Pinlige forhold

DR fortalte i sine nyheder 29.4.07, at et escort bureau og massageklinik i Washington har et kundekartotek med prominente navne fra magtens korridorer i USA. Ejeren truer med at afsløre de herrer, hvis ikke en anklage mod hendes bureau om prostitutionsvirksomhed trækkes tilbage. Det har skabt forfærdelse blandt de ansete, feterede navne fra de bonede gulve.

Hvordan var det med Sveriges statsminister Oluf Palme? Tæt ved Riksdagen i Stockholm lå der en bordel, hvor han og fem andre toppolitikere hurtigt kunne stikke hen..
Da en del af personalet var polske piger, som gennem den polske ambassade havde forbindelse til den polske spionorganisation Z 2, var rigspolitichefen og Säpo - svarende til PET i Danmark - nervøs for, hvad dette kunne føre til under den kolde krig. Man forsøgte derfor at få det stoppet. I maj 1976 slog politiet til mod bordellen i Birger Jarlsgaden. Beslaglagte papirer viste at firmachefer, kulturpersonligheder, professorer og advokater havde dyrket sex med ca. 40 prostituerede.

Men sagen mørkelagdes, politiet hindredes i sit arbejde og statsanklageren var ikke interesseret i at trevle sagen op. Bordelkunderne skulle ikke nævnes i papirerne! Pigerne blev hængt ud med fødselsår og hjemsted, men de fine herrer kaldtes ”kunde 1”, ”kunde 2”, ”kunde 3 ” og så fremdeles.
Politiets indsats var rettet mod bordelværtinden Doris Hopp, og hun blev dømt. Da man havde hendes og pigernes udsagn, behøvede man ikke indkalde kunderne som vidner. Således undgik man at nævne politikernes navne under retssagen!
Undersøgelsesrapporten blev af rigspolitichefen afleveret til Olof Palme, som hemmeligstemplede den. Da han kort efter ved valget september 1976 måtte overlade statsministerposten til centerlederen Thorbjørn Fälldin, lod han rapporten gå videre til denne.
På grund af de skandaløse forhold lovede Fälldin i riksdagen at ville afsløre navnene på de politikere, som havde været bordelkunder.
Men Dagens Nyheter kom ham i forkøbet og afslørede, at rigspolitichefen i den hemmelige rapport havde udpeget justitsminister Lennart Geijer som en sikkerhedsrisiko for hans forbindelse med prostituerede. Hastværk er lastværk: avisen gjorde en mindre fejl: den skrev, at rapporten var fra 1969. Det var nok til at Palme i rigsdagen frækt kunne lyve sig ud af hele historien! Avisen måtte betale skadeserstatning til justitsminister Lennart Geijer
Den lovede afsløring af navnene klarede Fälldin ganske snedigt: eftersom han eget navn var med på listen, kunne man jo forstå, at listen ikke var troværdig og dermed var den bøtte uden. Ingen andre navne blev nævnt. (9.5.78).

En anden omstændighed ved sagen var, at to piger, som socialforsorgen havde hånd om (!), og som havde Palme som kunde i bordellen, kun var 14 år gamle. De har som voksne forsøgt at få æresoprejsning ved at få sagen taget op, men forgæves, ikke mindst fordi ingen ville tro dem: det kunne jo ikke være sandt, at Palme var pedofil?
”Bordelskandalen” er omtalt i bogen ”Magten, mændene, mørkelægningen” af Deanne Rauscher 2004, men bogen blev - som ventet - stort set tiet ihjel af pressen.
Avisen ”Världen idag” tog sagen op igen (31.3.06) for at støtte pigerne, men det mislykkedes så vidt jeg ved.
De hellige koryfæer skal forblive hellige!

- som hund og kat

Sverige er parat til at satse på imamuddannelse, sagde uddannelsesminister Lars Leijonborg i riksdagen 24. april, men - tilføjede han - de muslimske organisationer må først blive enige om, hvad de har behov for.

Sagen er jo den, at lige så uenige muhammedanerne er om islam i deres egne lande, lige så uenige er de i de lande, de har invaderet. Denne religion, som mere end nogen hævdes at være en ”fredens” religion for på demagogisk vis at vildlede os ”vantro”, har allerede i lang tid vist deres næstekærlighed i Mellemøsten, hvor de med bomber expederer hinanden op til paradisets lyksaligheder. Om shiiterne, sunnimuslimerne, wahabisterne og Det muslimske Broderskab etc. kan enes deroppe, må guderne vide, men det er næppe troligt.

Også i deres organisationer og menigheder i Norden er de ofte på nakken af hinanden. Nok mest i de moskéer, som Saudiarabien har betalt, for har de betalt, vil de også have magten, f.eks. til at udnævne imamen, d.v.s. vælge en meget hård fundamentalistisk retning i stedet for en lidt mere afdæmpet.
Nogen rigtig demokratisk islam, synes ikke at findes nogetsteds. Alt bygger jo på koranen.

Det socialdemokratiske riksdagsmedlem, Luciano Astudillo, mener, at imamuddannelsen ikke kan vente længere: man må lade en højskole udarbejde en imamuddannelse i samråd med muslimske interessser. At tro, at organisationer, som er som hund og kat, skal kunne blive enige, er et forfængeligt håb, mener han.
Vi må stille os selv det spørgsmål: hvad vil vi med islam? Hvordan ønsker vi at den religion skal udvikles, sagde Astudillo og pegede på, at imamer flyves til Norden fra fremmede lande uden at kunne sproget eller vide, hvordan Sverige fungerer. ”Det er en farlig udvikling. Om vi bare lader stå til, er der en risiko for, at unge, rodløse mennesker trækkes ind i militante strømninger”.

Men Leijonborg advarede mod ”religionsimperialisme”. ”Vi med vore kristne rødder, skal være forsigtige med at formulere, hvad vi vil med islam.” Derimod er det efter hans mening naturligt og absolut rimeligt, at staten bidrager økonomisk til en imamuddannelse, ligesom man betaler for den kristen præsteuddannelse.

Kilde: TT via ”Världen idag” 25.4.07.

I Holland bestemte regeringen for et par år siden (2002), at imamerne kun bør tale hollandsk i moskéerne. ”Islam er forpligtet til at fortælle det muslimske samfund, at det skal være loyalt mod værdier og normer i det hollandske samfund”, sagde immigrationsminister Hilbrand Nawijn i forbindelse med åbningen af en kontroversiel ny skole, der skal undervise imamer i hollandske værdier. Skolen, der ligger i Soesterberg ved Utrecht, skal undervise imamer i ytrings- og religionsfrihed, eutanasi, ikke-diskrimination og i landets indstilling til homosexualitet og kvinderettigheder. Det er obligatorisk for nye imamer at følge kurset, og de opnår først autorisation, når de består den afsluttende prøve. Hvis de nægter at følge kurset eller ikke består, risikerer de udvisning.
(Kilde: The Guardian).

Det lyder jo fornuftigt!

I Nigeria kan man väre gravid i fem år

Nigerias kristne præsident Olusegun Obasanjo siden 1999 tabte valget fornylig og har måttet overdrage præsidentposten til den muslimske Umaru Musa Yar`Adua. Dette har gjort mange kristne i Nigeria urolige, for de kender Adua fra tidligere som guvernør for den nigerianske delstat Katsina.
Han var en af elleve guvernører, som indførte sharialoven for syv år siden og forbød kirkebyggeri.
Siden da er forfølgelser og chikane af kristne på alle områder blevet hverdagskost i de muslimske områder.
For nogle år siden hørte vi om en ulykkelig kvinde netop i delstaten Katsina. Amina Laval var fraskilt, men fik et barn og blev så dømt efter sharialoven til stening for sex uden for ægteskab. Steningen skulle finde sted, når hun var færdig med at amme sit barn. Amnsty International og andre indsamlede i alt over 2 millioner protestunderskrifter. Sagen blev appelleret og - for ikke at tabe ansigt - hed det sig, at man ifølge sharia kan være gravid i fem år.

Kan en gymnasiast ikke klare dette?

Forskning
Det er da utroligt, hvad man kan erhverve en doktortitel på i dag. En Anna Beckman Gyllenstrand har ved det Karolinske Institut i Solna fremlagt en doktorsafhandling, hvoraf det fremgår, at mange ældre mennesker har det besværligt med at håndtere deres medicin, f.eks. at åbne emballagen og læse etiketterne. Gyllenstrand anser, at medicinalindustrien må tage fat på problemet.
I en delstudie viste det sig, at hver tredje ældre over 81 år havde svært ved at åbne medicinæsker med visse låg. Og i en anden studie testedes ældre over 77 år, om de kunne læse og forstå instruktionen, beregne hvorlænge medicinen kunne vare og kontrollere, at de havde fået rigtigt beløb tilbage på apoteket. Kun én af tre klarede det hele. Mange havde også svært ved at sluge de største tabletter.

Bør Gyllenstrand ikke indstilles til Nobelprisen?

Men naturligvis - tidligere statsminister, Göran Persson, blev jo også doktor, til og med æresdoktor i medicin, skønt han næppe var kommet længere i studierne end til Hansaplast og vaselin.
Videnskaben længe leve!

Kilde: TT via Världen idag 23.4.07

Stak øjet ud på hende

En 23-årig sygeplejeelev, Vanessa, fik stukket øjet ud med en paraplyspids i metroen i Rom.
Hun blev overfaldet af to kvinder i det øjeblik, at dørene åbnedes på hovedbanegården. Årsagen var rimeligvis, at Vanessa havde reageret mod et forsøg på taskerøveri, måske bare ved at kommentere det højlydt i vognen. Selvom Vanessa omgående blev bragt til hospitalet, kunne en operation ikke redde hende. To knogler bag ved øjet var beskadiget og hun døde samme dag.

De to kvinder, som menes at være fra Østeuropa, eftersøges nu i hele Rom. De er rimeligvis at se på videoen i togvognen, og mange passagerere var vidne til overfaldet på Vanessa.

Kilde: italiensk nyhedsbureau ANSA 27.4.07

Den tidligere russiske præsident Boris Jeltsins begravelse i onsdags markerede ett definitivt slut på den statslige ateisme, som rådede i den russiske hovedstad gennem det meste af 1900-tallet.

Han sagde "UT!"

En skikkelse klædt i den heldækkende burka, kun med øjensprække, ville stige på bussen i Malmø, men blev afvist af chaufføren. Den (=skikkelsen) kaldte sig siden Leonora uden efternavn og følte sig vældig krænket ved chaufførens afvisning, ifølge den anmeldelse som vedkommende har indgivet til politiet. Hun pendler angiveligt hver dag til København og har efter sigende aldrig haft problemer med sin burka hverken på bus eller arbejde. Da chaufføren sagde ”ut!”, troede hun først, at det gjaldt buskortet, som var et buskort uden foto. Det var det for så vidt også, for i sådan klædedragt kan man jo ikke bedømme, om det er en mand eller kvinde - med eller uden terrorbombebælte.
Hun trodsede buschaufføren, aktiverede magnetbuskortet og steg på. ”Jeg dirrede over ydmygelsen, men andre passagerer holdt med mig. Ellers havde jeg ikke klaret det,” forklarer hun.

Selvom kvinden i øvrigt først udtaler, at hun aldrig har haft problemer med sit tøj, så fortsætter hun med, at folk har kommenteret det - enten ud fra genuin interesse eller ud fra fordomme eller har kommet med udbrud som ”Åh, kolla en ninja” (Åh, se en ninja*).

Busselskabet ”Arriva” forklarer, at chaufføren og kvinden har modstridende forklaringen, men er det sandt, hvad kvinden siger, så er det uacceptabelt.
Chaufføren er midlertidigt fjernet fra tjenesten.
*) Ifølge Wikipedia på internettet diskuteres det, hvad ninja betyder: "den, som er skjult" . Ordet skal oprindeligt have betydet ”at holde ud” og fik senere betydningen ”at skjule”, ”at snige”.''

Kilde: TT via Norrvästra Skånes Tidningar 26.4
PS Hvor i alverden kan man arbejde i København i burka?

BRAVO KARLSKRONA!

Hvor er det dejligt at se, at der i hvert fald er én kommune i Sverige, som hylder demokratiet. Det var en god overraskelse!
Danskere vil nok insinuere, at det er fordi Karlskrona ligger i Blekinge, altså i det, man kalder Skånelandene. Der er en anden folkekarakter. De er ikke så kuede og bange af sig.

Danskere har flere gange hørt om, hvordan Sverigedemokraterne bliver behandlet i Sverige og har korset sig. Sverigedemokraterne er imod den enorme indvandring, som finder sted.
En ung lærervikar blev fyret på gråt papir, alene fordi han var medlem af Sverigedemokraterne og redaktør af deres medlemsblad, og minister Mona Sahlin sagde til lokalavisen: at hvis det var hendes børn, der havde haft en lærer, som var sverigedemokrat… ! Nogen konkret klage forelå ikke. Tværtimod. Den unge lærer var dygtig og elever kunne lide ham. Det var åbenbart det, der var galt.

