”Uden ytringsfrihed ingen demokrati”. Det har været tekst på flyveblade i flere år, men se om vore forkælede befolkninger i de ”vestlige” civilisationer forstår, hvad det indebærer. Bortset fra Europas østlande har Europæerne - ligesom amerikanerne, New Zealænderne og Australierne - levet i en verden, hvor ytringsfriheden var en selvfølgelighed, der var sikret borgerne igennem lovgivningen. Naturligvis ikke så fri, at denne grundlæggende frihed blev det rene anarki. Vi havde faste rammer med en injurielovgivning, som kunne føre til domfældelse for injurie og bagvaskelse. Sådan skal det være i en retsstat.
Men EU udvandede begrebet "ytringsfrihed" ved at gennemtvinge en lovgivning om racisme, diskriminering og hets uden præcisering af begreberne. Dette gjorde de af hensyn til deres aftaler med de islamiske lande og med hjælp af deres overvågningskontor (det såkaldte STASI-kontor) i Wien.
De, der ikke har mening om nogen ting, har naturligvis ikke brug for ytringsfriheden, og mener måske derfor, at den er overflødig og ligegyldig. Men de tager fejl! Ytringsfriheden er grundstenen i ethvert demokrati. Uden den kan samfundene ikke udvikle sig. Meninger, ideer og ideologier må diskuteres, så menneskene får mulighed for at overveje og vælge. Ytringsfriheden gælder for Loke som for Tor.
Ligesom ytringsfriheden hører uløseligt sammen med demokrati, ligeså uløseligt hænger forbud mod ytringsfrihed sammen med diktatur. Den mindste indskrænkning, der tilføjes vor ytringsfrihed, er en flænge i demokratiet.
Aldrig har ytringsfriheden mødt en så hidsig modstander, som den nu er ude for: islam!
Måske nogen i deres naivitet troede at det var en forsinket aprilsnar, når bloggen her Spydpigen i mandags 2/4 refererede, at FN´s Råd for Menneskerettigheder havde vedtaget en resolution om, at al kritik af islam skulle være forbudt! Men nu i dag 4/4 fortæller JyllandsPostens leder om FN´s uacceptable resolution.
