Erik Nørgaard hædredes for sin indsats

Journalist Erik Nørgaard er død, og han får sikkert mange pæne ord fra kolleger med sig i graven, så jeg vil kikke lidt anderledes på ham.

Han hørte til 68'erne og var kommet ind i medieverdenen lige efter krigen for snart at havne hos Information og Politiken. Man kunde bruge ham. Det var oprørenes tid. Alt gammelt skulde væk. Der skulde skabes et nyt og bedre Danmark. Nørgaard interesserede sig specielt for retsvæsenet, politi og kriminalitet og skrev massevis af artikler og bøger, holdt foredrag i socialpolitisk forening m.m.,  og udarbejdede emnelisten "Samfundet og de kriminelle" for den politiserende Bibliotekscentral. Hans skriveri i Sparekassens blad "Ung i Dag" var muligvis skyld i, at bladet hørte op efter sparekassekundernes protest mod bladets moralsk slappe linje.
Han lavede film om "Skyld og Straf" til Statens Filmcentral og spurgte "Hvem er Jesus", udgivet på det socialistiske forlag "Spar Knægt". (Skulde det være en pendant til Sven Wernstöms børnebog "Kammerat Jesus"?)

Nørgaard var journalist, ikke videnskabsmand. Han gengav gerne ukritisk, hvad han hørte, og hans produktion kan derfor ikke bruges som dokumentation, - også fordi han gerne blander den lovgivende og den udøvende magts områder sammen, hvilket kan give den mindre kyndige medborger fejlagtige opfattelser, hvilket måske er tilsigtet (?).

Som sagt Erik Nørgaard kunde bruges. Alt var politisk i støbeskeen.

Punkt 38 i de kommunistiske langtidsmål siger: "Overflyt noget af retten til indgriben fra politiet til socialkontorerne. Behandl alle opførselsproblemer som psykiatriske sygdomme, som ingen andre end psykiatere kan forstå og behandle."

I socialdemokratiets udkast til et nyt partiprogram 1969 (“Trivselsprogrammet”), udtænkt af psykolog Eggert Petersen, hedder det under rubrikken “Retssystemet”:
"1) Revision af strafferetten
a) Der bør foretages en kritisk gennemgang af straffeloven med henblik på en ændret vurdering af de forhold, der kriminaliseres" (da de er forældede og giver) "strenge straffe for mindre ejendoms- og seksualforbrydelser (for ex. tyveri og ekshibitionisme) og andre forhold af ringe strafværdighed (svangerskabsafbrydelse, hash-rygning).
b) Man bør overveje "udvidet anvendelse af bøder samt i øvrigt indskrænkning, eventuelt afskaffelse af strafbegrebet...."

Den var direktøren for fængselsvæsenet og kriminalforsorgen, Hans Henrik Brydensholt med på!
Ligesom kriminologerne Flemming Balvig og Berl Kutschinsky - samt også læge Peter Ege (angående hashsalget på gaderne).
Det var meget vigtigt, at befolkningen ikke fik den opfattelse, at kriminaliteten var steget (selvom den var det!), og at det var farligt at gå ud om aftenen (selvom det måtte være det!). Befolkningen skulde i stedet for lære at forstå kriminalforsorges linje: kriminalitet bekæmpes bedst ved ikke at straffe, og efter Brydensholts udsagn måtte den bedste vej frem derfor være slet ikke at opdage forbrydelserne! (sic!). Man kan jo alligevel ikke gøre noget ved de to vigtigste faktorer ved kriminalitet: den kriminelle alder og det tilvante sociale miljø. Erfaringsmæssigt ved man, at de fleste kriminelle holder op med forbrydelser, når de bliver 25-30 år gamle og får familieintereser. Dette er tanken bag orlovsordningen fra fængslerne: man vil hjælpe de indsatte til at stifte familie og således få dem ud af kriminaliteten - - - med alderen! Det er altå pigerne, kæresterne, som skal redde de kriminelle ud af suppedasen!
Brydensholt støttede sine teorier på psykolog Bent Rieneck, som var leder af Landsforeningen for Mentalhygiejnens Rådgivning i Tårnby Kommune.

Brydensholt var enerådig og diktatorisk, og da hans underordnede mistede tilliden til ham, måtte han forlade sin stilling i december 1979.
Men han blev omgående konstitueret som dommer ved Østre Landsret fra den 1.2.1980.
Brydensholt var skuffet over således at blive afbrudt i sit glimrende arbejde! Og man kunde åbenbart heller ikke undvære ham i den igangværende samfundsnedbrydning!
Han blev omgående konstitueret som dommer ved Østre Landsret fra den 1.2.1980 !

I en artikel i BT den 4.1.1986 nævnes han sammen med Ebba Strange, Ole Espersen og Bernhard Baunsgaard som ansvarlige for de herskende retstilstande!
MF Kirsten Jacobsen talte tydeligere. Da Brydensholt advarede justitsminister Engell mod at fjerne muligheden for at idømme voldsforbrydere til samfundstjeneste, blev det for meget sødsuppe for hende. Hun skrev 10.8.1991 i BT:

”Forbrydernes beskytter, Landsdommer H.H.Brydensholt burde søge sig et job som leder af et fritidshjem med sin pladdehumanistiske omsorg for forbrydere...” etc. etc

Erik Nørgaard blev hædret for sin skribentindsats. Han fik Cavlingprisen 1968 og PH -prisen i 1970, gentagende støtte fra Statens Kunstfond, samt pris fra Forfatterforeningen. Selv var han med til stiftelsen af medaljen "Nissen flytter med", der i 1974 blev overrakt den forvirrede præst Erik Bock, kendt for sin flitterstadskirke på Christiania,  teaterspil i Hellig Kors Kirken, optøjr på Nørrebro og spektakler på den lokale skole med Børnemagtsbørnene etc.

I TV´s program "Bytinget" led Erik Nørgaard umiddelbart et dundrende nederlag over for publikum og præsten Søren Krarup i 1976 i spørgsmålet om forældremyndighed og forældres børneopdragelse contra statsopdragelse. Men venstrefløjen gav ikke op og arbejder sig støt fremad.