Sveriges generalkonsul i Istanbul, Ingmar Karlsson, har ofte talt islams og Tyrkiets sag, og nu har han skrevet en ny bog ”Europa og Tyrken - betragtninger om en kompliceret relation”. Lad mig straks sige, at jeg udelukkende kender til den fra anmeldelse af Refik Sener i Helsingborg Dagblad 3.2.07.
Karlsson kritiserer EU for usaglig, uretfærdig og hyklerisk behandling af Tyrkiets ansøgning om EU-medlemskab. Tyrkiet har udviklet sig, økonomien er vokset, de har tilpasset sig til EU og forbedret respekten for menneskerettigheder, ytringsfrihed etc. Tyrkiet er mere åbent og demokratisk end nogensinde før, siger han. Ingen andre medlemsforhandlinger med EU har været så politiseret og fyldt af ”fordomme” om politik og religion.
Nej, det er jo klart. Der har jo ikke tidligere været ansøgninger fra lande, der var så afvigende fra den i EU gældende kultur, og Tyrkiets optagelse i EU vil betyde enorme omvæltninger for Europas befolkninger, som næppe nogensinde vil falde på plads igen.
Karlsson beskriver Tyrkiets og Europas historie. Tyrkernes ”religion, islam, og deres militære og administrative overlegenhed frem til 1700-tallets begyndelse fremkaldte dybt og fordomsfuldt had hos datidens europæere, skriver han. Og hadet og trusselsbillederne fortsatte…
Jamen, hvorfor kalder Karlsson det ”fordomme”? Det er jo den samme tåbelige, tomme benævnelse, vi hører så tit. Her er ikke tale om ”fordomme”, men om ”efter”domme. Europæerne oplevede på egne kroppe og ved selvsyn tyrkernes barbariske fremfærd med en råhed og brutalitet, vi knapt kan forestille os. Måske reddede man sig, men blev slæbt bort til slaveri resten af livet. Børnene blev frarøvet forældrer og opdraget efter koranens barske sprog for siden at blive sat ind som brutale stormtropper, janitscharer, mod deres egne folk!
Er det så overraskende, at hadet og angsten hænger ved, - tilmed når vi ser på islamisternes fremfærd i dag?
Karlsson omtaler også de mange andre problemer med Tyrkiets ønske om medlemsskab: Cypernproblemet, kurderproblemet m.m. ”Tyrkiet har unægtelig en lang vej at gå for at nå frem til det fulde medlemskab”, står der. Jamen, så lad dem gå vejen til ende, før vi forlover os med dem.