Oriana Fallaci – som har udgivet flere bøger om islams angreb på Europa – skriver om den islamiske storsnudethed:
Dengang Sovjetunionen existerede, var der en Popov, husker du nok. Ingen vidste hvem han var. Hvornår han levede og hvor, hvordan han så ud, og hvilke beviser på sin existens, han havde efterladt. Man vidste ikke engang om Popov var et fornavn eller et efternavn eller et øgenavn. Eller værre en opfindelse. Men Sovjetterne og de italienske kommunister sagde, at alt var opfundet af ham. Toget, telegrafen, telefonen, lynlåsen, cyklen, symaskinen, høstmaskinen, violinen, makeronierne, pizzaen. Altså alt det, som vi troede, vi havde fundet på.
Nu ser vi det samme, blot hedder Popov nu Muhammed eller Ahmad eller Mustafa eller Rashid. Og i stedet for at høre til Sovjetunionen og udtrykke kommunismens overlegenhed, hører han til en fjern fortid i islam. Jeg troede f.ex. at allerede de antikke romere spiste frugtis, lavet af sne fra bjergene, der blev lagret i kældre ved lav temperatur, men nu fortæller det islamiske kulturinstitut i Madrid, at denne fremgangsmåde har Allahs Popov opfundet: Sneen i Mesopotamien bevaredes bedre end vi kan opbevare mad i køleskabet, og ordet ”sorbetto” kommer af arabisk ”sharab”. Jeg troede også, at papir var opfundet af kinesere, mere nøjagtigt af Tsai-lun år 105 efter Kristus, fremstillet af fibre fra morbærtræ og bambus, altså 500 år før Muhammed, men nu siger samme islamiske kulturinstitut, at det blev opfundet af muhammedanere i Damascus og Bagdad og spredt til Cordova og Granada, naturligvis de mest strålende og udviklede byer, verden nogensinde har set. I sammenligning med dem var Perikles´s gamle Athen og Augustus antikke Rom triste landsbyer. Og jeg som troede, at det var Hippokrates, som begyndte studiet af blodets kredsløb. Men nej! Ifølge nævnte kulturinstitut var det filosoffen Ibn Sina, også kaldt Avicenna, fra den arabiske guldalderperiode.
Artiskokker, spinat, appelsiner, citroner, hirse, bomuld – alt kommer fra araberne, skriver Oriana spydigt.
Bomuld, det er da mærkeligt, for i skolen lærte jeg, at de antikke romere importerede bomuld fra ægypterne på faraonernes tid. De lavede peploner, togaer, lagner og hvis jeg ikke tager fejl var det ligedan med de gamle grækere.
Og det var også muhammedanerne, der som de første sang om kærlighed, kurmageri og ridderlighed... Det var dem, der først blev inspirerede af kvinden.
Etc. etc.
Vist har araberne haft en strålende guldalderperiode i middelalderen fra ca. 750-til 1050, hvor videnskaben blomstrede, bl.a. i Cordoba i Andalusien, og tiltrak studerende fra de europåiske lande. En tid, som islam vigter sig af den dag i dag, og som islamvenlige vesterlændinge forsøger at fremhæve som et meget problematisk bevis på, at lykkeligt samliv er muligt mellem islam og andre kulturer. Men den tid havde også sine undertrykkelser, henrettelser og gentagne oprør.
Hvor kom det lærdommens guld fra? Muhammed var analfabet, karavanerøver og krigsherre.
Dengang Sovjetunionen existerede, var der en Popov, husker du nok. Ingen vidste hvem han var. Hvornår han levede og hvor, hvordan han så ud, og hvilke beviser på sin existens, han havde efterladt. Man vidste ikke engang om Popov var et fornavn eller et efternavn eller et øgenavn. Eller værre en opfindelse. Men Sovjetterne og de italienske kommunister sagde, at alt var opfundet af ham. Toget, telegrafen, telefonen, lynlåsen, cyklen, symaskinen, høstmaskinen, violinen, makeronierne, pizzaen. Altså alt det, som vi troede, vi havde fundet på.