Sahlins snak var i stil med socialdemokratiets årelange kampagne for at ”forsvare” demokratiet med de samme grove metoder, som de angav at ville bekæmpe. - For ikke at tale om det cirkulære, som TV-chef Sonning havde udsendt til medarbejderne: at man ved enhver omtale af Sverigedemokraterne skulle behæfte dem med angivne nedsættende ord. En målbevidst bagtalelse og nedrakning!
Til sin hjælp havde den socialdemokratiske regering støttepartiet Vänstern´s ungdomsafdeling, som - ligesom de autonome - kunne overfalde Sverigedemokraterne ved alle gade- eller torvemøder.

Før sidste valg opfordrede rektorerne for fem såkaldte højstadieskoler (ikke helt det samme som vore gymnasier) i Karlskrona deres 1600 elever til at demonstrere mod Karlskronas 3. største parti, Sverigedemokraterne - på en holocaustmindedag.

Et byrådsmedlem fra Folkepartiet i Karlskrona fandt det uacceptabelt, og kommunestyret gav Sverigedemokraterne plads på kommunens valginformation på lige fod med andre partier.

Ved infarten til Karlskrona havde kommunen sat velkomstskilte op med et stort foto af venlige smilende mennesker, men en indvandrervenlig organisation, der kalder sig ”Nya Frisam”, fandt skiltene ”racistiske”. Den manglende multikultur virkede som nazist-propaganda, sagde de, eftersom alle så svenske ud, og ingen var mørkhudede etc. Vi kender remsen. Kommunen byttede skiltene ud til noget helt neutralt: et maritimt billede.

Skandalen måtte blive åbenbar til sidst: Sverige har ikke det demokrati, de gerne vigter sig med i andre lande. Skampletten bliver ikke let at slette, selvom Karlskrona nu modigt viser vej.

Folkemordet på armenierne

Tyrkiet har aldrig villet anerkende folkemordet 1915.Som tidligere omtalt her på bloggen fandt man den 19. oktober 2006 en massegrav ved landsbyen Xirabebaba (på tyrkisk kaldet Kuru). Den ligger ved en grotte, som har været lukket siden 1915. Landsbyboerne kunne fortælle, at skeletresterne stammede fra assyrier, kaldæer, syrianere og armenier.Den tyrkiske avis Özgür Politika skrev samme dag om fundet under overskriften ”Massegrav i armenisk landsby”.

Dagen efter afspærrede tyrkisk militær området og forbød fotografering og undersøgelser.Professor i historie ved Södertörns Högskola i Sverige, David Gaunt blev interviewet af ovennævnte tyrkiske avis og forklarede, at man ved en medicinsk undersøgelse af skeletterne, ville kunne fastslå til hvilken folkegruppe af de massemyrdede mennesker, de hørte.

I den svenske rigsdag rejste partiet Vänstern sagen den 12. december 2006 og efter en debat med udenrigsminister Carl Bildt rejstes der krav om at nedsætte en kommission til undersøgelse af graven.Den 13. december påstod lederen af det tyrkiske historiske Institut, professor Yusuf Halacoglu i en pressemeddelelse, at massegraven var fra romertiden.

Siden meddelte han, at han gerne ville lade massegraven undersøge.David Gaunt skrev midt i januar 2007 til Halacoglu, at han med en svensk delegation ville undersøge massegraven og foreslog, at det kunne gøres midt i marts.Den 17. januar svarede Halacoglu, at han var velkommen, men at tidspunktet ikke passede ham.

Den 19. januar myrdedes den kendte armenske journalist, Hrant Dink, i Istanbul. Han havde kæmpet for demokrati og åben debat om det armenske folkemord.David Gaunt lagde sagen på is indtil videre af hensyn til mordet.

Den 12. februar indbød Halacoglu igen til undersøgelse af massegraven. Samme dag henvendte David Gaunt sig til Halacoglu og foreslog en undersøgelse 22.-25. april.Ingen svar.
Ny henvendelse fra Gaunt 26. februar.
Ingen svar.

Halacoglu havde ofte sagt til armenierne og den armenske stat, at han gerne ville indlede forskning om folkemordet, men korrespondancen med professor David Gaunt afslørede hans bluff.

Og nu viser det sig, at man ikke har ligget på den lade side i Tyrkiet. Det statslige nyhedsbureau viste billeder fra massegraven 21/4. Den er nu helt tømt for knoglerester.
Borgmesteren og landsbyboerne i den nærliggende landsby fortæller, at der har været hektisk aktivitet ved gravpladsen den sidste tid.


Løgn er fuldkommen legitimt over for os vantro i henhold til islam og kaldes som bekendt taquia.
Hvad skal vi almindelige mennesker med Tyrkiet? EU-projektet er jo alene til fordel for Bilderbergerne og verdens storfinans, som ikke kan få nok af mammon uden ringeste hensyntagen til befolkningerne.

Kilde: Världen idag 19.3.07 og 25. april 2007
Lagt på bloggen Spydpigen posted by gertrud at 25.4.07 links to this post
http://spydet.blogspot.com/

Norsk info om den magtfulde Bilderberggruppe

http://kreateam.web.surftown.dk/?p=98

Bilderbergerne, elitens hemmelige maktklubb
Skrevet av Alexander Gabrielsen (Bak Kulissen Nr:1, 2006)
Bilderberg-gruppen er en gruppe som pleier å møtes en gang i året på forskjellige steder i verden, de prøver å holde hvor de møtes og hva de diskuterer hemmelig, men det er som regel noen som finner ut hvor de møtes. Vertslandene stiller med store sikkerhetsstyrker for å sikre at ingen uvedkommende kommer inn på møtene. Det er noen faste medlemmer mens andre kanskje bare er med ett år, så kommer noen nye neste år. Noe som ser ut til å gå igjen hos Bilderbergmedlemmene er at noen av dem er forholdsvis ukjente når de kommer til Bilderbergmøtene, noen år senere har de blitt mektige ledere i forskjellige land, noen eksempel er Bill Clinton og Tony Blair. Og på Bilderbergmøtet i Mai 2005 var den forholdsvis ukjente tyske kvinnen Angela Merkel med, og hva skjedde i 2006? Alle de nyere presidentene for Europa Kommisjonen skal ha deltatt på Bilderbergmøter før de har blitt utnevnt, ifølge Bill Hayton (BBC).
Bilderberg-gruppen skal ha blitt stiftet i 1954 i Europa, deres første leder skal ha vært Prins Bernard av Nederland (Nazi SS-offiser), Bilderberg navnet kommer fra hotellet de møttes i.
CNN on the Bilderberg Group
WPvideo 1.02
CNNontheBilderbergGroup
03:16
Last ned video her:
Det er flere som mener Bilderberg-gruppen jobber for økt globalisering og en Ny Verdens Orden, noen mener at EU er et produkt av Bilderberg-gruppen. Bilderberg skal visstnok være en avgren av CFR (Council on Foreign Relations).
Dette skal være et sitat fra David Rockefeller`s åpningstale for Bilderbergmøtet 5-9 Juni, 1991:
“Vi er takknemlige til Washington Post, The New York Times, Time Magazine og andre store publikasjoner soms sjefer har deltatt på våre møter og respektert deres løfter om diskresjon i nesten førti år.. Det ville vært umulig for oss å utvikle vår plan for verden hvis vi hadde vært underlagt de skarpe lysene til offentligheten i løpet av disse årene. Men nå er verden mer sofistikert og klargjort til å marsjere mot en verdensregjering som aldri igjen vil kjenne krig men bare fred og velvære for hele menneskeheten. Den overnajonale suvereniteten til eliten og verdens bankdirektører[bankiere] er klart å foretrekke fremfor nasjonal selvbestemmelse praktisert i de tidligere århundredene.”
(Lectures Francaises, Juli-August, 1991, sitert av Hilaire Du Berrier Reports, September, 1991)
Det er kanskje ikke så rart at det er mistenkelig lite om Bilderberg i nyhetsmediene når man leser sitatet over. Legg merke til at han lokker med fred for hele verden, en plan for å oppnå dette er å avvæpne alle land og innbyggere, de eneste som vil få lov til å ha store mengder våpen er den nye diktatoriske verdensregjeringen, mest sannsynelig et kraftig reformert FN (Document 7277). Avvæpning av befolkningen er noe som går igjen hos diktatur, som bla. i Sovjetunionen hvor man ikke fikk ha våpen, så når innbyggerne innså hvilket diktatorisk monster regjeringen hadde blitt, hadde de ingen våpen å forsvare seg med eller ta tilbake makten med.
Det har vært veldig lite om Bilderberg i media, her er noen utdrag av noen av de få artiklene som har vært:
“Bilderberg er en hemmelig klubb der de mektigste i verden finner ut hvordan verden bør se ut.”
(Aftenposten - “Tre nordmenn på hemmelig maktmøte” - (oppdatert) 5.Juni 2004)
“Se for deg en klubb hvor presidenter, statsministere og internasjonale bankiere omgås og hvor kongelige er i nærheten for å forsikre seg at alle går overens… Velkommen til Bilderbergs verden. Den mest eksklusive og hemmelige klubb i verden.”
(BBC World Service - “Club Class (Simon Cox)” - 30.Mai 2002 (Radiotranskript))
“Bilderberg-gruppen ble dannet under den kalde krigen, men kritiseres av mange for å ha en konspiratorisk karakter og for forsøk på hemmelig styring av verden.”
(VG-Nett - “Mektig hemmelig gruppe møtes i Sverige” - 23.Mai 2005)
“Bak lukkede dører i et Bavariansk hotell, en gruppe av mektige menn og kvinner vil denne uken debatere verdens fremtid. Den 120 store samlingen, kjent som Bilderberg-gruppen etter et Nederlandsk hotell hvor den først møttes i 1954, har gitt opphav til utallige konspirasjonsteorier, fyrt oppunder av samlingens uoffesielle karakter og berømmelsen til dens deltakere.”
(Financial Times - “Power players gather to run the world” - 1.Mai 2005)
- På Bilderbergmøtet i 2003 som ble holdt i Versailles i Frankrike var det ikke mange fra verdenspressen for å rapportere om det viktige møtet, til tross for at det ble utsendt en pressemelding fra American Free Press hvor journalister fra hele verden ble anmodet om å komme for å dekke begivenheten. Men overraskende nok var den norske avisen Dagens Næringsliv på plass:
Faksimile fra Forsiden av Dagens Næringsliv 24.Mai 2003
“Innenfor murene sitter verdens mektigste menn. Utenfor veksler 13 menn på å holde utkikk, slik at de kan rapportere hjem. To tyrkiske reportere, fire konspirasjonsteoretikere, tre unge franskmenn fra Indymedia, to BBC-reportere og Dagens Næringsliv fra Norge. Det er verdenspressen.”
(Dagens Næringsliv 24/25 Mai 2003)
Det var ikke noen stor verdenspresse, da var det flere fra pressen som var på innsiden av murene:
“De 18 mediefolkene som deltok på møtet tier. De har fått fortrolig informasjon fra verdens mektigste menn, men vil ikke dele den med sine lesere, seere og lyttere. Det er mer behagelig å la være, for da blir de kanskje invitert neste år også.”
(Dagens Næringsliv 24/25 Mai 2003)
“Hvert år sitter det mellom ti og tyve redaktører og journalister fra verdens mektigste medier og deltar på møtene. Men de har referatforbud. Ingenting skal lekkes ut. Hvis det skjer, er fanden løs.”
(Dagens Næringsliv 24/25 Mai 2003)
De 18 fra Pressen var: Thomas Friedman (redaktør, New York Times, Paul A. Gigot (redaktør, Wall Street Yournal), Fareed Zakaria (redaktør, Newsweek), Alexandre Adler (sjefsredaktør, Le Figaro), Nicolas Beytout (sjefsredaktør, Les Echos), Marco Panara (journalist, Le Republica), Hubert Burda (publisher, Burda Media Holding), Matthias Nass (redaktør, Die Zeit), R. John Micklethwait (redaktør, the Economist), Gideon Rachman (Brussel-korrespondent, the Economist), Martin H.Wolf (redaktør, Financial Times), Jean-Louis Cebrian (adm.dir PRISA(mediemogul, gir ut El Pais)), Tøger Seidenfaden (sjefsredaktør, Politiken), Olli Kivinen (redaktør, Helsingin Sanomat), Conrad M.Black (styreformann, Telegraph Group (mediemogul)), Heather Reisman (president, Indigo Books & Music), Mark Steyn (frilansjournalist), Michael Ringier (adm.dir. Ringier AG(mediemogul)).
Norske mediefolk har også vært representert på Bilderbergmøter: Nils Morten Udgaard (utenriksredaktør Aftenposten), Per Egil Hegge (redaktør Aftenposten), John G. Bernander (kringkastingssjef NRK) (Kan ikke huske å ha hørt noe om Bilderberg på NRK, men det er vel meningen).
Dagens Næringsliv og de andre journalistene som var der for å rapportere, kom selvfølgelig ikke inn. De ble stående utenfor det sterkt bevoktede hotellet, mens de prøvde å speide etter kjente fjes. Bilderbergerne prøver å holde hemmelig når de møtes og hvor de møtes. Det var den tidligere BBC og The Guardian journalisten Tony Gosling som avslørte hvor 2003 møtet skulle være. Han har fulgt med på Bilderbergerne i flere år og har opprettet et eget nettsted om Bilderberg. På 2003 møtet var det to norsker: Egil Myklebust (styreformann Norsk Hydro) og Svein Gjedrem (sentralbanksjef). Hva gjør Svein Gjedrem, mannen som passer på det norske folks penger, bak lukkede dører med maktens elite? Sven Egil Omdal, skrev om Bilderberg i sin “medieblikk” artikkel, og så ut til å være bekymret over dette: “Richard Perle og Paul Wolfowitz er forkjøpsangrepet og terrorbombingens fremste apostler. Bør vi ikke bli bitte lite grann bekymret når de møter sentralbanksjef Svein Gjedrem bak lukkede dører?”
(Adresseavisen 2003 - S.E. Omdal - “Tause redaktører på maktens fang”)
“Ett av de mange temaene Svein Gjedrem ikke kunne snakke med pressen om, var forholdet mellom USA og Europa etter Irak-krigen. Han hadde sittet i lukkede rom og hørt de to fremste salgsrepresentantene for Den Nye Verdensorden (U.S. pat.appro-ved) vise neste års modeller, og alt han har og dele med offentligheten er et megetsigende smil.” (Adresseavisen 2003 - S.E. Omdal - “Tause redaktører på maktens fang”)
“Svein Gjedrem er sjef for den eneste norske pengebinge som har betydelig internasjonal interesse. Gjedrem var ikke begeistret over å bli avslørt som nyslått bilderberger.”
(Dagens Næringsliv 24/25 Mai 2003)
Det er spesielt illevarslende at sentralbanksjef Svein Gjedrem er en Bilderberger sett i lys av hva Professor Caroll Quigley, Bill Clinton`s mentor skrev i sin bok “Tragedy and Hope”, en bok som eliten mislikte kom ut og som ble prøvd sabotert. Quigley hevdet han var en insider og at han hadde fått studere de internasjonale hemmelige nettverkenes papirer. Han skrev blant annet:
“Maktene av finansiell kapitalisme hadde [en] vidtrekkende [plan], ikke mindre enn å skape et verdenssystem av finansiell kontroll i private hender i stand til å dominere det politiske system i hvert land og økonomien i verden som helhet. Dette systemet skulle bli kontrollert i en føydalistisk form av sentralbankene i verden som jobbet sammen, ved hemmelige avtaler oppnådd i stadige møter og konferanser.”
Det var flere sentralbanksjefer og visesjefer på 2003 møtet, også sjefen for Verdensbanken.
Det er vel ingen tvil om at dette er en hemmelighetsfull klubb. Men Bilderbergerne ser ut til å vekke skremmende liten interesse i de norske media og ellers. Men Steinar Bastesen fra Kystpartiet torde ta bladet fra munnen, han nevnte Bilderbergerne i sin trontale på Stortinget: “Fiskeristatsråden har vært utsatt for hardkjør i media fordi han har tilhørt Mormonkirken. Han har blitt utsatt for hardkjør fordi han er medlem av Frimurerlosjen. Hva med pressens interesse for Bilderbergerne, der sentrale politikere er med, en organisasjon som har som hovedmålsetting å legge ned nasjonalstaten? Er det ikke på tide at media også begynner å interessere seg for slike hemmelige organisasjoner?”
(Steinar Bastesen - Stortinget - 25.okt 2001)
Vi fikk ikke høre mer fra Bastesen på en stund, ca. 1 uke senere (tror jeg) fikk han hjerneslag og ble satt ut av politikken en lengre periode.
Bilderbergermøtet 2005:
Bilderbergs 2005-møte ble holdt 5-8 Mai på Dorint Sofitel Seehotel i Rottach-Egern, Munich, Bavaria i Tyskland. Daniel Estulin er en prisbelønnet undersøkende journalist som har gransket Bilderbergerne i over 13 år, han skal ha vært en av de to journalistene i verden som klarte å rapportere fra bak det kraftig bevoktede området. Og via hemmelige kilder har han klart å få med seg noe av det som ble diskutert. Og som Daniel Estulin sier, og har rett i, så blir G-8-møtene oversvømt av presse fra hele verden, mens Bilderbergermøtene med sikkert minst like mektige personer, så og si opplever en offentlig blackout.
Noe av det som ble diskutert på 2005-møtet:
- Bilderbergerne har bekreftet og forblir samlet i deres langsiktige mål om å styrke rollen FN spiller i å regulere globale konflikter og relasjoner.
- Noe som ble mye diskutert var konseptet om å innføre en skatt direkte til FN (det har blitt rapportert for mange år siden at prinsippet med at FN kan skattlegge verdens innbyggere er viktig for Bilderberg) fra folk i hele verden igjennom en skatt på olje.
- Bilderbergerne vil skaffe NGO`s (non-governmental organisasjoner, altså ikke-folkevalgte selvoppnevnte organisasjoner) mer autoritet. Det ble debattert om å gi, for første gang, ikke-folkevalgte selvoppnevnte miljøaktivister en posisjon med statsmyndighet på det bestemmende styret til instansen som kontrollerer bruken av atmosfæren, verdensrommet, havene osv.
- Olje. Henry Kissinger skal ha fortalt Bilderbergdeltakere at oljeprisen vil doble seg det neste året.
- EU-avstemningen i Frankrike.
- En politisk og militær konfrontasjon mellom Indonesia og Malaysia, og at dette kunne være en mulighet å komme inn i området med FN-styrker.
- Ifølge Estulins kilder var Bilderbergerne veldig sinte på den “alternative sannhetsbevegelsen” og dens motstand og avdekking av Bilderberg`s agenda. Spesielt den Kristne Patriotbevegelsen i Amerika ble fremhevet som en plage som måtte bli tatt hånd om. Bilderbergmedlemmer hevdet det var nødvendig å tilintetgjøre Amerikanske Patrioter som motsetter seg den Nye Verdens Ordenen. Noen Bilderbergmedlemmer uttrykket et ønske om å i all vesentlighet “invadere” USA med fredsbevarende styrker fra FN og konfrontere Patrioter. Etter hva jeg forstår så er det en god del Patrioter som mener at FN representerer et forsøk på å etablere en verdensregjering og en Ny Verdens Orden, og ta fra USA sin uavhengighet og gjøre dem om til en tjenerstat under FN (noe som de nok kan ha rett i). Og det vil sannsynligvis bli en konfrontasjon hvis/når FN prøver seg på dette, de Amerikanske Patriotene vil mest sannsynelig ha organisert seg i væpnede milits (noe som etter hva jeg forstår de har full rett til under den Amerikanske Grunnloven).
- Daniel Estulin skal ha bygget seg opp et troverdig nettverk av CIA, MI5 og Mossad insidere som er opprørt over hva eliten har planlagt for oss.
Bilder fra møtet i 2005:


