Jeg ser i Ekstrabladet, at ”Hættemågesagen” har været for domstolen. Det er da en fuldkommen latterlig historie. En expedient i Kvickly blev fyret, fordi hun til en kollega kaldte en tredie fælles kollega for ”hættemåge”, NB uden nogen hadsk eller hånlig betoning. Danskere har altid været utrolig ferme til sjove og/eller rammende orddannelser. Det gør sproget rigt og spændende. Nogle af dem bliver fast inventar i sproget, andre er der kun i en kortere eller længere periode. Skulle vi blive fornærmede over denne danske evne til at udvikle sproget? Det er jo latterligt. Den findes overalt, hvor der er danskere, i reglen i en venlig, måske smådrillende tone: på gaden, på kontorerne, byggepladsen, ja, hvor som helst. Har man så let til at blive stødt på manchetterne, bør man nok overveje sin egen utålelighed.
Det kom til at koste arbejdsgiveren næsten 175.000 kroner at bortvise medarbejderen.
Benævnelsen ”hættemåge” er utrolig rammende. Det er jo netop sådan pigerne ser ud med det hårdtviklede tørklæde om hovedet. Og hættemågen er da et meget respektabelt dyr.
Er mågerne mon fornærmede over sammenligningen? Nej, de skratter sikkert af de dumme mennesker.
Det kom til at koste arbejdsgiveren næsten 175.000 kroner at bortvise medarbejderen.
Benævnelsen ”hættemåge” er utrolig rammende. Det er jo netop sådan pigerne ser ud med det hårdtviklede tørklæde om hovedet. Og hættemågen er da et meget respektabelt dyr.
Er mågerne mon fornærmede over sammenligningen? Nej, de skratter sikkert af de dumme mennesker.