april 18, 2007

Har svensk politi givet op?

De ved det godt, svenskerne. De ved, at de er overladt til sig selv.
De har vidst det længe. Før end Johan Engblom skrev om sin gode ven og nabo, Rolf, i Esbjørnamåla i Småland. Engbloms bog, ”Et helt almindeligt mord”, afslørede nådesløst myndighedernes mangel på ansvar og politiets inkompetence, og nu har Jonas Hartelius udgivet en bog om Sveriges ”Systemtruende Kriminalitet”.

Nogen kan slå dig i hovedet og tage dine penge. Du kan blive voldtaget og/eller myrdet. Nogen hakker sig ind i din computer og tømmer din konto på internetbanken. Nogen anden placerer i stedet for en portion børneporno i din computer, angiver dig og sørger for at du mister både arbejde og borgerlig tillid. Du havner helt uskyldigt på en PET-liste og bliver pludseligt en nullert, som må slås med retssager i femten år for til sidst - i bedste fald - at få 100.000 kr. i erstatning.

Der kunne anføres betydelig flere exempler, alle hentede fra bogen ”Systemtruende kriminalitet”. Selvom teksten er ret tør, anbefales bogen til alle, der vil vide, hvor stærkt - eller svagt - samfundet er.
Ni experter har samarbejdet og fremstillet en kaskade af fascinerende information.
”Clia-kartellen”, som sælger columbiansk kokain til verden, har haft op til 100.000 ansatte, støttede af et IT-system af samme kategori som et stort, multinationalt firma. ”Medellin-kartellen” i samme land er næsten lige så stor og lige så effektiv.

Om ”Medellin-kartellen” har jeg (boganmelderen i ”Världen i dag”) i parentes sagt egen erfaring. En dag for nogle år siden gik jeg omkring i byen og spurgte folk ud - om kokain naturligvis. Efter fire timer kom en mand pludseligt hen til mig på gaden og forklarede: ”Vi ved, hvad du er i gang med. Du er ikke længere velkommen her. Stik af!”
Vi stak af.
Verdens narkohandel omsætter (skriver bogens redaktør Hartelius) 322 milliarder dollars om året, omtrent lige så meget som Sveriges BNP.

I kapitlet om terrorisme skriver Gunnar Jervas, at risikoen for at terrorister vil anskaffe og bruge kernevåben turde være overdreven. Han fremhæver, at terrorister kan opnå mindst lige så meget med trusler som med voldshandlinger. Kan man skræmme livet af en tilstrækkelig stor del af befolkningen - måske i forbindelse med bomber i tunler eller på broer - så retter man et frygtelig slag mod samfundet.

Svenske Dagbladets medarbejder, Richard Swartz bidrager med en glimrende artikel om æresmord, og Angela Langenskiøld beskriver pengevask, bl.a. hawala-systemet, hvor du helt enkelt går til en udpeget person, afleverer et antal tusindlapper og siger: Betal venligst så og så mange penge til den og den i Karachi. Du må betale en ubetydelig afgift og får så et kodenummer. Du ringer op til den og den og meddeler koden og navnet på en kontaktperson i Karachi. Pengene betales i reglen ud i løbet af et døgn. Der råder ingen tvivl om, at en lang række af verdens terroristgrupper anvender sig af hawala, som er usædvanlig godt beskyttet mod myndighedernes overvågning.

Kapitlet om den organiserede kriminalitet i Sverige er skrevet af reporteren Lasse Wierup fra Dagens Nyheder. I følge Wierup (og kriminalpolitiet) findes der omkring 4000 personer i Sverige, næsten alle mænd, som på visitkortet kunne skrive ”gangster”. De største organisationer er MC-banderne Hell Angels og Bandidos, men også OG (Original Gangsters) og Wolfpack er vigtige. Ligesom ”juggarna” (=jugoslaverne) og ”albanerna” samt i tiltagende grad østeuropæere, inklusiv russere, som i stor udstrækning sysler med menneskehandel og alfonseri.

Det som skræmmer mest ved bogen er, at konklusionen uundvigeligt bliver, at politiet har givet op. ”I Skåne var information om MC-miljøet helt nedlagt i lang tid, eftersom den eneste ansvarlige politimand, der endnu var i tjeneste, var sygemeldt” skriver han.

Det står slemt til, når politifolk fortæller, at kolleger begynder at lukke øjnene for, hvad der sker. Anledningen til dette skulle være en voksende angst for MC-banderne, eftersom flere bombeattentater mod politi og anklagere er uopklarede…

Hvis politiet er bange, hvad skal vi andre så være?


Kilde: Johan Engblom ”Ett helt vanligt mord”, Leo Förlag og Jonas Hartelius
”Systemhotande brottslighet”, Langenskiöld Förlag, Ulf Nilson i Världen idag 11.4.07.