Anna Lyttigers blog har halet baron Gregers Dirckinck-Holmfeld frem af mølposen. Han hørte til i TV´s kulturafdeling og i børneteatergenren og var ligesom andre 68´ere meget aktiv igennem 70´ og 80’erne. Det vrimlede med politiserende børneteatre. Titlerne på stykkerne var ofte taget fra de traditionalle børneeventyr for at bilde forældrene ind, at det var de ”gode, gamle” stykker, der vistes og ikke noget marxistisk snak eller man brugte andre vildledninger. Visse stykker havde til formål at nedbryde almindelig gængs moral som f.eks. at man ikke må stjæle eller skulle fylde børnene med sjofelheder…
Dirckincks dokumentardrama om Englandskrigene 1801-14 udsendtes som hørespil. For at få sine politiske synspunkter frem havde Gregers taget sig nogle kunstneriske friheder af historiens forløb og fik den almægtige Frd. 6 til at havne på Sprogø, hvor kongens elskerinde kunne sige ham nogle sandheder.
I 1982 var der stridigheder mellem de ansatte i TV´s kulturafdelinge. Programdirektør Hans Jørgen Jensen måtte gribe ind: ”Gregers forpester luften”, mens kulturafdelingens chef mente, at friherren ”havde haft nerverne lidt uden på frakken på grund af nervepres.”
I 1986 gik Gregers over gevind. I ”Lørdagskanalen” havde han brugt en falsk asylansøger. Berlingeren kunne fortælle, at den falske asylansøger var tolk i Flygtningehjælpen og var blevet udstyret med en minibåndoptager i støvlerne for at spille iransk asylsansøger ved grænsen. Men grænsepolitiet havde opdaget båndoptageren og falskneriet. Formålet havde været, at ville bevise ”dansk politis racistiske holdning til asylansøgere.”
”Et så lavt journalistisk niveau, at man vel ikke har set noget tilsvarende.” mente justitsministeren.
Hvad angår skolernes historieundervisning, viste Annika Elmkvist´s ”Historiebogen” fra Demos vejen for vore børn til den rette marxistiske tro. Bogen og Jannik Hastrups tegnefilmatisering af den bruges stadig i folkeskolen og på Nationalmuseet
Sven Skovmands skolebog om Sovjet fik begejstret omtale af Bibliotekscentralens lektører. Også anmelderen i bladet ”Folkeskolen”, Per Birkebæk, var ovenud entusiastisk og foreslog Skovmand til årets skolebogspris! På Sovjets ambassade modtog Skovmand en æresbevisning for sin indsats. Han fortsatte med nye skolebøger og stiftede sammen med andre forlaget Hedeskov I/S i Odder.
Skovmand begyndte udgivelse af avisen SAMTID til skolens samfundsundervisning i 1976, men oplysningerne var ikke altid korrekte. Således hævdede han, at der ikke existerede nogen ”Arne Herløv Petersen-sag”, hvorefter JP måtte sætte ham i rette: AHP var blevet arresteret og sigtet for spionage, og hans forbindelse i Sovjetambassaden, sekretær Merkulov, blev udvist af Danmark. Skovmand sad i øvrigt i præsidiet for Landsforeningen Danmark/Sovjet.
Historie er et faktafag. Der har naturligvis altid existeret historieforfalskning, eftersom historien skrives af sejrherren. Men netop derfor er historie så fascinerende: den er som en kriminalroman, hvor man må grave til bunds i kildematerialerne for om muligt at finde sandheden. Den historiske tågesnak, som lægger an på at forme politiske holdninger hos eleverne uden de grundlæggende historiske facts, er lige så håbløs som sprogvidenskab uden at have lært alfabetet. Det går heller ikke at styrte sig over en enkelt kort periode i historien som f.ex. Stockholms blodbad, eftersom enhver periode har rødder i tidligere tildragelser.
Der er meget at rette op på.
Og nu hører vi, at kun hvert fjerde barn blandt 590 af de såkaldte ”tosprogede”, der skal begynde skolen i august, kan klare sig nogenlunde på dansk. Og igen er myndighederne noget så OVERraskede! Hvor er det dog forfærdeligt at vi har valgt så uinteresserede og uvidende politikere, som ikke har gjort noget som helst i tide for at sætte sig ind i situationenNu bliver der igen en kæmperegning for skatteborgerne til betaling af extra hjælp til skoleeleverne!
