Spydpigens blog 31. maj 2008, oversat fra den italienska journalist og forfatter,
Oriana Fallacis bog "La forza della ragione" ("Fornuftens Kraft").














Ruinen af Skt. Nicolai domkirken står som et symbol på Cyperns situation.

Obamas svek

"Vi tror att Israels och Palestinas gränser bör grundas på 1967 års gränslinjer", sade USA:s president Barack Obama, inför mötet med Israels premiärminister Benjamin Netanyahu i slutet av förra veckan.

Inför mötet spekulerade utländska och svenska medier i att Israels så kallade bosättningar skulle kunna fortsätta existera mot erbjudande om andra landområden till palestinierna.
Dessa "bosättningar" handlar om cirka 300 000 israeler som lever på Västbanken. Det ska jämföras med de arabiska "bosättningarna" i Israel, där 1,6 miljoner araber bor i landet och är israeliska medborgare. Av någon anledning problematiseras inte denna stora folkgrupp, när demografiska analyser om Mellanöstern regelmässigt tas fram.


Frågan är dessutom om det egentligen är så konstigt att Israel har blandade känslor inför förslaget att byta land mot fred. Nya palestinska administrationer verkar inte över huvud taget känna sig förpliktade till överenskommelser som gamla ledare har gjort. Frågan är exempelvis vad det nyligen överenskomna fredsavtalet mellan terrororganisationen Hamas och Fatah innebär för de fortsatta förhandlingarna med Israel?

När det gäller återlämnandet av norra Israel till Libanon åtföljdes det av beskjutningar från Hizbollah som sommaren 2006 eskalerade till ett regelrätt krig. Och återlämnandet av Gaza till den palestinska myndigheten, resulterade i beskjutningar med tusentals raketer av israeliska städer som Sderot, vilket tvingade Israel till militära åtgärder i slutet av 2008.


Även om överenskommelsen från år 1979 med Egypten som ledde till att Sinai lämnades tillbaka, fungerade så länge presidenterna Anwar Sadat och Hosni Mubarak satt vid makten, är det i dag oklart vad som händer i relation till Egypten framöver.
Medierapporteringen får det nästan att framstå som att det är gigantiska landområden som landet Israel förfogar över. I själva verket handlar det om geografiska områden som är betydligt mindre än Salomonöarna och obetydligt större än Fiji-öarna och Swaziland.

USA:s president Barack Obamas tal om att gränsen mellan Israel och en palestinsk stat bör dras efter 1967 års stilleståndslinjer får hård kritik i USA. "Obama har kastat Israel under bussen", sade republikanen Mitt Romney, favorit i kampen om att bli republikanernas kandidat i nästa amerikanska presidentval. En annan republikansk presidentaspirant, kongressledamoten Tim Pawlenty, sade att Obamas förslag var "ett misstag och ett farligt krav".


Israels premiärminister Benjamin Netanyahu sade inför mötet med Obama förra veckan att denne borde komma ihåg vad han lovade Israel redan 2004, nämligen att Israel inte ska behöva dra sig tillbaka till 1967 års gränslinjer.
Netanyahu sade också att Israel inte kan dra sig tillbaka bakom gränser som inte går att försvara.
Eftersom USA:s president leder ett land som har 464 gånger så mycket mark att förfoga över, kan det kanske vara svårt för den amerikanske presidente att  sätta sig in i sin israeliske kollegas situation.

Ruben Agnarsson
ledarsidan@varldenidag.se

Svenske massemediers snuskede smæderier

Kongeslottet i Stockholm bliver sat i stand for tiden, og man søger at
finde frem til, hvilke farver pudset oprindeligt havde. Det er en flot
bygning og fint skal det være.

Udadtil!

Kongen derinde i Tessins store sale er afholdt af folket, men svines til af
journalisters gemene og lavpandede landsbysladder.
Sveriges republikanere undser sig ikke fra at forsøge at grave ting frem, som
kan bruges til smudskastning, hvad enten det er sandt eller løgn. Men prøv
bare at bilde os ind at "folkevalgte" præsidenter er bedre end andre
regenter!!!















Illustration:
Et vægmaleri i Bremens Rådhuskælder viser sladrekællinger i fuld gang.

Overalt har de gjort sig forhadte

Moldaviens indbyggere gik fornylig i demonstrationstog imod
regeringens formelle anerkendelse af islam, meddeler RFERL =
Radio Free Europe/Radio Liberty (rferl.org) 19.5.2011.