Nu ser vi det samme, blot hedder Popov nu Muhammed eller Ahmad eller Mustafa eller Rashid. Og i stedet for at høre til Sovjetunionen og udtrykke kommunismens overlegenhed, hører han til en fjern fortid i islam. Jeg troede f.ex. at allerede de antikke romere spiste frugtis, lavet af sne fra bjergene, der blev lagret i kældre ved lav temperatur, men nu fortæller det islamiske kulturinstitut i Madrid, at denne fremgangsmåde har Allahs Popov opfundet: Sneen i Mesopotamien bevaredes bedre end vi kan opbevare mad i køleskabet, og ordet ”sorbetto” kommer af arabisk ”sharab”. Jeg troede også, at papir var opfundet af kinesere, mere nøjagtigt af Tsai-lun år 105 efter Kristus, fremstillet af fibre fra morbærtræ og bambus, altså 500 år før Muhammed, men nu siger samme islamiske kulturinstitut, at det blev opfundet af muhammedanere i Damascus og Bagdad og spredt til Cordova og Granada, naturligvis de mest strålende og udviklede byer, verden nogensinde har set. I sammenligning med dem var Perikles´s gamle Athen og Augustus antikke Rom triste landsbyer. Og jeg som troede, at det var Hippokrates, som begyndte studiet af blodets kredsløb. Men nej! Ifølge nævnte kulturinstitut var det filosoffen Ibn Sina, også kaldt Avicenna, fra den arabiske guldalderperiode.
Artiskokker, spinat, appelsiner, citroner, hirse, bomuld – alt kommer fra araberne, skriver Oriana spydigt.
Bomuld, det er da mærkeligt, for i skolen lærte jeg, at de antikke romere importerede bomuld fra ægypterne på faraonernes tid. De lavede peploner, togaer, lagner og hvis jeg ikke tager fejl var det ligedan med de gamle grækere.
Og det var også muhammedanerne, der som de første sang om kærlighed, kurmageri og ridderlighed... Det var dem, der først blev inspirerede af kvinden.
Etc. etc.
Vist har araberne haft en strålende guldalderperiode i middelalderen fra ca. 750-til 1050, hvor videnskaben blomstrede, bl.a. i Cordoba i Andalusien, og tiltrak studerende fra de europåiske lande. En tid, som islam vigter sig af den dag i dag, og som islamvenlige vesterlændinge forsøger at fremhæve som et meget problematisk bevis på, at lykkeligt samliv er muligt mellem islam og andre kulturer. Men den tid havde også sine undertrykkelser, henrettelser og gentagne oprør.
Hvor kom det lærdommens guld fra? Muhammed var analfabet, karavanerøver og krigsherre.
Guldet fik araberne gennem deres erobringer. De store kulturer fra sumererne, perserne, assyrerne, jøderne, ægypterne, grækerne og romerne var ikke gået helt til grunde og glemt. Kulturresterne overlevede tilmed islams barbariske erobringer på 600-700-tallet. Det er ikke mindst denne kulturelle arv, som araberne bryster sig af. Filosofi og anden videnskab trivedes. Araberne videreformidlede d
en på 700-1000-tallet til det Europa, som på den tid var bagud. Dette var arabernes fortjeneste, ligesom de spredte viden om kinesernes papirfremstilling og indernes decimalregning. På den måde fik europæerne den græske og romerske kulturarv tilbage suppleret med kundskaber fra det fjerne østen.
en på 700-1000-tallet til det Europa, som på den tid var bagud. Dette var arabernes fortjeneste, ligesom de spredte viden om kinesernes papirfremstilling og indernes decimalregning. På den måde fik europæerne den græske og romerske kulturarv tilbage suppleret med kundskaber fra det fjerne østen.
