”Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse”. Sådan stod der tidligere i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne artikel 16, punkt 3.
Står det der stadig? Eller er det fjernet?
Alting er bygget op af små enheder, der igen er bygget op af endnu mindre dele, helt ned til molekyler og atomer... I dag kan man sprænge atomer.
Sverige er i gang med at sprænge både familie og samfund.
Ved at ændre på ordbegreber vil man indføre homosexuelle ”ægteskaber”, men ægteskabsbegrebet er til for børnenes skyld, for at sikre og beskytte dem. Det de homosexuelle har brug for er vel lovgivning om boligret, arveret o.l.
Og glem det om adoption for enlige eller homopar. Børn har naturligt krav på to rigtige forældre.
Står det der stadig? Eller er det fjernet?
Alting er bygget op af små enheder, der igen er bygget op af endnu mindre dele, helt ned til molekyler og atomer... I dag kan man sprænge atomer.
Sverige er i gang med at sprænge både familie og samfund.
Ved at ændre på ordbegreber vil man indføre homosexuelle ”ægteskaber”, men ægteskabsbegrebet er til for børnenes skyld, for at sikre og beskytte dem. Det de homosexuelle har brug for er vel lovgivning om boligret, arveret o.l.
Og glem det om adoption for enlige eller homopar. Børn har naturligt krav på to rigtige forældre.
Individer, der lægger an på at blive ”enlige forældre”, fordi de ikke orker eller har lyst til at indgå i et ægteskab bør i forvejen grundigt overveje sagen, om det er ret og rimeligt over for barnet.
Vi mennesker har så meget med, hvad der er vor ret. Jeg husker endnu et lille mærkeligt skilt for længe siden. Det stod i en bank på disken ved siden af en æske, hvori man samlede læsebriller til fattige. ”For retten til at se” stod der. Hvad var det for en ret? Og hvor skulle man gå hen med den?
”Hverken heterosexuelle eller homosexuelle har ret til børn - ” hed det fornylig i den kritiske debat omkring det svenske lovforslag om ægteskab mellem homosexuelle og homoadoption etc., ”- men børnene har ret til deres forældrer.”
Vi mennesker har så meget med, hvad der er vor ret. Jeg husker endnu et lille mærkeligt skilt for længe siden. Det stod i en bank på disken ved siden af en æske, hvori man samlede læsebriller til fattige. ”For retten til at se” stod der. Hvad var det for en ret? Og hvor skulle man gå hen med den?
”Hverken heterosexuelle eller homosexuelle har ret til børn - ” hed det fornylig i den kritiske debat omkring det svenske lovforslag om ægteskab mellem homosexuelle og homoadoption etc., ”- men børnene har ret til deres forældrer.”
