Statsbanernes tidsskrift ”Ud & se” har her i april et gammelt 68-idol på forsiden. Sprog og tekst er tilsvarende politisk korrekt! ”Røvture” står der.
Med mellemrum hører vi et ekko fra 68´erne, men altid kun den halve historie. Den anden halvdel har man ”glemt”. Jeg skal her belyse noget af den halvdel, der mangler i DSB´s blad om Tine Bryld og hendes strålende indsats. Det kan måske give en forklaring til teksten, at ”Tine Bryld blev lagt for had…”
Da DR´s ungdomsprogram, ”P 4” skulle nedlægges 1997, fortalte Tine Bryld i TV maj 1997, at.udsendelserne havde været venstreorienterede, men at ”hun nu havde fået et mere nuanceret billede…”.
Tine var et ret så vildt og fremmeligt barn. Man var vel voksen med 10-12 års alderen: ”Så ved man sgu godt, hvad det drejer sig om”.
Hun var et fund til nedbrydning af det gamle samfundssystem. Som socialrådgiver blev hun ”De unges rådgiver” bl.a. i det hashfyldte Projekthus, medlem i Mentalhygiejnisk Forening* og sammen med andre hash-liberale personer ansat på Mentalhygiejnens narko-kontaktcenter under psykolog Karen Berntsen, hvor hun ligesom andre dækkede over narkohandel.
Hun opfordrede forældre til at ryge hash sammen med deres børn. Og sammen med sin fætter, læge Peter Ege, var hun initiativtager til oprettelse af et sprøjterum for stiknarkomaner på Mentalhygiejnens narkocenter på Nørrebrogade. Det blev dog lukket af politiet efter anmeldelse, för det åbnede. Men senere kom det alligevel i gang.
Trods påtale af denne gåen-ind-for-ulovligheder til andres fordærv blev Tine Bryld ”håndplukket” af statens chefnarkokonsulent Peter Schiøler til en uopslået stilling som narkokonsulent for undervisningsminister Knud Heinesen. Det gjaldt i første hånd en treårig periode. Stillingen var uden kontor, uden kontortid og uden telefon. Tine Bryld blev af undervisningsministeriet udlånt 60 % af tiden til socialminister Eva Gredal som kontakt til Christiania - til undren for politiets uropatrulje, der kendte hende fra adskillige minut-rapporter.
Som narkokonsulent for Frederiksberg Kommune (påtvunget kommunen ovenfra) viste Tine Bryld sig aldrig i sin stilling. Det syntes kommunen lettet over og insisterede aldrig på at se hende.
I juni 1972 blev hun indvalgt i Mentalhygiejnens bestyrelse og blev derved medlem af miniatureforeningen: Mentalhygiejnisk Forening for Børne og Ungdomsforsorg, der modtog million-statsstøtte til sit virke.
Da Tove Nielsen fra Venstre blev undervisningsminister ønskede hun tilsyneladende at dæmme op for de narko-venlige narkokonsulenters virksomhed, men blev åbenbart tvunget til at genansætte Tine Bryld.
Tine Bryld var aktivt medlem i den anarkistiske, forældrefjendske organisation BRIS. Bogstaverne stod for ”Børns Rettigheder i Samfundet”, men fik hurtigt øgenavnet ”Barne-Rov I Samfundet”, idet man med flyveblade og lignende opfordrede pubertetsbørn til at løbe hjemmefra. De kunne få støtte af det offentlige og gå aktivt ind i Børnenes Befrielsesfront, Børnemagt eller i Christiania.
Samfundet skulle ændres. Det var det, det handlede om. Tine Bryld havde de rette meninger og var VS-kandidat til Frederiksberg Kommune 1975. Hun blev naturligvis bakket op af venstrefløjen og gennem DR´s program ”TVÆRS” var der alle tiders mulighed for at påvirke de mindreårige. Tine Bryld benyttede børnenes mange telefonsamtaler til sine bøger, som gerne anbefaledes af bibliotekscentralen. Yderligere påvirkning havde Bryld gennem bladet ”Menneske, Stof, Samfund”. Hun fik PH-pris, boghandlermedhjælpernes børnebogspris, Inger Jespersens legat, Alt for Damernes ”Gyngestolspris” etc., etc.
Den ene hånd vasker den anden.
Det gjaldt at nedrive det bestående, sætte forældregenerationen på porten og påvirke børnene, så de aldrig skulle finde tilbage.
*) Landsforeningen for Mentalhygiejne var en slags fagligt kartel for psykiatere, psykologer og socialrådgivere og drev en 5. kolonneagtig virksomhed under Den kolde Krig.
