Lise Egholm: Jeg har kun uheldige erfaringer med muslimske friskoler
»Jeg går ikke ind for kæft og trit, men i høj grad for retning.«
TORSDAG D. 3. NOVEMBER 2016
I den seneste tid er der talt og skrevet om fordele ved at gå i en etnisk friskole, især for indvandrerdrengene, angiveligt pga. mere disciplin, fastere rammer og mere respekt for lærerne, altså hvis disse er muslimer. Det siges også, at eleverne opnår bedre karakterer efter afgangsprøven i 9. klasse.
Som leder af en skole på Ydre Nørrebro, hvor jeg arbejdede i 18 år, har jeg kun haft uheldige erfaringer med muslimske friskoler. For nogle år siden flyttede eleverne fra de etniske friskoler til folkeskolen. Nu bevæger de sig den modsatte vej.
På min skole modtog vi på bare et enkelt år ca. 100 elever fra nogle af de 18 etniske friskoler, der findes på Nørrebro og i Nordvest. Ved skoleskift er det god skik, at man spørger ind til den afgivende skole og beder om at måtte rette henvendelse til den for at kunne modtage den nye elev bedst muligt.
Begrundelsen for at skifte fra den etniske friskole til vores folkeskole var i reglen, at forældrene nu havde indset, at de ikke kom tilbage til deres oprindelsesland. De ønskede derfor, at barnet skulle blive bedre til dansk for at få en bedre fremtid her i landet. Et fromt ønske. Vi tog hver gang pænt imod det nye barn, som jo i øvrigt boede i distriktet og derfor havde ret til at gå hos os. Dog gjorde jeg opmærksom på, at vi ville tage en mindre test for at se, hvordan barnets niveau var i dansk, matematik og nogle gange også i engelsk.
Jeg ringede i hvert tilfælde til den private skole, barnet havde gået på, men fik stort set aldrig svar. Lederen var der ikke, ville ringe næste dag, men der blev ikke ringet. Jeg fandt det arrogant, ærgerligt og bestemt ikke til barnets bedste.
Men vi testede, og det viste sig desværre, at en meget stor del af eleverne lå langt under niveau. Derfor kom en del af dem til at gå et skoleår om. Det blev forældrene naturligvis kede af, men det var absolut nødvendigt. Mange af dem var i øvrigt sendt for tidligt i skole. Måske fordi det er tradition i Mellemøsten.
Adskillige børn fortalte, at de ofte blev slået over fingrene, og at en del tid gik med at læse Koranen i kor.
Jeg er derfor meget skeptisk og kritisk over for, at det nu skal hedde sig, at både det faglige og disciplinen er bedre i de etniske friskoler.
Naturligvis skal der være ro og respekt for lærerne, men den skal ikke opnås ved slag eller frygt for læreren. I skolen skal der være en god og tillidsfuld relation mellem læreren og hvert eneste barn i klassen.
Jeg går ikke ind for kæft og trit, men i høj grad for retning. Folkeskolen skal bygge sit virke på åndsfrihed, ligeværd, demokrati og respekt for det enkelte menneske. Det er det, vi skal sigte efter med alle børn. Naturligvis skal vi ikke have negative forventninger til nogle børn, heller ikke muslimske drenge. Hvis de har svært ved at indordne sig, er det simpelthen, fordi de er dårligt opdraget. Hvis de kun har respekt for muslimske lærere, endda helst mænd, er de fejlplaceret i Danmark. Så skal de i skole i et muslimsk land.
Hvad med integrationen?
På den skole, hvor jeg var ansat, var der børn fra 38 forskellige lande, og alle blev mødt med åbent sind, men med forventning om, at de kom for at lære noget og for at blive socialiseret, så de kunne begå sig både her i Danmark og andre steder i verden.
Friskolerne har det privilegium, at de kan sende deres elever ud af skolen, hvis de har lyst. Jeg har hørt gentagne og troværdige fortællinger om, at elever, der ikke er dygtige, bliver bedt om at finde en anden skole efter 8. klasse. Hvis det passer, er det ikke sært, at man kan præsentere et flot resultat efter 9. klasse. I olkeskolen er det omvendt. Vi opfordrer alle til at gå til prøve.
Jeg er meget bekymret over de mange etniske skoler, og hvad de betyder for integrationen. Den fremmer den i hvert fald ikke. Vi har trosfrihed. Fint. Respekt for dem, der har en anden tro. Betyder større respekt for muslimske lærere, foragt for kristne eller ikke-troende lærere?
Det er godt, at vi har private skoler. Det er godt med et alternativ til folkeskolen, men jeg synes, det er ærgerligt, at der i disse år strømmer elever til de etniske friskoler.
Jeg tror ikke, at Grundtvig og Kold tænkte på Al Quds, Al Huda, Den Islamisk–Arabiske Skole, Hay Skolen og mange flere, da de var fædre til vores friskolelov.
Folkeskolen er bedre end sit rygte – også efter reformen. En blandet skole, socialt og etnisk, som afspejler vores samfund, er for mig det optimale. Derfor skal vi ikke have ghettobebyggelser eller ghettoskoler, der hæmmer integration. Tværtimod.
Børn bliver måske ikke fanatiske muslimer af de etniske skoler, men de får en opvækst noget isoleret fra det danske samfund. Jeg tvivler stærkt på, at vi kan eller skal lære noget af de etniske skolers metodik og pædagogik.