Noen av deltakerne i 2005:
(Norge) Bjørn T.Grydeland, Ambassadør til EU - (Norge) Geir Lundestad, Direktør, Norwegian Nobel Institute, Norwgian Nobel Committee - (Norge) Egil Myklebust, styreformann SAS - (USA) Richard N. Haas, President, Council on Foreign Relations - (USA) David Rockefeller, medlem J.P. Morgan International Council - (Internasjonal) Jose M.Durao Barroso, President, European Commision - (Internasjonal) Jaap G. de Hoop Scheffer, Generalsekretær NATO - (USA) Henry A.Kissinger, Styreformann, Kissinger Associates, Inc - (Tyskland) Angela Merkel, Styreformann CDU; Styreformann CDU/CSU-Fraction - (Tyskland) Josef Ackermann, Styreformann, Group Executive Committee, Deutsche Bank AG - (Italia) Franco Bernabe, Visestyreformann, Rothschild Europe - (Frankrike) Nicolas Beytout, Sjefsredaktør, Le Figaro - (Frankrike) Terese Delpech, Direktør for Strategic Affairs, Atomic Energi Commission - (USA) William C.Ford jr., Styreformann og CEO, Ford Motor Company - (USA) Timothy F.Geithner, President, Federal Reserve Bank of New York - (Israel) Eival Gilady, Strategisk rådgiver til statsminister Sharon - (USA) Donald E.Graham, Styreformann og CEO, The Washington Post Company - (USA) Norman Pearlstine, Sjefsredaktør, Time Inc. - (USA) Richard N.Pearle, Resident Fellow, American Enterprise Institute for Public Policy Research - (Belgia) H.R.H. Prins Philippe - (Nederland) H.M. Dronningen av Nederland - (Spania) H.M. Dronningen av Spania - (Internasjonal) Jean-Claude Trichet, Direktør, Europeiske Sentralbank - (Internasjonal/USA) James D.Wolfensohn, President Verdensbanken - (USA) Paul Wolfowitz, utpekt President Verdensbanken - (USA) Faared Zakaria, Redaktør, Neewsweek International.
Norske deltakere som skal ha vært på tidligere møter:
- Niels Werring jr. - Direktør Wilhelm Wilhelmsen Ltd. A/S.- Leif Hoegh Westyre - Tidligere President, Norwegian Shipowners Assoc.- Erik G. Braathens - MD og CEO, Braathens SAFE.- Arne Olav Brundtland - Norwegian Institute of International Affairs.- Kristin Clemet - Deputy Director General, Confederation of Business and Industry.- Per Ditlev-Simonsen - Sverre Ditlev-Simonsen & Co.- Christian Hambro - Generaldirektør, Research Council of Norway.- Per Egil Hegge - Redaktør Aftenposten.- Egil Myklebust - Leder Norsk Hydro.- Jan Petersen - Parlamentarisk leder, Høyre.- Inger E.Prebensen - President Kjøpmannsbanken.- Eivind Reiten - Norsk Hydro.- Thorvald Stoltenberg - Co Chair Steering Committee on Fmr Yugoslavia.- Kjell Storvik - Leder, Den Norske Bank.- Nils M.Udgaard - Utenriksredaktør Aftenposten.- John G.Bernander - Kringkastingssjef NRK.- Kåre Willoch.- Gro Harlem Brundtland.- Tinus Nagell-Erichsen.- Jens Stoltenberg.
BILDERBERG HADDE 2006-MØTENE SINE I POSH BROOK STREET RESORT I NÆRHETEN AV OTTOWA, CANADA, 8-11 Juni.
De norske deltakerne var:
- Egil Myklebust (SAS og Norsk Hydro).- Harald Norvik (ECON Management AS).- Johann O. Koss (President og CEO, Right To Play).- Siv Jensen (Fremskrittspartiet).
Bak Kulissene
Dette innlegget ble publisert torsdag 9. november 2006 klokken 0:16 og er arkivert under Politikk, Samfunn, Media Vaktbikkje, Konspirasjonen, Makten Bak Makten, Den Nye Verdensorden. Du kan følge med på responsen til innlegget med RSS 2.0-strømmen. Du kan legge igjen en tilbakemelding eller en tilbakesporing fra din egen side. Skriv Post EMail This Post
Legg igjen en kommentar
Du må være innlogget for å kunne legge igjen en kommentar.
Bevisste Borgere av Norge drives med kraft fra WordPress Innlegg (RSS) og kommentarer (RSS).

Om svensk erhvervsliv

”Lars Berns bog ”Svart snö” (”Sort Sne”) er en af de bedste skildringer af dagens Sverige”, skriver anmelderen Ulf Nilsson i avisen ”Världen i dag”, ”en thriller så fast forankret i virkeligheden, at den gjorde mig dybt beklemt.”

I forordet beskriver Industrimanden Lars Bern Sverige, sådan som han synes det har udviklet sig. Men det skal der ikke snakks højt om, hvis et forlag skal udgive bogen. Derfor er sandheden kamoufleret i en romantekst, men de, som har benene inden for i svensk erhvervsliv, genkender nok personerne.


”I offentlig virksomhed er det meningsløst at være egnet. De vellønnede job går alligevel til samfundets politiske klasse. Sektor efter sektor i det offentlige politiseres og magt og chefstillinger havner i hænderne på politikere uden så meget som nødvendig kompetence for jobbet.

