Den projekterede russiske gasledning ned gennem Østersøen til indførsel i Tyskland eller Polen – er blevet en varm kartoffel for Sverige. Af to anledninger: 1) sikkerhedsmæssige og 2) miljømæssige. Ledningen skal naturligvis overvåges af russisk militær, og da den skal gå tæt forbi Gotland, vil det også give russerne extra indsigt i Sveriges forsvar. Øen og den lille Fåreø nord for har altid spillet en vigtig rolle forsvarsmæssigt.
Syv af 10 svenske rigsdagsmedlemmer vil derfor gerne stoppe projektet ifølge en undersøgelse, som Sveriges radios Eko-program har foretaget. Ordføreren i rigsdagens udenrigsnævn, Ann-Marie Pålsson fra Moderaterne (nærmest = konservative), advarer om, at ledningen kan blive et pressionsmiddel over for EU og dermed også mod Sverige. Hun er derfor bekymret for, hvad de økonomiske aftaler mellem to så store magtområder som Rusland og EU kan føre til, når EU gør sig afhængige af russiske energileveringer.
Selvom det kun er 11 % af rigsdagen, der går ind for ledningens placering i Østersøen, behøver regeringen ikke rette sig efter det massive flertal af modstandere (72 %). Regeringen kan gøre, hvad den vil, med mindre den skulle få et mistillidsvotum, men det er vel næppe sandsynligt.
Af rigsdagens 349 medlemmer svarede 62 % på undersøgelsen. 17 % havde ingen mening om sagen. Ser man alene på regeringspartiernes ”Alliance” svarede 107 rigsdagsmedlemmer på undersøgelsen, og heraf var tæt på 60 % imod gasledningen.
Sverige har længe holdt en meget lav profil med henyn til projektet, som har været diskuteret i 5-6 år. Den tidligere socialistiske regering ytrede sig ikke. Først da professor Krister Wahlbæck sommeren 2006 påpegede miljørisikoen, mente daværende statsminister Gøran Persson, at Sverige burde overveje at få stoppet ledningens placering.
Projektet blev næsten kun omtalt i anledning af Konstutitionsnævnets forhør med nuværende udenrigsminister Carl Bildt, som havde investeret store aktiesummer i projektet. Han blev nødt til at sælge sine aktier for at stå som ”uvildig” i de eventuelle kommende politiske forhandlinger. Aktierne indbragte ham 5 millioner svenske kroner.
Også den nuværende borgerlige regering kvier sig ved at tage stilling og undskylder sig med, at man vil vente til der kommer en officiel henvendelse fra Rusland om Gazproms placering i Østersøen. Dette har ikke forhindret, at det russiske firma har lovet sine kunder leveringer fra den planerede ledning forbi Gotland, og at Gotlands kommune ved kommunalråd, Eva Nypelius fra partiet Centern, h
ar sagt JA til det
Syv af 10 svenske rigsdagsmedlemmer vil derfor gerne stoppe projektet ifølge en undersøgelse, som Sveriges radios Eko-program har foretaget. Ordføreren i rigsdagens udenrigsnævn, Ann-Marie Pålsson fra Moderaterne (nærmest = konservative), advarer om, at ledningen kan blive et pressionsmiddel over for EU og dermed også mod Sverige. Hun er derfor bekymret for, hvad de økonomiske aftaler mellem to så store magtområder som Rusland og EU kan føre til, når EU gør sig afhængige af russiske energileveringer.
Selvom det kun er 11 % af rigsdagen, der går ind for ledningens placering i Østersøen, behøver regeringen ikke rette sig efter det massive flertal af modstandere (72 %). Regeringen kan gøre, hvad den vil, med mindre den skulle få et mistillidsvotum, men det er vel næppe sandsynligt.
Af rigsdagens 349 medlemmer svarede 62 % på undersøgelsen. 17 % havde ingen mening om sagen. Ser man alene på regeringspartiernes ”Alliance” svarede 107 rigsdagsmedlemmer på undersøgelsen, og heraf var tæt på 60 % imod gasledningen.
Sverige har længe holdt en meget lav profil med henyn til projektet, som har været diskuteret i 5-6 år. Den tidligere socialistiske regering ytrede sig ikke. Først da professor Krister Wahlbæck sommeren 2006 påpegede miljørisikoen, mente daværende statsminister Gøran Persson, at Sverige burde overveje at få stoppet ledningens placering.
Projektet blev næsten kun omtalt i anledning af Konstutitionsnævnets forhør med nuværende udenrigsminister Carl Bildt, som havde investeret store aktiesummer i projektet. Han blev nødt til at sælge sine aktier for at stå som ”uvildig” i de eventuelle kommende politiske forhandlinger. Aktierne indbragte ham 5 millioner svenske kroner.
Også den nuværende borgerlige regering kvier sig ved at tage stilling og undskylder sig med, at man vil vente til der kommer en officiel henvendelse fra Rusland om Gazproms placering i Østersøen. Dette har ikke forhindret, at det russiske firma har lovet sine kunder leveringer fra den planerede ledning forbi Gotland, og at Gotlands kommune ved kommunalråd, Eva Nypelius fra partiet Centern, h
ar sagt JA til det Russiske bomber over Bornholm 1945 >
russiske tilbud om udbygning af havnen i Slite og andre investeringer på øen til ialt 100 millioner sv. kr., som åbenbart skal bane vej for videre samarbejde. (Er det ikke bestikkelse?)
Hvad siger Bornholmerne til projektet?
Hvad siger Bornholmerne til projektet?
Kilde: Världen idag 19.12.07