Lise Egholm er forfatter, debattør og tidligere skoleleder. Hun vil fremover regelmæssigt bidrage til Berlingskes fredags-Perspektiv.
RELATEREDE
I den seneste tid er der talt og skrevet om fordele ved at gå i en etnisk friskole, især for indvandrerdrengene, angiveligt pga. mere disciplin, fastere rammer og mere respekt for lærerne, altså hvis disse er muslimer. Det siges også, at eleverne opnår bedre karakterer efter afgangsprøven i 9. klasse.
Som leder af en skole på Ydre Nørrebro, hvor jeg arbejdede i 18 år, har jeg kun haft uheldige erfaringer med muslimske friskoler. For nogle år siden flyttede eleverne fra de etniske friskoler til folkeskolen. Nu bevæger de sig den modsatte vej.
På min skole modtog vi på bare et enkelt år ca. 100 elever fra nogle af de 18 etniske friskoler, der findes på Nørrebro og i Nordvest. Ved skoleskift er det god skik, at man spørger ind til den afgivende skole og beder om at måtte rette henvendelse til den for at kunne modtage den nye elev bedst muligt.
Begrundelsen for at skifte fra den etniske friskole til vores folkeskole var i reglen, at forældrene nu havde indset, at de ikke kom tilbage til deres oprindelsesland. De ønskede derfor, at barnet skulle blive bedre til dansk for at få en bedre fremtid her i landet. Et fromt ønske. Vi tog hver gang pænt imod det nye barn, som jo i øvrigt boede i distriktet og derfor havde ret til at gå hos os. Dog gjorde jeg opmærksom på, at vi ville tage en mindre test for at se, hvordan barnets niveau var i dansk, matematik og nogle gange også i engelsk.
Jeg ringede i hvert tilfælde til den private skole, barnet havde gået på, men fik stort set aldrig svar. Lederen var der ikke, ville ringe næste dag, men der blev ikke ringet. Jeg fandt det arrogant, ærgerligt og bestemt ikke til barnets bedste.
Men vi testede, og det viste sig desværre, at en meget stor del af eleverne lå langt under niveau. Derfor kom en del af dem til at gå et skoleår om. Det blev forældrene naturligvis kede af, men det var absolut nødvendigt. Mange af dem var i øvrigt sendt for tidligt i skole. Måske fordi det er tradition i Mellemøsten.
Adskillige børn fortalte, at de ofte blev slået over fingrene, og at en del tid gik med at læse Koranen i kor.
Jeg er derfor meget skeptisk og kritisk over for, at det nu skal hedde sig, at både det faglige og disciplinen er bedre i de etniske friskoler.
Naturligvis skal der være ro og respekt for lærerne, men den skal ikke opnås ved slag eller frygt for læreren. I skolen skal der være en god og tillidsfuld relation mellem læreren og hvert eneste barn i klassen.
Jeg går ikke ind for kæft og trit, men i høj grad for retning. Folkeskolen skal bygge sit virke på åndsfrihed, ligeværd, demokrati og respekt for det enkelte menneske. Det er det, vi skal sigte efter med alle børn. Naturligvis skal vi ikke have negative forventninger til nogle børn, heller ikke muslimske drenge. Hvis de har svært ved at indordne sig, er det simpelthen, fordi de er dårligt opdraget. Hvis de kun har respekt for muslimske lærere, endda helst mænd, er de fejlplaceret i Danmark. Så skal de i skole i et muslimsk land.
Hvad med integrationen?
På den skole, hvor jeg var ansat, var der børn fra 38 forskellige lande, og alle blev mødt med åbent sind, men med forventning om, at de kom for at lære noget og for at blive socialiseret, så de kunne begå sig både her i Danmark og andre steder i verden.
Friskolerne har det privilegium, at de kan sende deres elever ud af skolen, hvis de har lyst. Jeg har hørt gentagne og troværdige fortællinger om, at elever, der ikke er dygtige, bliver bedt om at finde en anden skole efter 8. klasse. Hvis det passer, er det ikke sært, at man kan præsentere et flot resultat efter 9. klasse. I olkeskolen er det omvendt. Vi opfordrer alle til at gå til prøve.
Jeg er meget bekymret over de mange etniske skoler, og hvad de betyder for integrationen. Den fremmer den i hvert fald ikke. Vi har trosfrihed. Fint. Respekt for dem, der har en anden tro. Betyder større respekt for muslimske lærere, foragt for kristne eller ikke-troende lærere?
Det er godt, at vi har private skoler. Det er godt med et alternativ til folkeskolen, men jeg synes, det er ærgerligt, at der i disse år strømmer elever til de etniske friskoler.
Jeg tror ikke, at Grundtvig og Kold tænkte på Al Quds, Al Huda, Den Islamisk–Arabiske Skole, Hay Skolen og mange flere, da de var fædre til vores friskolelov.
Folkeskolen er bedre end sit rygte – også efter reformen. En blandet skole, socialt og etnisk, som afspejler vores samfund, er for mig det optimale. Derfor skal vi ikke have ghettobebyggelser eller ghettoskoler, der hæmmer integration. Tværtimod.
Børn bliver måske ikke fanatiske muslimer af de etniske skoler, men de får en opvækst noget isoleret fra det danske samfund. Jeg tvivler stærkt på, at vi kan eller skal lære noget af de etniske skolers metodik og pædagogik.
Lise Egholm er forfatter, debattør og tidligere skoleleder. Hun vil fremover regelmæssigt bidrage til Berlingskes fredags-Perspektiv.
RELATEREDE