Bern troede engang, at den private sektor, næringslivet, var anderledes, men ”Akkurat som i det politiske magtapparat opdagede jeg, hvordan næringslivets kerne var i gang med at rådne indefra...Nepotisme, forfald og hurtigt voksende korruption lettedes af stemmestærke aktier koncentrerede hos nogle få finansfamilier. Det hele fik næring fra befolkningens hurtigt voksende pensionsopsparing og sparen til andre fonder, som skaffede systemet enorme ansigtsløse kapitalbeløb i form af stemmesvage aktier. Disse penge er næsten frit disponible for dem, som kontrollerer de stemmestærke aktier. Ordningen forsvares af socialdemokraternes ledere som foregiver at repræsentere de store pensionskollektiver samtidigt med, at de hele tiden spiller under dække med de største kapitalejere. Hvorfor blev pludseligt de absolut rigeste i landet befriede for formueskat…?
Spørgsmålet giver ekko gennem hele bogen.
Lars Bern hudfletter skandalerne i ABB, Skandia, Astra og Fortum.
Aktiesparerne i Astra regnede ud, at pensionsopsparerne mistede over 200 milliarder på aktiesalget....Den socialdemokratiske regerings børsintroduktion til overpris af Telia... er yderligere et skandaløst exempel på plyndring af almindelige folks resourcer. Han tilføjer, at det ansvarlige rigsdagsmedlem blev en meget højt lønnet direktør i et konkurrerende firma. Flyveindustrien SAAB overlevede, tak være en milliardudgift uden lige til et kampfly, som ikke behøvedes. Vicedirektøren i SAAB var tidligere regeringsmedlem og formand for SSU (Socialdemokratiets Ungdomsforbund).
”Sort Sne” fortæller, hvordan ”Stor-Hans” på visse faste aftener besøgte regeringschefen for at spise biksemad, tage en snaps og en beslutning om alt, hvad der virkeligt var vigtigt. Døren til Kancelihuset åbnedes af en ”edssvoren” tjenestemand. I virkelighedens virkelighed var han ikke mere ”edssvoren” end at det kom ud, at Marcus Wallenberg på torsdagsaftener besøgte Gunnar Sträng for at de på tomandshånd - givetvis uden protokol og demokratisk indsyn - kunne gøre op om det væsentlige.
Bern slutter af med en kraftig salve om, at fordægte og ganske unødvendige myndigheder vokser frem som svampe af jorden for at forsørge den hurtigt fremvoksende røde adel, som udvikles rundt om socialdemokratiet og fagforeningerne.
(Kilde: Världen i dag 18.4.2007)

Helligt ko-tis hjælper på lektierne

En skole i Indien og dens elever er blevet “rensede” med ko-urin ved forstanderindens afgang. Hun var en ”uren”.
Den kedelige racistiske episode skete i Bhandara i den indiske centralstat Haharashtra.

På trods af, at den indiske grundlov, der blev vedtaget for 50 år siden, forbyder skelnen mellem kasterne og dermed diskrimination, er fordommene i Indien om mennesker fra de lave kaster eller de helt kasteløse, de såkaldte ”dalit”, stadig meget udbredte.
Grundskolen og Mellemskolen i Bhandara havde været ledet af en ”uren” forstanderinde, og ved hendes afgang havde lærerinderne besluttet at rense alt det, der kunne være blevet ”besmittet”.

De brugte det indiske renselsesritual og bestænkede vægge, gulve, loft, inventar, klasseværelser, have og frem for alt skoleeleverne selv med urin fra den hellige ko, på hinduistisk: ”goumutra”, som anses for den mest hellige væske. Efter hvad eleverne har fortalt politiet, har forskellige lærere samlet dem i klasseværelserne og overstænket dem med ko-tis og forklaret, at børnene bagefter bedre kunne studere. Renselsen blev arrangeret af den nye forstanderinde, som tilhørte brahminernes første kaste, og vandt tilslutning i lærerkorpset.
Mange forældre har klaget til politiet og har organiseret protester uden for skolen, men lærerkorpset og den ny forstanderinde afviser ethvert ansvar.
Forældrene har også råbt slogans imod politiet, som efter deres mening ikke har taget alvorligt nok fat på sagen, fordi den drejer sig om de ”urene”.

Kilde: det italiensk nyhedsbureau ANSA

Hagekors og tørklæde

Søren Krarups sammenligning mellem hagekors og islamisk tørklæde
er naturligvis helt i skoven og må bero på vor tids manglende historie-
kundskaber.
Hagekorset har intet som helst med ondt at gøre, tvært imod. Som alle
ved - eller burde vide - er det et gammel symbol for - ølbrygning.
Humlen ved det er, at skoleundervisning er blevet nedgjort.
I sin tid lå der en grundsten - i Glyptotekets gulv med et stort hagekors som symbol på øllets basis for al kultur. Ser vi på historiens gang, ser vi hvor vigtig ølkulturen var. Øllet var langt sundere end mange byers drikkevand. I byen Goslar i Harzen måtte borgerne holde sig fra at komme urenheder i floden, når man skulle brygge øl af vandet. I middelalderens klosterregnskaber ser vi, at både munke og nonner tyllede adskillige potter øl i sig. I Tyskland har man holdt ølkulturen højt i hævd med store årlige fester i München, hvor man synger til øllets pris.
Brygger Jacobsen blev inspireret heraf til sit bryggeri i Brolæggerstræde.
Som en enorm misforståelse efter sidste krig brød man Glyptotekets
grundsten med hagekorset op af gulvet og gemte det bort for evigt (?).

En tysk mand med et skægt udseende prøvede i 1923 et rigtig hit, nemlig at kuppe sig til den store Bierstube i München. Derfra stammer sangen ”Bier her, Bier her, oder ich fall um”. Han havde højtflyvende planer om at samle alle Europas
folk under én hat, så der aldrig mere skulle være krig imellem dem -
altså nøjagtig de samme gode planer, som EU har.

Så man i stedet kunne samles fredeligt omkring bryggermesterens - Ölfass.

SKÅL.

Katastrofehjælp

Frelsens Hær i Skåne har sans for humor! I tirsdags sendte de en lille pakke ”katastrofehjælp” til samtlige 66 Scandic-hoteller i Sverige.

Hjælpen må frem, så ikke de mimosefølsomme humanister finder en bibel på et hotelværelse, mente komiker og Frelsersoldat Mackan Andersson.
”Katastrofehjælpen” bestod af et øjenbind og ørepropper, som kan udlånes til de hotelgæster, som bliver dårlige af at se bibler på hotelværelserne.
(Kilde: Världen i dag 18.4.07)

Anarkistisk retsvæsen

I går torsdag (19.4.07) hørte man via BBC og Veritas blog, at en gruppe mænd, som alle var medlemmer i en islamisk paramilitær organisation
var blevet frikendt ved Irans højesteret. De havde for 5 år siden i byen Kerman myrdet 18 mennesker, som de anså for moralsk fordærvede.

Nogle blev stenet ihjel, andre kvalt. Et ungt par blev dræbt, fordi gruppen mente, de havde dyrket sex uden at være gift (selvom nogle angav, at de var gift eller forlovet). En mand blev begravet levende.
Ligene blev kastet ud til sjakalerne.

Enkelte af morderne kan dog få fængselsdom eller skal betale skadeserstatning til ofrenes familie.

Som begrundelse for frifindelserne angaves, at gruppen af en
imam havde fået godkendt deres projekt: at dræbe dem, der synder.

Samarbejdslande

TV-nyhederne viste torsdag nogle glimt fra et par af vore fremtidige nære kollaborationslande, hvis det da går som EU og islam har planlagt. Glimtet fra Tyrkiet drejede sig om forfølgelse af kristne og massakre på nogle Bibeludgivere, som bagbundne fik halsen skåret over.

Det andet glimt var fra Marokko, hvor DR´s journalist opsøgte familien til en 17-årig, der havde været i ledtog med en selvmordsbomber. Han kastede bombebæltet fra sig, da politiet dukkede op. Vi fik et par ord om, at store dele af befolkningen i Marokko lever i yderste fattigdom, mens kongen og nogle relativt få andre var velhavende.
Hvis nogen ikke skulle vide det, indgår Marokko i de EU-planer, som tidligere benævntes ”Barcelonaprocessen”, men som siden skiftede navn til ”Anna Lindh-Fonden”. Tanken er, at vi europæere skal åbne vore lande for Marokkanerne på lige fod med EU´s tidligere aftaler med araberne.

Jamen, hvor vi dog glæder os til samarbejdet!

Skandale!

Fra de betrængde Sverigedemokrater:

Danske politikere forsvarer over en bred front vor ret til møde - svenskerne tier!

I dag fik jeg mulighed for at komme i Dansk TV2 Lorry på grund af vort rigsårsmøde i København næste Weekend.

Mens de svenske politikere i rigsdagspartierne tier stille, går de danske politikere ud og forsvarer over en bred front vor ret til at holde vort demokratiske møde. Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og den socialistiske Enhedslisten mener, at det burde være en soleklar rettighed for os, Sverigedemokrater, at holde vort møde.

Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti sætter spørgsmål ved, om Sverige egentlig kan kalde sig for et demokrati. Jeg kan ikke andet end at holde med ham...

Tak Danmark og det danske folk for at I går ind for demokrati og ytringsfrihed! Vi vil aldrig glemme jeres hjælp!

Hvad forskel er der på totalitært og totalitært?

Den vigtighed, som fundamentalistiske muhammedanere selv tillægger det islamiske tørklæde afslører, at det ikke er et almindeligt bondepigetørklæde, hvilket de fleste danskere på nuværende tidspunkt vist er klar over. Når det fundamentalistiske Saudiarabien giver ”tørklædepenge” til unge muslimske kvinder i Europa, så betyder tørklædet noget alvorligt. Når muslimske lande som Tyrkiet diskuterer og laver regler for, om man må bruge tørklædet i det offentlige rum eller ej, så har det betydning. Tørklædet viser, at bæreren er muhammedaner og dermed ”ren” i modsætning til de ”urene” danske kvinder eller andre kvinder fra Vestverden, som ikke er tilslørede. Muhammedanske kvinder siger også selv, at de med tilsløring føler sig trygge
over for mænd. Det samme har imamer i Danmark givet udtryk for, når de opfordrer danske kvinder til at tage sløret, så de ikke bliver voldtaget.
Det er den samme tryghed, som får og geder må føle i Zoologisk have, når rovdyrene ikke kan flænse dem.

Det islamiske tørklæde er ikke som Svend Auken demagogisk gav udtryk for i TV-nyhederne 19/4, at politikerne selv måtte bestemme deres påklædning - underforstået, at det er en almindelig acceptabel påklædning. Det er som Søren Krarup siger at sammenligne med andre totalitære ideologiers mærker. Et totalitært system er totalitært, ligegyldigt hvad navn, det bærer. Hvad forskel er der på det fundamentalt totalitære i Maos Kina, Stalins Sovjet, Hitlers Tyskland, Pol Pots regime og - islam?

Bruger børn til EU-frimærke-propaganda

Sverige udgav sidste år en frimærkeserie, som lagde an på islamisering af landet. Det vil næppe undre nogen at høre, at det var EU, der stod bag. Deres aftaler og traktater skal jo gennemtrunmfes med propaganda på alle felter. Og da man ikke generer sig for at opdrage børne til politisk-korrekte meninger og islamisere dem, så havde postvæsenet arrangeret en børnekonkurrence om den bedste tegning, der kunne illustrere begrebet ”integration”. Her er resultatet:



En anden svensk frimærkeserie på fire mærker dyrker emnet ”fritid”
Midsommerens glade ”flickor” i lyst, let sommertøj er byttet ud med tilslørede gestalter, som ikke giver den mindste myg ved skovsøen mulighed for at tanke op. Skal man tro navnebroderiet på den ene kvindes tørklæde, så hedder hun ”Irina”. Irina Gebuhr har tegnet frimærkerne
Den viste bl.a. muslimske kvinder indhyldede i hijab siddende på græsset ved en skovsø, åbenbart i snak med en ”uren”, utilsløret vantro svensker, mens en elg sjasker i vandet i baggrunden, - en mørkbrændt far på fisketur med sin datter, - og en stor hund, der vogter på en tilhýldet muslimsk kone og hendes datter, der svømmer i skovsøen Kort og godt et enormt og helt usandsynligt kultursammenstød. Muhammedanere sætter ikke pris på at færdes i Sveriges store skove og afskyer hunde.

Sveriges postvæsen forklarer, at man her `er vidner til en dialog mellem kulturer`, skønt alle ved, at al sand dialog mellem islam og det sekulære og demokratiske Vesten er et forvrövlet fatamorgana uden hold i virkeligheden. Lige så umulig som at forene ild og vand.
Irina Gebuhr har tydeligt nok villet tækkes magthaverne.

Men minsandten om ikke det nu viser sig, at også Danmark har deltaget i den politiserende propaganda.
Også her inddrog man börnene og lavede tegnekonkurrence.
Temaet for år 2006´s to EUROPA-frimærker var ”Integration set ud fra børns/unges synspunkt”.
Vindere blev den 13-årige Rikke Veber Rasmussen fra Hesselager(4,75 kr.) og Anette Bertram Nielsen (7,00 kr.)

Har svensk politi givet op?

