januar 09, 2008

Hvad er Fogh Rasmussen i gang med?

”Nu har jeg tabt al respekt for ham”, sagde min bekendt i den anden ende af telefonlinjen på tale om TV udsendelsen 6.1.08 om Arne Fogh Rasmussens besøg hos Frankrigs præsident.
Man har længe ymtet om, at Fogh stræber efter præsidentposten i EU-staten, og siden sommeren 2007 er det blevet mere og mere klart, at noget sådant lurede i baggrunden. Man kunne se på Arne Fogh Rasmussens øjne og kropssprog, at der var noget, som ikke var korrekt, når han talte sig varm for EU og det unødvendige i en folkeafstemning og at alt gik så fantastisk godt, som det var smurt.

Men ved besøget i Frankrig med kysseri og en ikke kamoufleret udstråling af lykke over at have nået et uudtalt mål, syntes drømmen om præsidentposten mere tydelig end nogensinde.

Men den har Fogh og hans parti aldrig nogensinde fået mandat til. De har end ikke fået mandat til at tilslutte Danmark til EU som en vasalstat under en feudalstat ved at underksrive en grundlov, som står over vor egen, eller sagt med andre ord, som afskaffer vor egen grundlov med alle de personlige frihedsrettigheder, som vi hidtil - i vor ligegyldighed og forkælelse - har taget som en selvfølge: trykkefrihed, ytringsfrihed, religionsfrihed m.m.
Det mandat, politikere har i et demokratisk samfund, er de løfter, som de har givet i valgkampen og er valgt på.
Og de har ikke talt klart om at underskrive EU-grundloven eller overhovedet fortalt, hvad den gik ud på. Tvært imod har de talt udenom for at stikke os blår i øjnene og få os til at hoppe på limpinden.

EU er et diktatur og Fogh vil være dets præsident. Selvom Fogh i virkeligheden fik et dårligt valg i november, har han måske endnu en skare omkring sig, som vil føle sig stolte, hvis man i EU vælger en dansker og tilmed fra det gamle bondeparti Venstre, og nogle vil måske tilmed tro, at han som præsident kan ændre EU´s Eurabia kurs? Ha, ha, ha!

Nu hvor EU-politikerne har underskrevet EU-grundloven, går jagten for alvor ind på alle dem, der vover at tale imod diktaturet. Det er nemlig hidtil ikke lykkedes EU-overvågningskontor i Wien, EUMC-kontoret, at stoppe kritikken mod islamiseringen af Europa og mod Eurabiaprojektet. Men nu skal det være: fremover vil vi formodentlig se arrestationer og domfældelser af alle de formastelige, som refererer ubehagelige facts fra den islamiske verden, citerer ugudelige vers fra koranen o.l. og opfordrer europæerne i at holde fast i deres værdier og kultur.

Man har således i England udstedt arrestordre mod bloggeren ”Lionheart”, som er en meget troende kristen og absolut modstander af islam.


Anders Fogh Rasmussen, hvad er du i gang med?