Hundreder af Moldovianere er gået ud på gaderne i Chisinau i
protest mod regeringens anerkendelse af landets ganske lille
minoritet af muhammedanere.

Nogle deltagere i demonstrationen advarede mod, at beslutningen
kunde åbne dörene for terrorisme og lede til massekonvertering til
islam.

"Vi vil passe på vore grænser og forsvare vor orthodoxe tro.
Muhammedanerne er som virus. Lukker du bare nogle få stykker
ind, vil de forøge sig," sagde en kvindelig deltager i protesttoget
til RFE/RL. Hun vilde ikke opgive sit navn.

En anden kvinde i mængden uden for regeringsbygningen sagde,
at muhammedanerne vilde indføre polygami og harem i Moldavien.
Og en præst ved navn Gheorghe blev citeret i lokalavisen for at
sige til protesttoget, at muhammedanerne "er alle instrueret i
terrorisme."

Uden vand kan intet leve

http://www.maplecroft.com/about/news/water_stress_index.html

Oriana Fallaci nævner i sin bog "La Forza della Ragione" (Fornuftens Kraft), 

hvordan hun interviewede Saudiarabiens olieminister Zaki Yamani i 1975, 
altså to år efter oliekrisen. 

Han fortalte da om sit vandprojekt.

"I august 1975, altså to måneder efter resolutionen i Strassburg og

Mødet i Cairo, interviewede jeg (=Oriana Fallaci) den saudiske olieminister

Zaki Yamani: sheiken som havde ledet embargoen i 1973 og som

mere end nogen finansierede Arafat. Oj! Der er meget jeg ikke kan

glemme om Yamani. Frem for alt det barske forhør han underkastede

mig i 5 formøder (i London, Gedda, Riad, Damascus, Beirut) før han gav

mig tilladelse til et interview, som til sidst fandt sted i hans residens

i Taif. Hans snarrådighed da han i Geddas lufthavn fik forhindret at jeg

igen stødte sammen med hans ven Arafat, som netop var der (med

lommerne fulde af penge, som han netop havde fået). Hans afsky,

 da han fortalte mig om halshugningen (med et sværd af guld) af den unge

prins, som havde myrdet kong Faysal. Tvetydigheden, da han søgte mit

venskab ved at stikke de dårligste figner fra hans have i munden på mig,

og den stoiske ro, hvormed han fandt sig i mine rasende protester.

 Lammeøjet (åbenbart en lækkerbisken), som han en dag stak mig ligsom

fignerne og som jeg rædselsslagen spyttede ud med grufulde forbandelser.

Elegancen, hvormed  han, i foragt for koranen, tilbød mig Champagne, som

hans vinkælder i Taif bugnede af. Den kendsgerning at han vilde tage mig

med til Mecca for at korrigere min ateisme (godt dækket af en burka,

naturligvis). Og den bedrøvelige sang, som hans datter Maha sang hver aften

til guitarspil: "Take me away! Please take me away!"  Men det mest

uforglemmelige var det han sagde, da diskussionen fra  olie gled over til vand. Og om

kong Midas, som dør af tørst og vil købe vand.

"For tusinder af år siden", sagde han, "havde vi floder og søer i Arabien.

Så dampede de væk og idag har vi ikke en eneste flod, en eneste sø.

Tag en tur med helikopter og De vil kun se en og anden kilde i bjergene.

Fra Muhmmeds tid er vi helt afhængige af regnen og basta. I de sidste

hundrede år er der faldet meget lidt regn og de sidste 25 så godt som ingen.

Skyerne tiltrækkes af vegetationen, og vegetationen existerer ikke. Sagt

tydeligere. Vand er der. Under jorden. Dog meget, meget langtt nede.

meget længere nede end olien. Og når vi borer efter det, sprøjter olien ud.

Derfor har vi beluttet ikke at røre det, at spare det til det øjeblik, hvor vi

er mindre velhavende og nøje os med afsaltet vand. Havvand. Men det

afsaltede vand rækker ikke til, og jeg vil gerne købe ferskvand fra de lande,

som vi sælger olie til.  