De ved det godt, svenskerne. De ved, at de er overladt til sig selv.
De har vidst det længe. Før end Johan Engblom skrev om sin gode ven og nabo, Rolf, i Esbjørnamåla i Småland. Engbloms bog, ”Et helt almindeligt mord”, afslørede nådesløst myndighedernes mangel på ansvar og politiets inkompetence, og nu har Jonas Hartelius udgivet en bog om Sveriges ”Systemtruende Kriminalitet”.

Nogen kan slå dig i hovedet og tage dine penge. Du kan blive voldtaget og/eller myrdet. Nogen hakker sig ind i din computer og tømmer din konto på internetbanken. Nogen anden placerer i stedet for en portion børneporno i din computer, angiver dig og sørger for at du mister både arbejde og borgerlig tillid. Du havner helt uskyldigt på en PET-liste og bliver pludseligt en nullert, som må slås med retssager i femten år for til sidst - i bedste fald - at få 100.000 kr. i erstatning.

Der kunne anføres betydelig flere exempler, alle hentede fra bogen ”Systemtruende kriminalitet”. Selvom teksten er ret tør, anbefales bogen til alle, der vil vide, hvor stærkt - eller svagt - samfundet er.
Ni experter har samarbejdet og fremstillet en kaskade af fascinerende information.
”Clia-kartellen”, som sælger columbiansk kokain til verden, har haft op til 100.000 ansatte, støttede af et IT-system af samme kategori som et stort, multinationalt firma. ”Medellin-kartellen” i samme land er næsten lige så stor og lige så effektiv.

Om ”Medellin-kartellen” har jeg (boganmelderen i ”Världen i dag”) i parentes sagt egen erfaring. En dag for nogle år siden gik jeg omkring i byen og spurgte folk ud - om kokain naturligvis. Efter fire timer kom en mand pludseligt hen til mig på gaden og forklarede: ”Vi ved, hvad du er i gang med. Du er ikke længere velkommen her. Stik af!”
Vi stak af.
Verdens narkohandel omsætter (skriver bogens redaktør Hartelius) 322 milliarder dollars om året, omtrent lige så meget som Sveriges BNP.

I kapitlet om terrorisme skriver Gunnar Jervas, at risikoen for at terrorister vil anskaffe og bruge kernevåben turde være overdreven. Han fremhæver, at terrorister kan opnå mindst lige så meget med trusler som med voldshandlinger. Kan man skræmme livet af en tilstrækkelig stor del af befolkningen - måske i forbindelse med bomber i tunler eller på broer - så retter man et frygtelig slag mod samfundet.

Svenske Dagbladets medarbejder, Richard Swartz bidrager med en glimrende artikel om æresmord, og Angela Langenskiøld beskriver pengevask, bl.a. hawala-systemet, hvor du helt enkelt går til en udpeget person, afleverer et antal tusindlapper og siger: Betal venligst så og så mange penge til den og den i Karachi. Du må betale en ubetydelig afgift og får så et kodenummer. Du ringer op til den og den og meddeler koden og navnet på en kontaktperson i Karachi. Pengene betales i reglen ud i løbet af et døgn. Der råder ingen tvivl om, at en lang række af verdens terroristgrupper anvender sig af hawala, som er usædvanlig godt beskyttet mod myndighedernes overvågning.

Kapitlet om den organiserede kriminalitet i Sverige er skrevet af reporteren Lasse Wierup fra Dagens Nyheder. I følge Wierup (og kriminalpolitiet) findes der omkring 4000 personer i Sverige, næsten alle mænd, som på visitkortet kunne skrive ”gangster”. De største organisationer er MC-banderne Hell Angels og Bandidos, men også OG (Original Gangsters) og Wolfpack er vigtige. Ligesom ”juggarna” (=jugoslaverne) og ”albanerna” samt i tiltagende grad østeuropæere, inklusiv russere, som i stor udstrækning sysler med menneskehandel og alfonseri.

Det som skræmmer mest ved bogen er, at konklusionen uundvigeligt bliver, at politiet har givet op. ”I Skåne var information om MC-miljøet helt nedlagt i lang tid, eftersom den eneste ansvarlige politimand, der endnu var i tjeneste, var sygemeldt” skriver han.

Det står slemt til, når politifolk fortæller, at kolleger begynder at lukke øjnene for, hvad der sker. Anledningen til dette skulle være en voksende angst for MC-banderne, eftersom flere bombeattentater mod politi og anklagere er uopklarede…

Hvis politiet er bange, hvad skal vi andre så være?


Kilde: Johan Engblom ”Ett helt vanligt mord”, Leo Förlag og Jonas Hartelius
”Systemhotande brottslighet”, Langenskiöld Förlag, Ulf Nilson i Världen idag 11.4.07.

Svensk "demokrati"

Sveriges nærmeste naboer har i årevis med forbløffelse, stigende til forargelse og ubehag set på, at Sveriges regime har gjort alt, hvad de kunne for at bekæmpe det demokrati, som de udadtil foregiver at ville forsvare.
Før valget i 2006 trøstede mange svenskere sig med, at det var socialdemokraterne og kommunisterne, der stod bag, og at det ville blive anderledes, når man fik en borgerlig regering.

Men Nej. Rigsdagspartierne har svigtet, så udlandet nu kan se det tydeligere end nogensinde
før: Sverige har ikke noget demokrati. Rigsdagspartierne er interesserede i at have rigsdagen for sig selv, at med alle midler forhindre at nye partier kommer ind.

Med Berufsverbot, bagtalelser, injurier, løgn og pøbeloverfald har man med hjælp fra massemedierne forfulgt et demokratisk, opstillingsberettiget parti i årevis.

Sverigedemokraterne er nu nødsaget til at henlægge deres årsmøde for de delegerede til Danmark.

Jo, situationen i Sverige er (desværre) som den beskrives i en lille ny bog fra ”Dansk Kultur” med titlen ”Sveriges Tragedie”.

Pas på sproget

Bloggen ”Budstikken”, som kæmper imod nedgøringen og forfladigelsen af vort danske sprog, gør opmærksom på, at Italien nu også - analogt med flere andre lande - slår fast, at landets officielle sprog er dets største nationale sprog, altså italiensk.
Europas lande indser åbenbart, at andre sprog kan trænge sig på i den forvrøvlede ”multikulturs” navn.
Sverige derimod har - for ikke at "krænke" nogen - afvist en sådan beslutning i rigsdagen.

Den svenske biblioteksforening gør i øvrigt opmærksom på 5 problemer i deres bogverden:

1. Læseforståelsen mindsker
Ifølge lærerforbundet synker læseforståelsen, d.v.s. selve grundlaget for indlæring. Tæt ved en femtedel af folkeskolens elever læser ingenting i fritiden. Lige så mange læser aldrig en skønlitterær bog i skolen. En fersk rapport fra skolevæsenet peger på alvorlige mangler i læse- og skrivekundskaberne blandt eleverne i de højere uddannelser.

2. Skolebiblioteker mangler
Skolebiblioteker med åbningstid på mere en 6 timer om ugen mangler i 6 af 10 grundskoler. En undersøgelse i 2005 viste, at 79 % af byrådsmedlemmerne ikke var indstillet på at bevillige yderligere resourcer, så alle grundskoler kunne få brugbare biblioteker i nær fremtid.

3. Færre bøger - færre steder at låne
Boglånene har været nedadgående de sidste 7 år. Udlånene på
folkebibliotekerne er sunket med 13 millioner bøger siden 1980. Det totale antal biblioteksbøger synker også - med ca. 700.000bøger om året siden 2003. Siden 1990 er 382 biblioteksfilialer blevet lukket (=mere end hver fjerde filial). Desuden er antallet af nyinkøb gået betydeligt ned.

4. Kløfterne øger
Kløfterne øger i anvendelsen af bibliotekerne, læsning af bøger og brugen af internet. Tæt på 90 % af de højt uddannede bruger bibliotekerne og læser bøger. Af de lavt uddannede er det 42 %, der besøger bibliotekerne, 71 % som har læst en bog og 47 % som benytter internet. Blandt de lavt uddannede gik læsning af bøger ned fra 81% til 71% fra 2001 til 2004, og brugen af internet gik ned fra54 % til 47 %, mens de højtuddannede lå på et stabilt højt nivau: over 90 %.

5. Over 80 % af kommunerne har ingen planlægning for biblioteker.
I henhold til biblioteksloven skal Sveriges kommuner udarbejde planer for deres biblioteksvirksomhed. I begyndelsen af 2006 havde kun 53 af landets 290 kommuner en aktuel biblioteksplan.

Et gammelt 68-idol

Statsbanernes tidsskrift ”Ud & se” har her i april et gammelt 68-idol på forsiden. Sprog og tekst er tilsvarende politisk korrekt! ”Røvture” står der.

Med mellemrum hører vi et ekko fra 68´erne, men altid kun den halve historie. Den anden halvdel har man ”glemt”. Jeg skal her belyse noget af den halvdel, der mangler i DSB´s blad om Tine Bryld og hendes strålende indsats. Det kan måske give en forklaring til teksten, at ”Tine Bryld blev lagt for had…”

Da DR´s ungdomsprogram, ”P 4” skulle nedlægges 1997, fortalte Tine Bryld i TV maj 1997, at.udsendelserne havde været venstreorienterede, men at ”hun nu havde fået et mere nuanceret billede…”.


Tine var et ret så vildt og fremmeligt barn. Man var vel voksen med 10-12 års alderen: ”Så ved man sgu godt, hvad det drejer sig om”.
Hun var et fund til nedbrydning af det gamle samfundssystem. Som socialrådgiver blev hun ”De unges rådgiver” bl.a. i det hashfyldte Projekthus, medlem i Mentalhygiejnisk Forening* og sammen med andre hash-liberale personer ansat på Mentalhygiejnens narko-kontaktcenter under psykolog Karen Berntsen, hvor hun ligesom andre dækkede over narkohandel.
Hun opfordrede forældre til at ryge hash sammen med deres børn. Og sammen med sin fætter, læge Peter Ege, var hun initiativtager til oprettelse af et sprøjterum for stiknarkomaner på Mentalhygiejnens narkocenter på Nørrebrogade. Det blev dog lukket af politiet efter anmeldelse, för det åbnede. Men senere kom det alligevel i gang.

Trods påtale af denne gåen-ind-for-ulovligheder til andres fordærv blev Tine Bryld ”håndplukket” af statens chefnarkokonsulent Peter Schiøler til en uopslået stilling som narkokonsulent for undervisningsminister Knud Heinesen. Det gjaldt i første hånd en treårig periode. Stillingen var uden kontor, uden kontortid og uden telefon. Tine Bryld blev af undervisningsministeriet udlånt 60 % af tiden til socialminister Eva Gredal som kontakt til Christiania - til undren for politiets uropatrulje, der kendte hende fra adskillige minut-rapporter.

Som narkokonsulent for Frederiksberg Kommune (påtvunget kommunen ovenfra) viste Tine Bryld sig aldrig i sin stilling. Det syntes kommunen lettet over og insisterede aldrig på at se hende.

I juni 1972 blev hun indvalgt i Mentalhygiejnens bestyrelse og blev derved medlem af miniatureforeningen: Mentalhygiejnisk Forening for Børne og Ungdomsforsorg, der modtog million-statsstøtte til sit virke.

Da Tove Nielsen fra Venstre blev undervisningsminister ønskede hun tilsyneladende at dæmme op for de narko-venlige narkokonsulenters virksomhed, men blev åbenbart tvunget til at genansætte Tine Bryld.

Tine Bryld var aktivt medlem i den anarkistiske, forældrefjendske organisation BRIS. Bogstaverne stod for ”Børns Rettigheder i Samfundet”, men fik hurtigt øgenavnet ”Barne-Rov I Samfundet”, idet man med flyveblade og lignende opfordrede pubertetsbørn til at løbe hjemmefra. De kunne få støtte af det offentlige og gå aktivt ind i Børnenes Befrielsesfront, Børnemagt eller i Christiania.

Samfundet skulle ændres. Det var det, det handlede om. Tine Bryld havde de rette meninger og var VS-kandidat til Frederiksberg Kommune 1975. Hun blev naturligvis bakket op af venstrefløjen og gennem DR´s program ”TVÆRS” var der alle tiders mulighed for at påvirke de mindreårige. Tine Bryld benyttede børnenes mange telefonsamtaler til sine bøger, som gerne anbefaledes af bibliotekscentralen. Yderligere påvirkning havde Bryld gennem bladet ”Menneske, Stof, Samfund”. Hun fik PH-pris, boghandlermedhjælpernes børnebogspris, Inger Jespersens legat, Alt for Damernes ”Gyngestolspris” etc., etc.

Den ene hånd vasker den anden.
Det gjaldt at nedrive det bestående, sætte forældregenerationen på porten og påvirke børnene, så de aldrig skulle finde tilbage.


*) Landsforeningen for Mentalhygiejne var en slags fagligt kartel for psykiatere, psykologer og socialrådgivere og drev en 5. kolonneagtig virksomhed under Den kolde Krig.

