Sverige er parat til at satse på imamuddannelse, sagde uddannelsesminister Lars Leijonborg i riksdagen 24. april, men - tilføjede han - de muslimske organisationer må først blive enige om, hvad de har behov for.
Sagen er jo den, at lige så uenige muhammedanerne er om islam i deres egne lande, lige så uenige er de i de lande, de har invaderet. Denne religion, som mere end nogen hævdes at være en ”fredens” religion for på demagogisk vis at vildlede os ”vantro”, har allerede i lang tid vist deres næstekærlighed i Mellemøsten, hvor de med bomber expederer hinanden op til paradisets lyksaligheder. Om shiiterne, sunnimuslimerne, wahabisterne og Det muslimske Broderskab etc. kan enes deroppe, må guderne vide, men det er næppe troligt.
Også i deres organisationer og menigheder i Norden er de ofte på nakken af hinanden. Nok mest i de moskéer, som Saudiarabien har betalt, for har de betalt, vil de også have magten, f.eks. til at udnævne imamen, d.v.s. vælge en meget hård fundamentalistisk retning i stedet for en lidt mere afdæmpet.
Nogen rigtig demokratisk islam, synes ikke at findes nogetsteds. Alt bygger jo på koranen.
Det socialdemokratiske riksdagsmedlem, Luciano Astudillo, mener, at imamuddannelsen ikke kan vente længere: man må lade en højskole udarbejde en imamuddannelse i samråd med muslimske interessser. At tro, at organisationer, som er som hund og kat, skal kunne blive enige, er et forfængeligt håb, mener han.
Vi må stille os selv det spørgsmål: hvad vil vi med islam? Hvordan ønsker vi at den religion skal udvikles, sagde Astudillo og pegede på, at imamer flyves til Norden fra fremmede lande uden at kunne sproget eller vide, hvordan Sverige fungerer. ”Det er en farlig udvikling. Om vi bare lader stå til, er der en risiko for, at unge, rodløse mennesker trækkes ind i militante strømninger”.
Men Leijonborg advarede mod ”religionsimperialisme”. ”Vi med vore kristne rødder, skal være forsigtige med at formulere, hvad vi vil med islam.” Derimod er det efter hans mening naturligt og absolut rimeligt, at staten bidrager økonomisk til en imamuddannelse, ligesom man betaler for den kristen præsteuddannelse.
Kilde: TT via ”Världen idag” 25.4.07.
I Holland bestemte regeringen for et par år siden (2002), at imamerne kun bør tale hollandsk i moskéerne. ”Islam er forpligtet til at fortælle det muslimske samfund, at det skal være loyalt mod værdier og normer i det hollandske samfund”, sagde immigrationsminister Hilbrand Nawijn i forbindelse med åbningen af en kontroversiel ny skole, der skal undervise imamer i hollandske værdier. Skolen, der ligger i Soesterberg ved Utrecht, skal undervise imamer i ytrings- og religionsfrihed, eutanasi, ikke-diskrimination og i landets indstilling til homosexualitet og kvinderettigheder. Det er obligatorisk for nye imamer at følge kurset, og de opnår først autorisation, når de består den afsluttende prøve. Hvis de nægter at følge kurset eller ikke består, risikerer de udvisning.
(Kilde: The Guardian).
Det lyder jo fornuftigt!
