I de sidste to årtier er det blevet mere og mere klart, at EU – sådan som nogle havde advaret om - var godt på vej til diktatur i nært samarbejde med de islamiske lande. Gennem EU vil vi i år høre en række personer fortælle os, hvordan Eurabia – d.v.s. et fælles Europa-Mellemøsten- Nordafrika skal fungere. I den anledning har man udråbt 2008 til et ”Dialogår”, skønt dialog mellem islam og vantro er umuligt, fordi islam ifölge dem selv IKKE kan diskuteres. For at udnævnelsen af EU´s ”Dialogår” skulle se mere tilforladeligt ud foregik det ikke i Bryssel, men i Ljubljana i Slovenien den 8.1.2008 i overværelse af den slovenske premierminister Janez Janša og formanden for EU-Parlamentet Hans-Gert Pöttering.
Det blev ikke nogen større overraskelse, at Syriens mufti* var EU´s første dialog-taler, og at han talte med samme dobbelttungethed som EU´s ledere, således af de to fløje – muslimerne og os ”vantro” Europæere - kunne opfatte talen på hver vor måde, og det gjorde vi så.
Hvis tolkene tolkede rigtigt, har muftien talt dobbelttydigt. Noget blev bortcensureret af EU eller af nyheds-/avisredaktioner.
Under overskriften ”Stormufti ber om EU-hjelp” jublede et norsk blad over, at ”Syrias stormufti Ahmad Bader Hassoun fordømmer terror i religionens navn og ber EU spille en større rolle i Midtøsten”.
Man forstår avisens glæde over fordømmelsen af ”terror i religionens navn”. Vi andre har jo ingen terrorister og ingen fanatisk religion, som kan afføde sådanne. Avisens læsere opfordres til at tipse talen videre til venner og bekendte: ”Bruk ikke religion til å drepe. Religion er for fred”, sagde muftien
(Jo, det har vi fået mange håndgribelige vidnesbyrd på fra islam!).
Han fortsatte: ”alle som drepte et irakisk eller israelsk barn vil måtte stå til rette for Gud”.
”Det finnes ikke noe slikt som hellig krig. Bare freden kan være hellig” sagde muftien videre. (Er det os Europæere, der taler om hellig krig?).
Stormuftien forklarede, at kultursammenstødet bestod i kultur på den ene side og ”uvidenhed, terrorisme og tilbageståenhed” på den anden side, og opfordrede EU ”til å spille en større rolle i å løse krisene i Midtøsten. Hvis regionen fortsetter å stå i flammer i Palestina, Irak, Libanon, er det Europa som først blir berørt. EU må derfor træ til med all egen kraft”.
Da journalister bagefter spurgte muftien om, hvorfor islamiske religiøse ledere ikke talte tydeligere imod selvmordsbomber, svarede han, at man bør lægge mere vægt på de bagvedliggende årsager, bl.a. at arabiske børn bliver dræbt af israelske soldater, og at 4 milllioner palæstinensere ikke kan vende hjem.
Hvad skal Europa gøre? Igennem aftalerne i den såkaldte Barcelona-proces angående de islamiske lande rundt om Middelhavet betaler de europæiske skatteborgere allerede store beløb til disse lande i håb om at de skal blive mere demokratiske, og at handelen skal vokse.
Hvad skal/kan EU gøre ved disse tilbagestående lande, hvis de ikke selv gør en kraftig indsats for at uddanne sig og udvikle sig, men tvært imod har et muslimsk broderskab, som gør, hvad de kan for at holde befolkningen fast i middelalderen.
*) Stormufti er en slags justitsminister. Han er den højst placerede mand indenfor det religiøse retsvæsen (=sharia) i et sunni-islamisk samfund. Han kan udstede retsbelæringer og dekreter og fataawa (flertal af fatwa).
(Der er meget mere at sige om muftiens tale, ikke mindst om hans trusler mod Holland! Men det må komme en anden gang)
Kilde: bl.a. Namdalsavis, Norge
Det blev ikke nogen større overraskelse, at Syriens mufti* var EU´s første dialog-taler, og at han talte med samme dobbelttungethed som EU´s ledere, således af de to fløje – muslimerne og os ”vantro” Europæere - kunne opfatte talen på hver vor måde, og det gjorde vi så.
Hvis tolkene tolkede rigtigt, har muftien talt dobbelttydigt. Noget blev bortcensureret af EU eller af nyheds-/avisredaktioner.
Under overskriften ”Stormufti ber om EU-hjelp” jublede et norsk blad over, at ”Syrias stormufti Ahmad Bader Hassoun fordømmer terror i religionens navn og ber EU spille en større rolle i Midtøsten”.
Man forstår avisens glæde over fordømmelsen af ”terror i religionens navn”. Vi andre har jo ingen terrorister og ingen fanatisk religion, som kan afføde sådanne. Avisens læsere opfordres til at tipse talen videre til venner og bekendte: ”Bruk ikke religion til å drepe. Religion er for fred”, sagde muftien
(Jo, det har vi fået mange håndgribelige vidnesbyrd på fra islam!).
Han fortsatte: ”alle som drepte et irakisk eller israelsk barn vil måtte stå til rette for Gud”.
”Det finnes ikke noe slikt som hellig krig. Bare freden kan være hellig” sagde muftien videre. (Er det os Europæere, der taler om hellig krig?).
Stormuftien forklarede, at kultursammenstødet bestod i kultur på den ene side og ”uvidenhed, terrorisme og tilbageståenhed” på den anden side, og opfordrede EU ”til å spille en større rolle i å løse krisene i Midtøsten. Hvis regionen fortsetter å stå i flammer i Palestina, Irak, Libanon, er det Europa som først blir berørt. EU må derfor træ til med all egen kraft”.
Da journalister bagefter spurgte muftien om, hvorfor islamiske religiøse ledere ikke talte tydeligere imod selvmordsbomber, svarede han, at man bør lægge mere vægt på de bagvedliggende årsager, bl.a. at arabiske børn bliver dræbt af israelske soldater, og at 4 milllioner palæstinensere ikke kan vende hjem.
Hvad skal Europa gøre? Igennem aftalerne i den såkaldte Barcelona-proces angående de islamiske lande rundt om Middelhavet betaler de europæiske skatteborgere allerede store beløb til disse lande i håb om at de skal blive mere demokratiske, og at handelen skal vokse.
Hvad skal/kan EU gøre ved disse tilbagestående lande, hvis de ikke selv gør en kraftig indsats for at uddanne sig og udvikle sig, men tvært imod har et muslimsk broderskab, som gør, hvad de kan for at holde befolkningen fast i middelalderen.
*) Stormufti er en slags justitsminister. Han er den højst placerede mand indenfor det religiøse retsvæsen (=sharia) i et sunni-islamisk samfund. Han kan udstede retsbelæringer og dekreter og fataawa (flertal af fatwa).
(Der er meget mere at sige om muftiens tale, ikke mindst om hans trusler mod Holland! Men det må komme en anden gang)
Kilde: bl.a. Namdalsavis, Norge
