Tegneren Kurt Westergaard blev interviewet i TV i aftes. Han er en modig mand, og man kunne have ønsket ham en bedre og mere moden journalist, for det var dog en ynk!
Hvordan var det at gå under jorden? For journalisten selv var det som en Hollywoodfilm. Herregud dog! Og dog er det ikke så længe siden, at en del danskere måtte gå under jorden og vidste hvad det kunne betyde, når nogen pludselig ringede på... Kunne journalisten ikke have forhørt sig lidt hos nogle af de gamle?
Som en Hollywoodfilm...
Blev Westergaard bange? Frygtede han for sit liv?
Tegneren forklarede, at han snarere blev vred. Hans vrede over ikke at kunne udføre sit arbejde i fred. Er det ikke netop vrede, man føler, når nogen angriber vor kultur og vor frihed?
Hvordan Westergaard havde det med, at 100 mennesker var blevet af med livet som følge af tegningen?
Hvad mente journalisten? Dumt spørgsmål. Det kunne tegneren naturligvis ikke have mindste ansvar for. De døde og deres banemænd havde vel ikke engang set tegningen. Og ingen aner hvordan Muhammed så ud. Opgejlet massehysteri!
Nej, selvfølgelig fortryder Westergaard ikke sin tegning.
Han skal have en stor tak for sin indsats.