Købe det, hælde det i store plastikbeholdere og overføre det til reservoirer,

d.v.s. kunstige søer. Og så når tankskibene har losset deres petrolium, så

skal de tilbage igen, ikke? Og de kan ikke sejle tilbage tomme. Så risikerer

de at vende bunden i vejret. For at de ikke skal sejle tomme,

fylder vi dem nu med havvand, snavset vand, og det er ødsleri. Det er

også en fejl for når vi tømmer dem ved ankomsten, sviner det snavsede

vand vore kyster til. Det dræber fiskene. Ferskvand koster, det ved jeg,

og de kunstige søer koster enorme summer. Men penge har vi mere end

rigeligt af. I disse to år, d.v.s.  siden embargoen har vi samlet så mange

penge, at det er blevet et problem at bruge dem. Og hvor skulde vi

bruge dem om ikke i Europa? Hvem kunde hjælpe os at bruge alle disse

penge, om ikke Europa? Jeg har en plan om at bruge 140 milliarder

dollars på fem år. Og hvis det ikke lykkes, er vi ruineret.

Det lønner sig altså at købe jeres vand... 

Nåh, dette vand har vi ikke solgt ham. Vandet  der skulde hældes i

reservoirer, mener jeg. Vandet, som ordbogen definerer som

"gennemsigtig væske, uden farve, uden lugt, uden smag, bestående

af oksigen og hydrogen, uundværlig for planter og dyr, og i kemien

udtrykt med formlen H2O". Så vidt jeg ved har vi med hensyn til

H2O indskrænket os til mineralvand, som Midaskongerne også

bruger til brusebad.

Men vi har solgt dem et vand, som er langt mere

værdifuldt. Et vand, som er lige så uundværligt for os som floderne

og kilderne. Et vand, uden hvilket en befolkning visner som et træ,

 hvor der aldrig falder regn, så det til sidst visner. Det taber bladene,

det sætter hverken blomster eller frugt, det mister tilmed rødderne,

det bliver til pindebrænde. Jeg taler om det vand, som nærer vores

kultur. Nærer vore pricipper, vore værdier, vore erobringer. Nærer

vort sprog, vor religion eller vor lægmands verden, vor historie.

 Nærer vor existens, vor uafhængighed, vor civilisation.

Vandet til vor identitet.

"Lille Viggo, vil du ride ranke..."

Det konservative Folkeparti var i 70´erne 80´erne ganske ofte en skuffende forestilling med undladelse af handling, hvor de som borgerlige burde have handlet! Og sådan er det stadig.

Se nu på Viggo Fischer, som i et indlæg til Lene Kattrup i Kristeligt Dagblad insinuerer at danskeres modstand mod fremmede kriminelles hærgen bl.a. skyldes deres hudfarve, altså ren racisme. 

En gammel episode med Viggo Fischers langsomme tankeformåen randt mig i hu:

I det venstreorienterede militærkritiske magasin "Forsvar" opregnedes for tredive år siden en række mere eller mindre kommunistisk styrede eller marxistisk prægede organisationer, som arbejdede for nedrustning, fred og sikkerhed. Blandt disse FN-Forbundet. Dets formål var at styrke samarbejdet imellem de forenede nationer og derved bidrage til fred og fordragelighed. Altså et formål, som alle teoretisk kan tilslutte sig. Organisationen, som kaldte sig "tværpolitisk", gav gennem sit navn indtryk af, at den "var noget på de bonede gulve", men det var et såkaldt NGO foretagende.

Ved generalforsamlingen den første weekend i oktober 1980 havde ung-konservative sat sig for (sammen med andre borgerlige) at få indført forholdstalsvalg ved behørig skriftlig forslag til generalforsamlingen, så en gruppe på 51% ikke alene skulde bestemme over de andre 49 %. Dette forslag forkastedes af FN-Forbundets bestyrelse. Ikke overraskende i betragtning af, at formanden Arne Stinus sammen med Bent Østergaard, Jørn Boye Nielsen m.fl. udgjorde de aktive i bestyrelsen.

Mødet fortsatte og Arne Stinus udtrykte sarkastisk glæde over de mange nye (borgerlige) medlemmer, der var blevet indmeldt de sidste dage. Siden angreb han dem: det var uhørt, at nogen havde indmeldt sig dagen før, og man afkrævede dem på stedet 20.- kr. extra udover årskontingentet.

Kandidatlister skulde foreligge senest lørdag aften. Da forholdstalsvalg var blevet afvist fremlagde ung-konservative en borgerlig liste som modtræk mod bestyrelsens forslag. Selve valget skulde afgøres på fastsat klokkeslet søndag formiddag.