Voldtægt - et grusomt våben.

Voldtægt - et grusomt våben!
Gentofte Hovedbibliotek viser en fotoudstilling af den prisbelønnede sydafrikanske pressefotograf Jodi Bieber. Selvom han ikke kan vise selve forbrydelsen i al dens barbari, er det lykkedes ham at fremkalde den uhyggestemning, som de ulykkelige kvinder bærer rundt på som et traumatisk allestedsnærværende minde resten af livet.
De lider ikke bare af fysiske smerter i underliv og krop, men af psykiske problemer og ofte angst for følgesygdomme som aids.
Voldtægt drejer sig kun i ringe grad om sex. Det drejer sig om magt, straf, hævn, ydmygelse. Voldtægt er tabu og det er skamfuldt for ofret, som gerne bliver forstødt af sin ægtefælle og
udstødt af samfundet.
I mange lande bliver voldtægtsmanden sjældent retsforfulgt. I henhold til koranen
er det kvindens skyld, noget vi ogs har hørt imamer sige i Danmark (f.ex. hvis kvinder går uden slør eller med korte kjoler). Hvis kvinden ikke kan stille med fire vidner til overgrebet, så anses hun helt enkelt for løgner og kan i flere lande straffes med pisk eller med stening.
Målet med voldtægt er at familierne og samfundet går i opløsning. Voldtægt er den mest primitive form for krigsførelse og bruges i stort omfang. F.ex. Blev 40 % af alle kvinder og piger voldtaget ved borgerkrigen i Liberia.
Udtillingen er lavet i forbindelse med organisationen Læger uden grænser, som hjælper
voldtægtsofre i mange lande, ikke mindst i Afrika. I Congo behandlede Læger uden Grænser 3.500 voldtægtsofre i 2005. Den ældste var 80, den yngste 4 måneder!
I forbindelse med udstillingen er der foredarg ved Meret Engell den 26. April kl. 17.00 p hovedbiblioteket.
Vort naboland Sverige har ifølge kriminalstatistikken en usædvanlig høj voldtægtskriminalitet i Europa.

68´ernes indoktrinering af skoleelever

Anna Lyttigers blog har halet baron Gregers Dirckinck-Holmfeld frem af mølposen. Han hørte til i TV´s kulturafdeling og i børneteatergenren og var ligesom andre 68´ere meget aktiv igennem 70´ og 80’erne. Det vrimlede med politiserende børneteatre. Titlerne på stykkerne var ofte taget fra de traditionalle børneeventyr for at bilde forældrene ind, at det var de ”gode, gamle” stykker, der vistes og ikke noget marxistisk snak eller man brugte andre vildledninger. Visse stykker havde til formål at nedbryde almindelig gængs moral som f.eks. at man ikke må stjæle eller skulle fylde børnene med sjofelheder…

Dirckincks dokumentardrama om Englandskrigene 1801-14 udsendtes som hørespil. For at få sine politiske synspunkter frem havde Gregers taget sig nogle kunstneriske friheder af historiens forløb og fik den almægtige Frd. 6 til at havne på Sprogø, hvor kongens elskerinde kunne sige ham nogle sandheder.
I 1982 var der stridigheder mellem de ansatte i TV´s kulturafdelinge. Programdirektør Hans Jørgen Jensen måtte gribe ind: ”Gregers forpester luften”, mens kulturafdelingens chef mente, at friherren ”havde haft nerverne lidt uden på frakken på grund af nervepres.”
I 1986 gik Gregers over gevind. I ”Lørdagskanalen” havde han brugt en falsk asylansøger. Berlingeren kunne fortælle, at den falske asylansøger var tolk i Flygtningehjælpen og var blevet udstyret med en minibåndoptager i støvlerne for at spille iransk asylsansøger ved grænsen. Men grænsepolitiet havde opdaget båndoptageren og falskneriet. Formålet havde været, at ville bevise ”dansk politis racistiske holdning til asylansøgere.”
”Et så lavt journalistisk niveau, at man vel ikke har set noget tilsvarende.” mente justitsministeren.

Hvad angår skolernes historieundervisning, viste Annika Elmkvist´s ”Historiebogen” fra Demos vejen for vore børn til den rette marxistiske tro. Bogen og Jannik Hastrups tegnefilmatisering af den bruges stadig i folkeskolen og på Nationalmuseet
Sven Skovmands skolebog om Sovjet fik begejstret omtale af Bibliotekscentralens lektører. Også anmelderen i bladet ”Folkeskolen”, Per Birkebæk, var ovenud entusiastisk og foreslog Skovmand til årets skolebogspris! På Sovjets ambassade modtog Skovmand en æresbevisning for sin indsats. Han fortsatte med nye skolebøger og stiftede sammen med andre forlaget Hedeskov I/S i Odder.
Skovmand begyndte udgivelse af avisen SAMTID til skolens samfundsundervisning i 1976, men oplysningerne var ikke altid korrekte. Således hævdede han, at der ikke existerede nogen ”Arne Herløv Petersen-sag”, hvorefter JP måtte sætte ham i rette: AHP var blevet arresteret og sigtet for spionage, og hans forbindelse i Sovjetambassaden, sekretær Merkulov, blev udvist af Danmark. Skovmand sad i øvrigt i præsidiet for Landsforeningen Danmark/Sovjet.
Historie er et faktafag. Der har naturligvis altid existeret historieforfalskning, eftersom historien skrives af sejrherren. Men netop derfor er historie så fascinerende: den er som en kriminalroman, hvor man må grave til bunds i kildematerialerne for om muligt at finde sandheden. Den historiske tågesnak, som lægger an på at forme politiske holdninger hos eleverne uden de grundlæggende historiske facts, er lige så håbløs som sprogvidenskab uden at have lært alfabetet. Det går heller ikke at styrte sig over en enkelt kort periode i historien som f.ex. Stockholms blodbad, eftersom enhver periode har rødder i tidligere tildragelser.
Der er meget at rette op på.
Og nu hører vi, at kun hvert fjerde barn blandt 590 af de såkaldte ”tosprogede”, der skal begynde skolen i august, kan klare sig nogenlunde på dansk. Og igen er myndighederne noget så OVERraskede! Hvor er det dog forfærdeligt at vi har valgt så uinteresserede og uvidende politikere, som ikke har gjort noget som helst i tide for at sætte sig ind i situationenNu bliver der igen en kæmperegning for skatteborgerne til betaling af extra hjælp til skoleeleverne!

"Jeres børn er ikke jeres børn"

Fortsat oplysning om folkeskolens udvikling fra 1968 og fremefter:

Den marxistiske indoktrinering i skolen og nedprioriteringen af visse fag og faglige krav, afskaffelse af karakterbøgerne, etc. rejste debat i massemedierne Ikke mindst CD´s Erhard Jacobsen var meget kritisk. Det ville Ritt Bjerregaard sætte en stopper for: man skulle ”udrydde” ”misforståelserne” og ”myterne” om, at børnene ikke lærte noget. Forældrene måtte ganske simpelt orienteres om skolens fortræffelighed på kurser på folkeskoleseminarierne landet over. Det ansås for så vigtigt, at kurserne undtagelsesvis skulle være – gratis! Altså på skatteborgernes regning!

Det første kursus var på Zahles Seminarium i København. ”Aldrig har jeg oplevet sådan en gang indoktrinering”, skrev en deltager. ”Nogle af dem, der indoktrinerer børnene, er faktisk uden skyld, for de er selv blevet hjernevaskede på seminariet, så de ikke kan tænke selvstændigt.” De bøger man anbefalede på kurset, var ensrettede, tit udgivet på røde forlag. De lærere, der holdt ro i skoleklasserne og fik det faglige stof fra hånden, blev hånligt omtalt. Lærere burde arrangere spændende aktiviteter og snakke med børnene om alt muligt.
I samfundsorientering hørte forældrene om hungersnød i den afrikanske stat Niger. Der er korn nok i verden, forklarede seminarielæreren, men Niger har ingen penge. Han foreslog at Danmark hjalp ved at gå over til korndyrkning i stedet for kvæg- og svineavl.

Måben!
Hvordan skal Niger uden penge kunne købe korn i Danmark? spurgte man.
Jamen - Danmark kan forære det til Niger! mente læreren.
Hvad skal man så leve af i Danmark?
Svar: landbruget er kun en del af vor produktion!

En anden lærer fortsatte emnet: i vesten dør man snarere af forædelse end af sult. Borgerskabet begyndte æderiet ved den franske revolution i 1789: da den forhadte adel blev henrettet, begyndte borgerskabet at æde – i had til adelen! (sic!)
Denne ”undervisning” fandt sted i 1975 ! Det er uvist om Ritts politiske kursusplaner fortsatte.
Under Ritt Bjerregaards tid som undervisningsminister nedkom Det Centrale Uddannelsesråd (CUR) med ”U 90”, et stykke ideologisk arbejde med det mål at opelske marxisme i skolen - i tråd med Ritt Bjerregaards indstilling.

Børn og unge skulle frigøres fra en række traditionelle forestillinger, som bl.a. fandtes hos forældrene. Med andre ord: børnenes tilknytning til hjem og forældre skulle mindskes til fordel for statens pædagogopdragelse. Forældrene skulle fratages opdragerrollen og retten til at præge deres børn. Man foreslog etablering af børnehaveklasser, da de havde ”socialiserende virkning”. Ritt Bjerregaard mente de skulle være obligatoriske og at der også burde oprettes skolepasningsordninger mellem kl.7-17. Det hele svarede til socialdemokratiets ideologiske partiprogram, der blev udformet af formanden for Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut, psykolog Eggert Petersen - samt til Statens Børnekommissions ord og indsats: ”Jeres børn er ikke jeres børn”.

Børneopdragelsen skulle være ensartet. Alle skulle være lige.
Socialdemokratiets borgmester i Hinnerup var en skoleinspektør med benene på jorden. Han gennemskuede al den psykologiske pseudovidenskab og skrev sit herlige teaterstykke om ”Trivslernes Hærgen i de nordlige provinser”, hvor han gør tykt nar af Eggert Petersens og andre politiserende psykologers mentalhygiejniske trivselssnak.
Stykket burde opføres igen.


Mere næste gang.

Er Det konservative Folkeparti borgerligt?

Morten Sørensen weblog 9.4.07 tilbageviser på det økonomiske område Peter Norsk´s indlæg om at Det Konservative Folkeparti er Danmarks eneste borgerlige parti, men han er åbenbart - ligesom Peter Norsk - uinteresseret i tidens altafgørende spørgsmål:
Islamiseringen og muslimernes besættelse af og overtagelse af Danmark.

På dette vigtige punkt er Det Konservative Folkeparti nogle bløddyr, der ikke alene giver efter hele tiden over for islams krav, men også direkte medvirker til dhimmi-underkastelse og islamisering. Tænk bare på den aktive medvirken, som udenrigsminister Per Stig Møller og Grethe Rostbøll stod for, da de arrangerede den islamiske ”festival” og propagandaforestilling ”Images of The Middleeast” i ti byer i Danmark (plus Helsingborg) i efteråret 2006 og lod de intetanende skatteborgere bidrage til selvdestruktionen. Desuden var udstillingen diskriminerende, eftersom dens antologi ”Broen”, der skulle bygge bro (ha, ha!) udelukkede jødisk deltagelse!
Samme Per Stig Møller og Grethe Rostbøll var indforstået med festivalprogrammets fremtidsperspektiv om målrettet islamisering af skoleelever gennem nye skolebøger og ved kursusrejser til islamiske lande o.l. for studerende og journalister - alt sammen i tråd med tidligere EU-Arabiske aftaler.

Med sådan ideologi står Det Konservative Folkeparti betydelig nærmere de venstrevredne islamvenlige partier end de borgerlige!

De borgerlige vælgere, der ikke ønsker dhimmitudesystem i Danmark må stemme på noget andet!

Undrer det nogen?

