Fornylig fortalte jeg om, hvordan Stefanskirken i samarbejde med Grænseforeningen drev propaganda pro islam, rettet imod den lokale befolkning på Nørrebro, som burde indse deres fællesskab med de indvandrede muslimer. (se Spydpigen den 28. august 2013).Men jeg glemte at omtale en kurriositet, som gemmer sig i kirkens lille have. Dèr står nemlig et mindesmærke imellem planterne. Det bærer en indskrift, hvis tegn må være uforståelige for langt de fleste. Et minde om et uhyggeligt, barbarisk folkemord for nu hundrede år siden, da tyrkerne forsøgte at udrydde armenierne, klynge dem op i lygtepæle, jage dem ud på daglange marcher i ørkenen, sulte dem ihjel. De lå døde eller døende
i dynger, børn og voksne langs vejkanterne og kuledes ned i tilfældige
massegrave.
Tyrkerne benægter. Erklærer sig uskyldige! Men ekkoet er aldrig dødt hen. Og de islamiske forfølgelser af kristne foregår nu ivrigere end nogensinde før, mens den islamiske fredspropaganda
kører med offentlig støtte i Vesten.
Hvad står der på mindesmærket i kirkehaven? Og hvem har rejst det?