Men den ellers så omhyggelige dirigent havde åbenbart "glemt" dette, og nu begyndte den på marxistmøder almindelige taktik at forhale programmet! Uden at den ung-konservative leder, Viggo Fischer, rørte på sig.

Åbenbart kendte han ikke denne yndede taktik! Jeg måtte liste frem fra de bagerste pladser og informere ham!

Så - endelig - påtalte han, at gårsdagens beslutning blev tilsidesat...

Dirigenten undskyldte, men der var sket nogle åndringer i deres kandidatliste..., men så snart man havde det klart.... Det lod Viggo Fischer og borgerfløjen sig spise af med.

I mellemtiden var det ene nye ansigt efter det andet dukket op i salen - lilla-blå i tøjet, med mærkater med hammer og segl, OOA-mærker o.l.

Forhalingspolitikken var for tyk. Man krævede et eksakt klokkeslet, ellers kunde "så snart" betyde henunder aften, når folk skulde hjem...

Endnu nogle krummelurer, manipulationer og krumspring, alt imens man fra talerstolen skelede ud til forhallen, hvor Forbundets kasserer et eller andet sted tog imod indmeldelser og kontingent mod dags-dato-kvittering!

De er gode socialdemokrater, kundgjorde Lasse Budtz hurtigt fra talerstolen, men nede i salen forlød det, at de nye var blevet tilkaldt gennem socialdemokratiet eller LO eller SID eller alle tre på een gang, og at FN-Forbundet betalte gildet.

Arne Stinus, som dagen før havde været opbragt over, at nogen (lovligt) havde indmeldt sig dagen før generalforsamlingen, fandt det nu helt i orden, at man indmeldte sig under mødet - ja endog under afstemningen!

Således fik FN-Forbundet den farve ledelse, som betyrelsen vilde have. Af Arne Stinus fortsat kaldt "tværpolitisk". 

"Tværsocialistisk" vilde være en tak nærmere sandheden.

Kilde: Artikel i tidsskriftet AKTION nr. 12, 1980

Arabisk forår eller islamisk forår?

Demonstrationerne i de arabiske lande sker næsten altid i direkte forlængelse af fredagsbønnen.
I Libyen råber oprørerne "Allah -uh-akbar" hver gang de kommer i nærheden af et TV kamera.
I Ægypten er angrebene på de koptiske kristne blevet hyppigere og hårdere, end de plejer  at være. I Syrien kræver demonstranter, at love, der forbyder hijab, skal fjernes. I Jordan startes blasfemisag mod Kurt Westergaard og danske aviser. I Tunesien vender radikal imam hjem i triumf efter, at oprørerne har sejret. I Ægypten ønsker et meget stort flertal af befolkningen en sharia-baseret forfatning med hele paletten af stening af utro kvinder, håndsafhugning af tyve, dødsstraf for frafaldne, osv.. De libyske oprørere ser ikke nogen grund til, at en ny forfatning skal indeholde noget om religionsfrihed, eftersom alle indbyggere forventes at være muslimer.
Alt dette synes ikke at påvirke vestlige medier og andre meningsdannere, for de har nemlig hørt, at det Muslimske Broderskab, efter i mere end 80 år at have kæmpet indædt for indførelse af khalifatet, nu lige pludseligt går ind for demokrati. Og når de selv siger det, så må det jo være rigtigt.

Petter Mathisen

Kilde: Jyllandsposten 22.5.2011

Spydpigens kommentar: Ordet "demokrati" tolkes vidt forskelligt i diverse lande fra reelt demokrati i Schweiz til de hårdeste dikatturer som f.ex. Nordkorea. Det ved vi jo godt. Hvorfor lader folk sig da forlede?

Kriminelle skal udvises!

En SMS fra Islamisk Trossamfund skrev:
“Er det ikke på tide at vi får en Islamisk stat? Med daglige drab
og ydmygelse af muslimer virker en Islamisk stat som den eneste
løsning. Men hvor og hvordan? I Danmark? I mellemøsten?
Vil du have svar på disse meget relevante spørgsmål, så kom
og hør Sheikh Shahids oplæg om Khalifah staten og dens mange
facetter.
Det Islamiske Trossamfund, søndag d. 22.05.11 kl. 15-17 på
Dortheavej 45, 2400 Kbh nv.
Mvh Wakf og Munida.”

Hm?

Kriminelle - i bander eller enkeltstående - hærger med tyveri,
røveri, mishandlinger, grov vold, mord etc, - for derefter at
lade deres ledelse spørge, om ikke det er på tide, at vi alle
tilslutter os banderne og deres livsstil.... ?

