"Kæmp for de vestlige værdier med næb og kløer"
Jesper Rosenløv fra "Dansk Samling" er godt og grundigt træt af Per Stig Møllers defaitisme og "Alliancen af civilisationer" og har en bedre idé.
Af Jesper Rosenløv (Et klip fra "Dansk Samling" august 2006:)
Efter at Muhammed-krisen har lagt sig, er der kommet fokus på endnu et fantastisk FN-projekt. Dette projekt går under det lovende (rørstrømske?) navn Alliancen mellem civilisationer. Man føler jo allerede nu, hvorledes de varme følelser mellem kulturerne vender tilbage efter denne uheldige episode fremkaldt af en dansk avis’ »barnlige provokation«. En lille tåre presser sig på i øjenkrogen – lad os nu finde sammen og tale om det. Lad dialogen begynde.
Tyrkiet og ytringsfriheden
Interessant er det jo, at man med denne »dialogkomite« endelig indser, at civilisationer faktisk er reelt eksisterende størrelser, der må ses som aktører i verdenspolitikken. Aktører der kan og skal samarbejde vel at mærke. Ledelsen af komiteen består af to formænd, den spanske premierminister, José Luis Rodriguez Zapatero, samt den tyrkiske premierminister, Recep Tayyib Erdogan. M.h.t. sidstnævnte må vi gå ud fra, at denne er valgt, fordi han skal repræsentere den muslimske civilisation. Derfor var det da også interessant at høre, hvad denne havde at sige m.h.t. det nye samarbejde. En af de første meldinger fra Erdogan var følgende: »Ytringsfriheden bør ikke være ubegrænset. Der må være nogle undtagelser og grænser« (Jyllands-Posten 2. juli 2006). Og hvad forestillede Erdogan, den muslimske stemme, sig så burde være forbudt – ja, ligefrem skrevet ind i EU-traktaterne? Jo, det burde ikke være tilladt, »at fornærme andre med en anden trosretning.« Endvidere burde det ikke være tilladt, at fornærme de værdier og traditioner som andre kulturer hviler på. »Videnskabsmænd (!), med forstand på politiske og sociale forhold« skulle, ifølge Erdogan, undersøge og være med til at »definere grænser for ytringsfriheden«. En tankegang, der er ethvert totalitært samfund værdigt, må man sige. Men adskiller Erdogans synspunkter sig egentlig grundlæggende fra en Jelveds, en Ellemanns eller en Seidenfadens?
Den multikulturelle intolerance
Nej, Erdogans ideer illustrerer på glimrende vis, hvorledes en totalitær tankegang vokser ud af det, der ellers ved første øjekast kunne synes som prisværdige idealer om tolerance og kulturernes lighed. »Intet samfund skal påtvinge andre samfund sine værdier«, lød det fra Erdogan. »Der er intet hierarki blandt civilisationerne, ingen kultur er bedre end andre.« Dette synspunkt kunne man måske nok acceptere så længe disse kulturer lever adskilt og med mulighed for selvstændigt at skabe deres samfund ud fra egne værdier. Problemet opstår dog, når kulturerne via folkevandringer eller overstatslige projekter tvinges ind i konstruktioner, hvor livsholdninger skal harmoniseres. Her går det helt galt. For hvad nu hvis der eksisterer alt for divergerende opfattelser af f.eks. ytringsfrihed og religionens rolle i samfundet? Erdogan siger det helt klart. Man kan ikke acceptere, at visse landes eller kulturers opfattelse af ytringsfrihed eller religion er bedre end andres. »Nogle samfund lægger stor vægt på individets frihed, mens andre samfund har taget en anden vej.« Hvad er så konklusionen her? Ytringsfrihed og individets frihed er ikke noget, der er bedre end begrænsning af samme, som det er set i mere totalitære samfund. Hævder man den ubegrænsede ytringsfrihed (som i Vesten) og udøver man den »forkert« (som JP), ja så er det et utilladeligt overgreb mod folk med en anden holdning til ytringsfriheden. »Ubegrænset frihed er en overtrædelse af andres frihed«. Erdogan begynder altså med idealet om, at ingen kultur skal påtvinge andre kulturer sine værdier, men overser her, at dette ifølge hans egen logik netop må blive konsekvensen, når den vestlige civilisation skal leve sammen med den muslimske. Vesterlændinge skal opgive et grundelement i deres civilisation, ytringsfriheden, for ikke at krænke den muslimske civilisation, der har en anden opfattelse. Dermed har den muslimske kultur reelt påtvunget Vesten sine egne værdier – nemlig en begrænsning af ytringsfriheden. At denne totalitære (muslimske) tankegang har vidtrækkende og katastrofale konsekvenser for hele den vestlige civilisation og de værdier, der har været med til at skabe denne, kan der ikke herske tvivl om. Den vestlige civilisation ville kort og godt ikke være det, den er i dag uden en ubegrænset ytrings- og meningsfrihed. Og Erdogans melding må da også have udløst en særdeles dårlig stemning rundt om hos alle de ivrige multikulturalister. Efter mange multikulturalisters opfattelse ville en optagelse af det muslimske Tyrkiet i EU være en velsignelse. Derfor må Erdogans udtalelser have været særdeles pinlige. Men også afslørende.For det foruroligende er vel, at Erdogan har ret. Et multikulturelt projekt kan kun gennemføres ved, at medlemmerne af de forskellige kulturer tvinges til at acceptere hinandens livssyn og værdier for at bevare forestillingen om harmoni. Diskussioner af problemstillinger og berøring af emner, hvor kulturerne er alt for forskellige, må undgås eftersom de kan udløse etniske konflikter og sammenstød. Et sådan multikulturelt projekt vil derfor altid i større eller mindre grad være totalitært. Folk med holdninger, der ødelægger den gode »stemning« må tvinges til tavshed. Den nødvendige meningskontrol kan opnås på forskellig vis, f.eks. igennem en mere uformel moralistisk »skamme-ud-taktik«. Igennem de seneste 20 år har man i forskellige sociale sammenhænge (fra arbejdspladser til den offentlige debat) kunnet registrere en særlig omgangstone overfor folk med en skeptisk holdning overfor masseindvandring og multikulturalisme. Beskyldninger om racisme, fremmedfjendskhed, islamofobi, intolerance osv. skal ses i denne sammenhæng. Denne taktik har dog ikke vist sig effektiv nok i f.eks. Danmark. Den brede befolkning er fortsat skeptisk overfor multikulturalismen. Derfor kan man tvinges til at overveje andre midler, særligt nu, hvor der skal mere fart på internationaliseringen, globaliseringen og etableringen af multikulturelle størrelser som f.eks. en EU-statsdannelse omfattende det muslimske Tyrkiet. Erdogans forslag om formel lovgivning på området og en begrænsning af ytringsfriheden er derfor kun en logisk konsekvens at den totalitære dynamik, der ligger i ethvert multikulturelt statsdannelsesprojekt. Det samme kunne siges om Beate Winklers racisme-overvågningscenter i Wien, der jo længe på vegne af EU har arbejdet ud fra samme logik, som Erdogan nu blot drager den fulde konsekvens af.
Rosenløvs artikel fortsætter her på bloggen (om udenrisminister Per Stig Møller) næste gang.
