Over for Christiansborg ved Slotsholmskanalen ligger der et majestætisk hus med søjler, som bærer indskriften "Kjøbenhavns Brandforsikring". Dette hus, Ved Stranden nr. 14 er bygget 1796 (i den såkaldte florisante handelsperiode) af storkøbmand August F. Gustmeier, der handlede med veksler og tømmer og blev svensk konsul. Hans mor, Catharina Gustmeyer (f. Sprich) var som enke gået i kompagniskab med sin søstersøn, den dygtige handelsmand Henning Frederik Bargum, som siden også blev hendes svigersøn. Denne Bargum havde fået øje på franskmændenes og englændernes indbringende slavehandel og Gustmeiers Enke & Bargum fik 1765 stiftet et Guineisk Handelskompagni som overtog statens forter på Guineakysten. Det er på den tid, at Bargum lader det fornemme "Gule Palæ" bygge i Amaliegade 18 som nabo til Amalienborg.
Enkemadam Gustmeier sad i direktion for et privat selskab til fremme af slavehandelen, som jo kunde være en særdeles givtig forretning, selvom der også var en del tab ved transporten over Atlanten i de tætpakkede skibe. (Læs Thorkild Hansens trilogi om den danske slavehandel). En slave kostede dengang omkring 60 rigsdaler, men det siger jo ikke meget, hvis man ikke vèd købekraften for andre varer. Til trods for Bargums anerkendte dygtighed, gik det galt. Han fik store tab på slavehandelen og flygtede fra sine kreditorer ud af landet.e
Vi lærte i skolen - d.v.s. dengang man havde historieundervisning - at slavehandlen ophørte i 1802, og sikkert troede mange skoleelever, at dermed var også slaveriet forbi. Men så godt var det ikke! Den danske minister Heinrich Ernst Schimmelmann, som selv havde plantager i Vestindien og derfor interesse i billig arbejdskraft, var den, der fik afskaffet slavehandlen, men NB kun handelen, idet han mente, at godsejerne i Vestindien kunde være selvforsynende ud fra den mængde slaver, man allerede havde importeret. Deres børn blev jo født ind i slaveriet. Først i 1848 hørte slaveriet i Vestindien op som resultat af et oprør.
Nu i vore dage er det blevet "in" eller "p.k." (politisk korrekt) at skrive om europeernes slavehandel gerne i bebrejdende tone, åbenbart for at nedgøre os.
Derimod hører man uhyre lidt eller intet om den slavehandel og det slaveri, som araberne har givet sig af med, og som dog var den grundstamme, som europæerne tog op og byggede videre på op gennem 1700-tallet.
Den arabiske slavehandel var enorm, vidt udbredt fra Afrika over Mellemøsten til Indien.
Det værste er, at den - trods officiel afskaffelse i flere lande - stadig er i gang med god gevinst trods omfattende tab.
Araberne selv vogter sig for at omtale slaveriet. De våger over deres tvivlsomme handelsmetoder.
Der er nu udkommet en bog om emnet, skrevet af Kirsten Valeur: "Slaveriet indenfor Islam",
ISBN 978-87-91107-38-2. Grundlovsforeningen Dansk Kultur i kommission hos Forlaget Underskoven.
Den er fuld af henvisende noter til kildematerialet og en lang litteraturliste fortrinsvis over engelsksprogede artikler og bøger.