Er der endnu nogle, som ikke har set og hørt....?

Being a Muslim woman
 This was written by a woman born in Egypt as a Muslim.  This is not
 hearsay, and it will scare you. Make sure you read the paragraph (in red)
 towards the end.

 Joys of Muslim Women 1509/3652 - Release Date: 05/21/11

 by Nonie Darwish

 In the Muslim faith a Muslim man can marry a child as young as 1 year old
 and have sexual intimacy with this child, consummating the marriage by 9.
 The dowry is given to the family in exchange for the woman (who becomes
 his slave), to use her as a toy.
 Even though a woman is abused, she cannot obtain a divorce.
 To prove rape, the woman must have (4) male witnesses.
 Often after a woman has been raped, she is returned to her family and the
 family must return the dowry.  The family has the right to execute her (an
 honour killing) to restore the honour of the family.

 The husband is permitted to have 4 wives and a temporary wife for an hour
 (prostitute) at his discretion.
In the Western World (UK) Muslim men are starting to demand Shariah Law so 
the wife cannot obtain a divorce and he can have full and complete control of her. 

Ripping the West in Two. Author and lecturer Nonie Darwish says the goal
 of radical Islamists is to impose Shariah law on the world, ripping Western
 law and liberty in two.
 She recently authored the book, Cruel and Usual Punishment: The Terrifying
 Global Implications of Islamic Law.
 Darwish was born in Cairo and spent her childhood in Egypt and Gaza before
 immigrating to America in 1978, when she was eight years old.  Her father
 died while leading covert attacks on  Israel.  He was a high-ranking
 Egyptian military officer stationed with his family in Gaza .

 When he  died, he was considered a "shahid," a martyr for jihad.  His
 posthumous status earned Nonie and her family an elevated position in
 Muslim society.
 But Darwish developed a skeptical eye at an early age.  She questioned her
 own Muslim culture and upbringing.  She converted to Christianity after
 hearing a Christian preacher on television.
 In her latest book, Darwish warns about creeping Shariah law - what it is,
 what it means and how it is manifested in Islamic countries.
 For the West, she says radical Islamists are working to impose Sharia on
 the world.  If that happens, Western civilization will be destroyed.
 Westerners  generally assume all religions encourage a respect for the
 dignity of each individual.  Islamic law (Sharia) teaches that non-Muslims
 should be subjugated or killed in this world.
 Peace and prosperity for one's children is not as important as assuring
 that Islamic law rules everywhere in the Middle East and eventually in the
 world.

 While Westerners tend to think that all religions encourage some form of
 the golden rule, Sharia teaches two systems of ethics - one for Muslims and
 another for non-Muslims.  Building on tribal practices of the seventh
 century, Sharia encourages the side of humanity that wants to take from
 and subjugate others.
 While Westerners tend to think in terms of religious people developing a
 personal understanding of and relationship with God, Sharia advocates
 executing people who ask difficult questions that could be interpreted as
 criticism.
 It's hard to imagine, that in this day and age, Islamic scholars agree
 that those who criticize Islam or choose to stop being Muslim should be
 executed.
 Sadly, while talk of an Islamic reformation is common and even assumed by
 many in the West, such murmurings in the Middle East are silenced through
 intimidation.
 While Westerners are accustomed to an increase in religious tolerance over
 time, Darwish explains how petrol dollars are being used to grow an
 extremely intolerant form of political Islam in her native Egypt and
 elsewhere.
 In twenty years there will be enough Muslim voters in the U.K. to elect
 the Prime Minister by themselves! Rest assured they will do so.  You can look
 at how they have taken over several towns in the USA .   Dearborn Mich. is
 one; and there are others.
 I think everyone in the U.K. should be required to read this, but with the
 ACLU, there is no way this will be widely publicized, unless each of us
 sends it on!
 It is too bad that so many are disillusioned with life and Christianity to
 accept Muslims as peaceful; some may be but they have an army that is
 willing to shed blood in the name of Islam, the peaceful support the
 warriors with their finances and own kind of patriotism to their religion.
 While America is getting rid of Christianity from all public sites and
 erasing God from the lives of children the Muslims are planning a great
 jihad on America .
 This is your chance to make a difference...! Pass it on to your email list
 or at least those you think will listen.


Illustation: "De blinde" af Pieter Bruegel.