Mere end 300.000 danskere kan ikke klare den prøve, som udlændinge skal bestå for at blive danske statsborgere, skrev BT 7.4.07
Folkeskolens sørgelige tilstand bunder i den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensens Blå Betænkning i 1958, som introducerede begrebet: holdningsopdragelse i folkeskolen. Dermed åbnedes vejen for de kommunistbegejstrede 68´eres politiske børneopdragelse fra vuggestue til universitet.
Psykologi blev slået op som en art ”lykkepille”, der kunne løse alle problemer gennem tydning af fantasier over blækklatter og et afsindigt sprog, som skulle imponere omgivelserne og omskabe samfundet.
Tidsskrifter som BUPL´s ”Børn og Unge”, BRIS, ”Unge Pædagoger”, ”Hug!”, ”Skub” m.m. fyldtes med revolutionær optimisme udbasuneret af navne som Jesper Florander, Steen Achton, Egon Clausen, Jesper Jensen, Søren Vinterberg, Torben Weinreich, Ole Lindboe, Agnete Diderichsen m.m.fl.
En af de store landvindinger var psykolog Jesper Jensens 4-punkts-plan til afskaffelse af disciplin i skolen og nedgøring af karakterbog og eksamen. Uden ro og orden i timerne er det umuligt at undervise og lære noget, men ingen i dagens regering synes at ville rette op på forholdene.
Marxismens fremgang gik slag i slag: ”Det nødvendige Seminarium” (Tvind), Proletariatets Friskole, Det Fri Gymnasium, Den røde højskole, Roskilde Universitetscenter (RUC) – og en sovjet-sympatiserende undervisningsminister: Ritt Bjerregaard.
Hendes holdning stammede fra forældrene, men hun indså at DKP ikke havde større chancer. ”Grunden til, at jeg netop går ind i socialdemokratiet er, at det er det eneste parti, hvor man kan få gennemført noget” (citat fra Ritt Bjerregaard o. 1968 refereret i Ekstrabladet 11.11.80). Samfundet skulle ændres: Skolen afspejlede det kapitalistiske samfundssystem og skulle tilpasse børnene til det kapitalistiske system og klassesamfundet. Skolen nedvurderede og latterliggjorde arbejderklassen og dens værdier, hævdede hun.
Hun blev undervisningsminister 1973 og igen 1975-78. Hun vidste at samfundsændringer lettest sker gennem børneopdragelse. Børnene er fremtidens politik og forsvarsløse over for indoktrinering og manipulation. Efter revolutionen i Rusland skyndte man sig da også at lægge skolingen i faste rammer.
Omkring sig havde Ritt B. en aktiv kvindegruppe, bestående af Jytte Hilden, Eva Bendix, Kika Mølgård, Lise Sørensen og Bente Ørum. Med deres forskellige berøringsflader, privat som offentligt, tæt kontakt til massemedierne og engagement i marxistiske projekter som ”Berufsverbot”, ”Samarbejdskomitéen for Fred og Sikkerhed” m.m. havde de gode muligheder for massepåvirkning.
Ritt Bjerregaard stod også for en ”kaffeklub” 1971-84 med Jimmy Stahr, Inge Fischer Møller, Svend Auken, Karl Hjortnæs, Svend Jacobsen, Helle Degn, Dorte Bennedsen, Ole Løvig Sørensen, Kaj Poulsen og Ejler Koch. Her var VS´eren Henning Prins Kløvedal undertiden en kærkommen gæst.
Kaffeklubben afløstes af ”Ritts samtalekreds” med håndplukkede kvinder, bl.a. Helle Degn og Inge Nesgaard (BT 4.12.84). ”Politik er krig, ikke damete med blødt brød og sød snak” (citat fra Ritt Bjerregaard, refereret af redaktør Annelise Bistrup i BT 11.12.84).
Under Ritt Bjerregårds styre begyndte undervisningsministeriet at udgive et blad, ”Klub 1000”, for skolebørn i de mindste klasser. Det blev lavet af journalister ved Danmarks Radio. De fremhævede bl.a. børnenes ret til at være med at bestemme, hvad man skal lære, hvordan og hvornår, ret til elevråd etc. og skrev: De voksne har ret til at gå i seng, når de har lyst; at lade deres børn blive passet af andre; at ryge cigaretter”... ”at slå deres egne børn; at drikke øl (og fremhævet med rødt:) Skal børn være med til at bestemme noget af dette?”
Hvad var meningen med sådant umodent vrøvl? Har voksne ret til at gå i seng, ryge eller drikke i arbejdstiden? Hvad med alkohol og bilkørsel? Slå deres børn? Mishandle, nej! Man ville åbenbart gøre de 6-7-8-årige misfornøjede. Revolutioner opstår ved utilfredshed. Altså måtte man gøre dem utilfredse.
Porno og narko benyttedes af marxistfløjen som effektive midler til nedbrydning af moralnormerne. Snuskede børne- og skolebøger tryktes, ikke mindst af Borgens Forlag. Til og med porno introduceredes i danskundervisningen, f.ex. i ”Triviserien” fra Munksgaards Forlag, hvor heftet ”Pornografi” indleder med følgende opfordring til eleverne: ”Køb i fællesskab nogle pornoblade og kig dem igennem. Det vil være praktisk hvis I alle har et eksemplar af det samme nr. af Weekend-Sex...”.
Undervisningsminister Bjerregaard ignorerede forældreklager. Hun accepterede pornoundervisningen.
Mere om folkeskolen næste gang.