Mere end 300.000 danskere kan ikke klare den prøve, som udlændinge skal bestå for at blive danske statsborgere, skrev BT 7.4.07

Folkeskolens sørgelige tilstand bunder i den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensens Blå Betænkning i 1958, som introducerede begrebet: holdningsopdragelse i folkeskolen. Dermed åbnedes vejen for de kommunistbegejstrede 68´eres politiske børneopdragelse fra vuggestue til universitet.
Psykologi blev slået op som en art ”lykkepille”, der kunne løse alle problemer gennem tydning af fantasier over blækklatter og et afsindigt sprog, som skulle imponere omgivelserne og omskabe samfundet.
Tidsskrifter som BUPL´s ”Børn og Unge”, BRIS, ”Unge Pædagoger”, ”Hug!”, ”Skub” m.m. fyldtes med revolutionær optimisme udbasuneret af navne som Jesper Florander, Steen Achton, Egon Clausen, Jesper Jensen, Søren Vinterberg, Torben Weinreich, Ole Lindboe, Agnete Diderichsen m.m.fl.
En af de store landvindinger var psykolog Jesper Jensens 4-punkts-plan til afskaffelse af disciplin i skolen og nedgøring af karakterbog og eksamen. Uden ro og orden i timerne er det umuligt at undervise og lære noget, men ingen i dagens regering synes at ville rette op på forholdene.
Marxismens fremgang gik slag i slag: ”Det nødvendige Seminarium” (Tvind), Proletariatets Friskole, Det Fri Gymnasium, Den røde højskole, Roskilde Universitetscenter (RUC) – og en sovjet-sympatiserende undervisningsminister: Ritt Bjerregaard.
Hendes holdning stammede fra forældrene, men hun indså at DKP ikke havde større chancer. ”Grunden til, at jeg netop går ind i socialdemokratiet er, at det er det eneste parti, hvor man kan få gennemført noget” (citat fra Ritt Bjerregaard o. 1968 refereret i Ekstrabladet 11.11.80). Samfundet skulle ændres: Skolen afspejlede det kapitalistiske samfundssystem og skulle tilpasse børnene til det kapitalistiske system og klassesamfundet. Skolen nedvurderede og latterliggjorde arbejderklassen og dens værdier, hævdede hun.
Hun blev undervisningsminister 1973 og igen 1975-78. Hun vidste at samfundsændringer lettest sker gennem børneopdragelse. Børnene er fremtidens politik og forsvarsløse over for indoktrinering og manipulation. Efter revolutionen i Rusland skyndte man sig da også at lægge skolingen i faste rammer.
Omkring sig havde Ritt B. en aktiv kvindegruppe, bestående af Jytte Hilden, Eva Bendix, Kika Mølgård, Lise Sørensen og Bente Ørum. Med deres forskellige berøringsflader, privat som offentligt, tæt kontakt til massemedierne og engagement i marxistiske projekter som ”Berufsverbot”, ”Samarbejdskomitéen for Fred og Sikkerhed” m.m. havde de gode muligheder for massepåvirkning.
Ritt Bjerregaard stod også for en ”kaffeklub” 1971-84 med Jimmy Stahr, Inge Fischer Møller, Svend Auken, Karl Hjortnæs, Svend Jacobsen, Helle Degn, Dorte Bennedsen, Ole Løvig Sørensen, Kaj Poulsen og Ejler Koch. Her var VS´eren Henning Prins Kløvedal undertiden en kærkommen gæst.
Kaffeklubben afløstes af ”Ritts samtalekreds” med håndplukkede kvinder, bl.a. Helle Degn og Inge Nesgaard (BT 4.12.84). ”Politik er krig, ikke damete med blødt brød og sød snak” (citat fra Ritt Bjerregaard, refereret af redaktør Annelise Bistrup i BT 11.12.84).
Under Ritt Bjerregårds styre begyndte undervisningsministeriet at udgive et blad, ”Klub 1000”, for skolebørn i de mindste klasser. Det blev lavet af journalister ved Danmarks Radio. De fremhævede bl.a. børnenes ret til at være med at bestemme, hvad man skal lære, hvordan og hvornår, ret til elevråd etc. og skrev: De voksne har ret til at gå i seng, når de har lyst; at lade deres børn blive passet af andre; at ryge cigaretter”... ”at slå deres egne børn; at drikke øl (og fremhævet med rødt:) Skal børn være med til at bestemme noget af dette?”
Hvad var meningen med sådant umodent vrøvl? Har voksne ret til at gå i seng, ryge eller drikke i arbejdstiden? Hvad med alkohol og bilkørsel? Slå deres børn? Mishandle, nej! Man ville åbenbart gøre de 6-7-8-årige misfornøjede. Revolutioner opstår ved utilfredshed. Altså måtte man gøre dem utilfredse.
Porno og narko benyttedes af marxistfløjen som effektive midler til nedbrydning af moralnormerne. Snuskede børne- og skolebøger tryktes, ikke mindst af Borgens Forlag. Til og med porno introduceredes i danskundervisningen, f.ex. i ”Triviserien” fra Munksgaards Forlag, hvor heftet ”Pornografi” indleder med følgende opfordring til eleverne: ”Køb i fællesskab nogle pornoblade og kig dem igennem. Det vil være praktisk hvis I alle har et eksemplar af det samme nr. af Weekend-Sex...”.
Undervisningsminister Bjerregaard ignorerede forældreklager. Hun accepterede pornoundervisningen.

Mere om folkeskolen næste gang.

Fredede dyrearter

Opfindsomheden kender ingen grænser, når det gælder at indsmugle fredede dyrearter. En gemte en snes krybdyr i et kunstigt ben. En anden havde to leopardkillinger i en rygsæk. En havde skjult to pygmæaber i sit undertøj, hvor de havde siddet lidt ubekvemt under den 18 timer lange flyvetur. Næst efter narkotika er smugleri af exotiske dyr det mest indbringende.
Lufthavnen i Los Angelos, hvor der hver dag ankommer utallige fly fra Asien, er det vigtigste sted for indførsel af sjældne dyr og exotiske planter, et sortbørsmarked til ti milliarder dollars om året, anslår myndighederne i Californien. Sidste år blev en japaner pågrebet under forsøg på at indsmugle to kæmpesommerfugle, af arten ”Dronning Alexandra”, som hører til jordens største, som han allerede havde solgt for 8500 dollars

Kilde: Italienske nyhedsbureau Ansa 6.4.07

Kæmp med næb og klør!

Her fortsætter Jesper Rosenløvs artikel Alliancen af civilisationer - et totalitært mareridt fra "Dansk Samling" august 2006:

Per Stig Møllers fornemmelse for dialog
Spørgsmålet er blot om vi i Danmark (Europa) ønsker at deltage i et sådant projekt. Naturligvis ikke. Udenrigsminister Per Stig Møller tog da også hurtigt afstand fra Erdogans holdninger. Eller gjorde han? I JP den 9. juli 2006 beskrev udenrigsministeren sin egen skelnen mellem moderate og ekstremistiske muslimer: »Grænsen går ved dem, som vil forandre vores samfund med voldelige midler. Alt andet er dialog«. Folk som Erdogan er altså ikke ekstreme og dem skal man føre dialog med. På den måde kan »vi blive enige med den islamiske verden om, at det her [Muhammed-krisen] var en så dårlig generalprøve på civilisationernes sammenstød, at vi bliver nødt til at aflyse forestillingen.«
Den såkaldt konservative udenrigsminister, den filosofisk anlagte hyggespreder Per Stig Møller, ser altså ikke civilisationernes sammenstød som værende en realitet endnu og accepterer gerne en dialog med folk, der vil indføre sharia, blot de ønsker at gøre det ad demokratisk vej. Det er godt, at vi har en så vaks og vågen udenrigsminister.
Men lad os nu acceptere udenrigsministerens skønmaleri et øjeblik, og forudsætte, at vi kan undgå dette civilisationernes sammenstød. Hvad er udenrigsministerens argument for at indgå en dialog med folk som Erdogan? Jo, vi må nemlig forudse, at hvis det kommer til et civilisationernes sammenstød, vil Vesten, ifølge Stig Møller, simpelthen tabe. Den civilisation med den største befolkningstilvækst har igennem historien altid været den ekspanderende og den der har overtaget. Og det har den muslimske verden netop nu. Af demografiske grunde vil den muslimske verden altså kvase Vesten, hvis det kom til sammenstød nu. Derfor må Vesten søge at undgå fremtidige konflikter og indgå i en dialog, der vil styrke de moderate muslimer. Desuden må der opbygges en international retsorden, der forhindrer unødige sammenstød. Per Stig Møller afviser, at der skulle være lovændringer på vej, som f.eks. Erdogan ønsker det, men udenrigsministeren vil alligevel gerne være med til en erklæring, der skal »øge bevidstheden om religion, som uden tvivl betyder mere for muslimer end de fleste hverdagskristne i Europa.« Hvad der så end menes med det.

Civilisationernes sammenstød er en kendsgerning
Men virker Per Stig Møllers indstilling ikke en smule defaitistisk for at sige det mildt? Indgå dialog, ellers er vi solgt! Derudover virker udenrigsministerens strategi også noget naiv. Hvorfor skulle muslimerne overhovedet komme med indrømmelser under en såkaldt dialog, når de ved, at de har det demografiske overtag?
Jeg har en bedre idé – stands al tale om dialog. Erkend at civilisationernes sammenstød er i fuld gang, søg konfrontationen og kæmp for de vestlige værdier med næb og klør. Kræv, at muslimske indvandrere assimileres og accepterer den vestlige kulturs overherredømme i Vesten. Begræns muslimernes demografiske overtag gennem en stram indvandringspolitik og udvid Vestens militære overtag. Påtvungen dialog og tolerance, begrænsning af ytringsfrihed og selvcensur er og bliver første skrift på vejen mod totalitarismen. Og kommer det dertil, er vi først solgt.

Borgerlig presse

Der er for tiden focus på den borgerlige presse, der ikke er så borgerlig, som man kunne forvente. Den synes at gå på listesko - - for ikke at krænke de mange røde journalister?
Det er nu delvis de borgerliges egen skyld! De snorksov, da de kommunistbegejstrede 68´ere
rev det gamle samfund ned. Journalistuddannelsen, der tidligere var foregået på de forskellige avisers redaktioner blev ensrettet med oprettelsen af journalisthøjskolen i Århus.
Fornylig omtaltre Uriasbloggen, hvordan lærere og elever på Journalisthøjskolen skrev bogen ”Ikke et Ord om Ytringsfriheden” med opskrift på, hvordan de venstrevredne journalister kunne ødelægge den borgerlige presse indefra ved at få ansættelse på redaktionerne.

Indførelse af ny teknik i det Berlingske Hus, der gjorde typograferne overflødige, førte til BT-klub spektaklerne med afskedigelser af typografer, men også tilbagegang for Berlingeren.

Tyrkisk gravid kvinde døde

Kvindes onkel har da ret, når han hævder, at ”- udlændinge får altid forskellig behandling. Det er, lige som om vi er andenklasses mennesker, siger han til TV Avisen.”

Ja, vi ser det jo selv, når vi som udlændinge kommer til islamiske lande: Vi risikerer at få hugget hovedet af, hvis vi bærer kors om halsen, beder en bøn til Vorherre o.l. - ja, der er endog exempler på at sådanne ikke-muslimske fremmedelementer blandt uskyldige børn kan udsættes for samme barbariske traktement.

Jo vist er der forskel, for sådan behandler vi jo ikke indvandrere.

Alliancen af civilisationer - et totalitært mareridt

"Kæmp for de vestlige værdier med næb og kløer"

Jesper Rosenløv fra "Dansk Samling" er godt og grundigt træt af Per Stig Møllers defaitisme og "Alliancen af civilisationer" og har en bedre idé.

Af Jesper Rosenløv (Et klip fra "Dansk Samling" august 2006:)

Efter at Muhammed-krisen har lagt sig, er der kommet fokus på endnu et fantastisk FN-projekt. Dette projekt går under det lovende (rørstrømske?) navn Alliancen mellem civilisationer. Man føler jo allerede nu, hvorledes de varme følelser mellem kulturerne vender tilbage efter denne uheldige episode fremkaldt af en dansk avis’ »barnlige provokation«. En lille tåre presser sig på i øjenkrogen – lad os nu finde sammen og tale om det. Lad dialogen begynde.

Tyrkiet og ytringsfriheden
Interessant er det jo, at man med denne »dialogkomite« endelig indser, at civilisationer faktisk er reelt eksisterende størrelser, der må ses som aktører i verdenspolitikken. Aktører der kan og skal samarbejde vel at mærke. Ledelsen af komiteen består af to formænd, den spanske premierminister, José Luis Rodriguez Zapatero, samt den tyrkiske premierminister, Recep Tayyib Erdogan. M.h.t. sidstnævnte må vi gå ud fra, at denne er valgt, fordi han skal repræsentere den muslimske civilisation. Derfor var det da også interessant at høre, hvad denne havde at sige m.h.t. det nye samarbejde. En af de første meldinger fra Erdogan var følgende: »Ytringsfriheden bør ikke være ubegrænset. Der må være nogle undtagelser og grænser« (Jyllands-Posten 2. juli 2006). Og hvad forestillede Erdogan, den muslimske stemme, sig så burde være forbudt – ja, ligefrem skrevet ind i EU-traktaterne? Jo, det burde ikke være tilladt, »at fornærme andre med en anden trosretning.« Endvidere burde det ikke være tilladt, at fornærme de værdier og traditioner som andre kulturer hviler på. »Videnskabsmænd (!), med forstand på politiske og sociale forhold« skulle, ifølge Erdogan, undersøge og være med til at »definere grænser for ytringsfriheden«. En tankegang, der er ethvert totalitært samfund værdigt, må man sige. Men adskiller Erdogans synspunkter sig egentlig grundlæggende fra en Jelveds, en Ellemanns eller en Seidenfadens?

