Hodjas blog http://hodja.wordpress.com/ gør opmærksom på en sag i Køln:
I München satte Bayerns regering en stopper for tanken om en stormoské i september 2006.
Med den begrundelse, at en sådan ville udgøre et fremmedlegeme i bybilledet og kunne betyde en trussel mod den den sociale boligfred blandt borgerne.
I Køln gjorde man sig forhåbninger om en lignende afgørelse. Protestbevægelsen ”Pro-Köln” har indsamlet 20.000 underskrifter med ”Nein zur Kölner Gross-Moschee”, men overborgmester Fritz Schramma har nægtet at tage imod underskrifterne. Dem kan de aflevere på kontoret for klager, d.v.s. dér hvor enkeltpersoner eller smågrupper af borgere kan indlevere anmodninger om lokalbus, gågængerovergange, indvalideskilte o.l.
Det var altså nærmest en overlegen hån mod den tyske forfatning og mod de borgere, der havde vist tillid til demokratiet og den borgmester, de havde valgt. Og det til trods for, at overborgmesteren er fra partiet Tysklands Kristelige demokratiske Union (CDU). Partiet kalder sig også Tyskland EU-parti. Det falder bedre i hak, for EU har jo allerede i årevis vist, at de hælder til diktaturet og ikke har meget med demokrati at gøre. Netop derfor har de jo siden det højlydte NEJ til EU-forfatningsforslaget udtalt, at der fremover burde være mere åbenhed og mere demokrati. Desuden er folk, der kalder sig kristne eller kristelige ofte fantastisk godtroende.
Gud bevares, det er da smukt at vise tillid til sine medmennesker, men det fører ofte til ulykker ikke bare for de godtroende selv, men for mange andre.
På CDU´s partidag den 26. marts tog de moskésagen op. Unionschef Walter Reinarz og Fraktionsformand Winrich Granitzka partiet tog skarp afstand fra gruppen ”Nej til Stormoské”, som de kaldte højreextremistisk og erklærede, at hvis nogen i partiet holdt med denne borgergruppe, så ville de exludere dem af partiet. Jörg Uckermann, den lokale partiformand i bydelen Ehrenfelder Ortsverband, hvor moskéen skulle placeres, havde tidligere erklæret sig imod moskébyggeriet, men turde åbenbart ikke stå fast på sin mening ved truslen om excludering og bakkede til en mindre farlig position: det var den arkitektoniske udformning, som var ham imod.
Bløddyr.
