januar 07, 2008

Luk op for EU-kritik, siger svensk politiker



De svenske kristdemokrater (KD) har for mange stået som det vigtige parti i afgørende moral- og samvittighedsspørgsmål (abort for tilrejsende, ægteskabslove, børnefamilier m.m.). Denne svære rolle er undertiden blevet dem for vanskelig. Oplysninger i medierne om, at nogle partimedlemmer i rigsdagen med afvigende holdninger smides ud før afstemning, for at partiet skal kunne fremstå som enigt i visse kontroversielle spørgsmål, er ikke blevet dementeret. Det er bekymrende.

Boligskatten og benzinskatten var to vinderspørgsmål under valgdebatten 2006, som nu – delvis uforskyldt – er blevet forvandlet til negativer. Udsalg af statsejendom er heller ikke et positiv længere.

Man spørger sig, om partiet kristdemokraterne har nogen fremtid. ”Mit svar er et absolut JA”, skriver et tidligere rigsdagsmedlem fra KD, Björn von der Esch, i et læserindlæg.

Kristdemokraterne indtog en kritisk holdning til EU langt ind i 1990´erne, men ledelsen svingede 180 grader efter valget 2006 uden at have flertallet af sympatisører med sig. Kristdemokraterne var og er stadig det borgerlige parti, der har den laveste støtte til EU. I stedet for at diskutere EU-spørgsmål har disse vor tids vigtigste politiske spørgsmål blev fortiede de sidste år. En fortielse som hele etablissementet deltager i.

Hvor mange svenskere er klar over, at mere en 70 % af vore love i dag stiftes af EU i Bryssel og ikke af den svenske rigsdag i Stockholm? Og at det nu også gælder vor nye grundlov.

Nu pludselig ved domsafsigelse i EF-domstolen i Luxenburg i den såkaldte Vaxholmssagen (en fagforeningssag i byggebranchen ved løndumpning fra udenlandske firmaer), sker der en opvågnen. Principperne for vor fremgangsrige nordiske arbejdsmarkedspolitik er på vigtige punkter blevet underkendt. I stedet for påtvinges vi EU´s kontinentale system. Om det kan man mene, hvad man vil – godt eller dårligt, men det er en så gennemgribende forandring af vort samfundssystem, at enhver borger berøres deraf.
Derfor kræver demokratiet, at borgerne får lov at sige deres mening – for eller imod – om EU´s nye grundlov ved en folkeafstemning.

Denne opfattelse har stort flertal inden for græsrødderne både blandt kristdemokraterne og i hele befolkningen (71 %). Kun på den måde kan en alt omfattende debat komme i gang. En debat som magthaverne for enhver pris har forsøgt at undgå, men som de nu bør lukke op for.

Her har kristdemokraterne deres store (eneste?) chance at være først fremme og vise befolkningen, hvor man står i spørgsmålet om folkeafstemning. Det kræver mod og demokratisk sindelag. Men vil kunne sikre KD en forbliven i politik.
Vinde eller forsvinde! Skriver Björn von der Esch.

Kilde: Världen idag 21.12.07
(Apropos "luk op for kritik af EU": vi har tidligere omtalt, at KD´eren Sacrédeus forgæves forsøgte at få rettet op på den økonomiske uredelighed inden for EU)