Den multikulturelle intolerance
Nej, Erdogans ideer illustrerer på glimrende vis, hvorledes en totalitær tankegang vokser ud af det, der ellers ved første øjekast kunne synes som prisværdige idealer om tolerance og kulturernes lighed. »Intet samfund skal påtvinge andre samfund sine værdier«, lød det fra Erdogan. »Der er intet hierarki blandt civilisationerne, ingen kultur er bedre end andre.« Dette synspunkt kunne man måske nok acceptere så længe disse kulturer lever adskilt og med mulighed for selvstændigt at skabe deres samfund ud fra egne værdier. Problemet opstår dog, når kulturerne via folkevandringer eller overstatslige projekter tvinges ind i konstruktioner, hvor livsholdninger skal harmoniseres. Her går det helt galt. For hvad nu hvis der eksisterer alt for divergerende opfattelser af f.eks. ytringsfrihed og religionens rolle i samfundet? Erdogan siger det helt klart. Man kan ikke acceptere, at visse landes eller kulturers opfattelse af ytringsfrihed eller religion er bedre end andres. »Nogle samfund lægger stor vægt på individets frihed, mens andre samfund har taget en anden vej.« Hvad er så konklusionen her? Ytringsfrihed og individets frihed er ikke noget, der er bedre end begrænsning af samme, som det er set i mere totalitære samfund. Hævder man den ubegrænsede ytringsfrihed (som i Vesten) og udøver man den »forkert« (som JP), ja så er det et utilladeligt overgreb mod folk med en anden holdning til ytringsfriheden. »Ubegrænset frihed er en overtrædelse af andres frihed«. Erdogan begynder altså med idealet om, at ingen kultur skal påtvinge andre kulturer sine værdier, men overser her, at dette ifølge hans egen logik netop må blive konsekvensen, når den vestlige civilisation skal leve sammen med den muslimske. Vesterlændinge skal opgive et grundelement i deres civilisation, ytringsfriheden, for ikke at krænke den muslimske civilisation, der har en anden opfattelse. Dermed har den muslimske kultur reelt påtvunget Vesten sine egne værdier – nemlig en begrænsning af ytringsfriheden. At denne totalitære (muslimske) tankegang har vidtrækkende og katastrofale konsekvenser for hele den vestlige civilisation og de værdier, der har været med til at skabe denne, kan der ikke herske tvivl om. Den vestlige civilisation ville kort og godt ikke være det, den er i dag uden en ubegrænset ytrings- og meningsfrihed. Og Erdogans melding må da også have udløst en særdeles dårlig stemning rundt om hos alle de ivrige multikulturalister. Efter mange multikulturalisters opfattelse ville en optagelse af det muslimske Tyrkiet i EU være en velsignelse. Derfor må Erdogans udtalelser have været særdeles pinlige. Men også afslørende.For det foruroligende er vel, at Erdogan har ret. Et multikulturelt projekt kan kun gennemføres ved, at medlemmerne af de forskellige kulturer tvinges til at acceptere hinandens livssyn og værdier for at bevare forestillingen om harmoni. Diskussioner af problemstillinger og berøring af emner, hvor kulturerne er alt for forskellige, må undgås eftersom de kan udløse etniske konflikter og sammenstød. Et sådan multikulturelt projekt vil derfor altid i større eller mindre grad være totalitært. Folk med holdninger, der ødelægger den gode »stemning« må tvinges til tavshed. Den nødvendige meningskontrol kan opnås på forskellig vis, f.eks. igennem en mere uformel moralistisk »skamme-ud-taktik«. Igennem de seneste 20 år har man i forskellige sociale sammenhænge (fra arbejdspladser til den offentlige debat) kunnet registrere en særlig omgangstone overfor folk med en skeptisk holdning overfor masseindvandring og multikulturalisme. Beskyldninger om racisme, fremmedfjendskhed, islamofobi, intolerance osv. skal ses i denne sammenhæng. Denne taktik har dog ikke vist sig effektiv nok i f.eks. Danmark. Den brede befolkning er fortsat skeptisk overfor multikulturalismen. Derfor kan man tvinges til at overveje andre midler, særligt nu, hvor der skal mere fart på internationaliseringen, globaliseringen og etableringen af multikulturelle størrelser som f.eks. en EU-statsdannelse omfattende det muslimske Tyrkiet. Erdogans forslag om formel lovgivning på området og en begrænsning af ytringsfriheden er derfor kun en logisk konsekvens at den totalitære dynamik, der ligger i ethvert multikulturelt statsdannelsesprojekt. Det samme kunne siges om Beate Winklers racisme-overvågningscenter i Wien, der jo længe på vegne af EU har arbejdet ud fra samme logik, som Erdogan nu blot drager den fulde konsekvens af.


Rosenløvs artikel fortsætter her på bloggen (om udenrisminister Per Stig Møller) næste gang.

EFTERDOMME

Sveriges generalkonsul i Istanbul, Ingmar Karlsson, har ofte talt islams og Tyrkiets sag, og nu har han skrevet en ny bog ”Europa og Tyrken - betragtninger om en kompliceret relation”. Lad mig straks sige, at jeg udelukkende kender til den fra anmeldelse af Refik Sener i Helsingborg Dagblad 3.2.07.
Karlsson kritiserer EU for usaglig, uretfærdig og hyklerisk behandling af Tyrkiets ansøgning om EU-medlemskab. Tyrkiet har udviklet sig, økonomien er vokset, de har tilpasset sig til EU og forbedret respekten for menneskerettigheder, ytringsfrihed etc. Tyrkiet er mere åbent og demokratisk end nogensinde før, siger han. Ingen andre medlemsforhandlinger med EU har været så politiseret og fyldt af ”fordomme” om politik og religion.
Nej, det er jo klart. Der har jo ikke tidligere været ansøgninger fra lande, der var så afvigende fra den i EU gældende kultur, og Tyrkiets optagelse i EU vil betyde enorme omvæltninger for Europas befolkninger, som næppe nogensinde vil falde på plads igen.

Karlsson beskriver Tyrkiets og Europas historie. Tyrkernes ”religion, islam, og deres militære og administrative overlegenhed frem til 1700-tallets begyndelse fremkaldte dybt og fordomsfuldt had hos datidens europæere, skriver han. Og hadet og trusselsbillederne fortsatte…
Jamen, hvorfor kalder Karlsson det ”fordomme”? Det er jo den samme tåbelige, tomme benævnelse, vi hører så tit. Her er ikke tale om ”fordomme”, men om ”efter”domme. Europæerne oplevede på egne kroppe og ved selvsyn tyrkernes barbariske fremfærd med en råhed og brutalitet, vi knapt kan forestille os. Måske reddede man sig, men blev slæbt bort til slaveri resten af livet. Børnene blev frarøvet forældrer og opdraget efter koranens barske sprog for siden at blive sat ind som brutale stormtropper, janitscharer, mod deres egne folk!

Er det så overraskende, at hadet og angsten hænger ved, - tilmed når vi ser på islamisternes fremfærd i dag?

Karlsson omtaler også de mange andre problemer med Tyrkiets ønske om medlemsskab: Cypernproblemet, kurderproblemet m.m. ”Tyrkiet har unægtelig en lang vej at gå for at nå frem til det fulde medlemskab”, står der. Jamen, så lad dem gå vejen til ende, før vi forlover os med dem.

Velkommen arbejdskraft

Folk fra Østeuropa strømmer til Vesteuropa for at få arbejde. De er lykkelige for at tage fat, og de er velkomne og vellidte både i Irland og i Portugal og andre lande. Ja, se det er noget andet end de indvandrere, vi med fandens vold og magt skulle have her til Europa fra lande, hvis livsmønster og tankegang er så forskellig fra den vestlige, at de i reglen hverken kan eller vil integreres - endsige assimileres.
Hodja viste på sin blog 4/4, at lidt over 50 % af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 16 og 65 år er arbejdsløse, på kontanthjælp eller førtidspension. (Danmarks Statistik 2005)
Ifølge norsk oplysning modtager en gennemsnitlig ikke-vestlig invandrer gennem sit livsforløb 2,6 millioner mere af det offentlige, end han indbetaler! Økonomisk betyder det, at denne gruppe leverer et stort, uopretteligt rødt tal på bundlinjen.
EU-politikernes utilgivelige fejloperationer bag om ryggen på befolkningerne har kostet og koster fortsat dyrt både økonomisk og menneskeligt.

EU og ytringsfriheden

EU fører krig imod egne befolkninger, skrev Anna Lyttiger 31/3, og det har hun så sandelig ret i.
Det har de gjort længe. Udspekulerede og hemmelighedskræmmende politikerne og en lang hale af nyttige idioter og naive medløbere fabler om ”multikultur, forståelse og tolerance” for at vi skal sluge det ene EU-tiltag efter det andet!
Men situationen blev tydelig, da EU oprettede overvågningskontoret i Wien med et netværk i alle EU-vasalstater. Enhver opposition imod EU´s politiske projekter skulle registreres og bekæmpes. Med den nye intereuropæiske lovgivning om ”racisme, diskriminering og hets” fik EU et våben i hænde mod deres egne befolkningerne uden at disse opfattede det. De nævnte strafbare begreber blev ikke præciseret. Ikke nogen ukendt strategi i psykologisk krigsførelse. Magthaverne laver love. Undersåtterne klapper i hænderne - og så viser det sig siden, at den ”rette” tolkning var en anden, end undersåtterne troede. Man holder befolkningerne i skak med indskrænkninger i ytringsfriheden.
EU´s forhold til ytringsfriheden så vi tydeligt under Muhammedkrisen. De vred sig og snoede sig. Det var helt klart, at de var for den udlægning, der hed ”Ytringsfrihed, MEN…”
EU har tidligere talt om at lave en ordliste over ord, man ikke burde sige for ikke at krænke de svage og svært krænkelige muhammedanere, og det vanvittige projekt er minsandten blevet en realitet.
Man skal undgå ord som ”jihad”, ”islamisk”, ”fundamentalist” o.l.
Helt forfærdeligt er sammensætningen ”islamisk terrorisme”. Islam må ikke nævnes i forbindelse med terror! Emnet skal omskrives til ”terrorister, der misbruger religionen” o.l. vinklinger og forfalskninger, som skal få naive mennesker til at tro, at det forholder sig sådan med terror og sandelig ikke er noget, der udledes af koranens tekst.
En talsmand fra EU siger, det drejer sig ikke om tom politisk korrekthed, men om at sikre EU´s interesse i kampen mod terrorisme. Ja, selvfølgelig drejer det sig om EU´s interesser - dog nok mere for økonomisk vinding ved tanken om handelsaftaler med de islamiske lande.

EU skal ikke slække på vores ytringsfrihed! Den er alfa og omega!
Hvad bliver det næste skridt?
Hvad skal Merkels hær bruges til?

Fuldkommen uacceptabel resolution

”Uden ytringsfrihed ingen demokrati”. Det har været tekst på flyveblade i flere år, men se om vore forkælede befolkninger i de ”vestlige” civilisationer forstår, hvad det indebærer. Bortset fra Europas østlande har Europæerne - ligesom amerikanerne, New Zealænderne og Australierne - levet i en verden, hvor ytringsfriheden var en selvfølgelighed, der var sikret borgerne igennem lovgivningen. Naturligvis ikke så fri, at denne grundlæggende frihed blev det rene anarki. Vi havde faste rammer med en injurielovgivning, som kunne føre til domfældelse for injurie og bagvaskelse. Sådan skal det være i en retsstat.
Men EU udvandede begrebet "ytringsfrihed" ved at gennemtvinge en lovgivning om racisme, diskriminering og hets uden præcisering af begreberne. Dette gjorde de af hensyn til deres aftaler med de islamiske lande og med hjælp af deres overvågningskontor (det såkaldte STASI-kontor) i Wien.

De, der ikke har mening om nogen ting, har naturligvis ikke brug for ytringsfriheden, og mener måske derfor, at den er overflødig og ligegyldig. Men de tager fejl! Ytringsfriheden er grundstenen i ethvert demokrati. Uden den kan samfundene ikke udvikle sig. Meninger, ideer og ideologier må diskuteres, så menneskene får mulighed for at overveje og vælge. Ytringsfriheden gælder for Loke som for Tor.
Ligesom ytringsfriheden hører uløseligt sammen med demokrati, ligeså uløseligt hænger forbud mod ytringsfrihed sammen med diktatur. Den mindste indskrænkning, der tilføjes vor ytringsfrihed, er en flænge i demokratiet.

Aldrig har ytringsfriheden mødt en så hidsig modstander, som den nu er ude for: islam!
Måske nogen i deres naivitet troede at det var en forsinket aprilsnar, når bloggen her Spydpigen i mandags 2/4 refererede, at FN´s Råd for Menneskerettigheder havde vedtaget en resolution om, at al kritik af islam skulle være forbudt! Men nu i dag 4/4 fortæller JyllandsPostens leder om FN´s uacceptable resolution.